Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Nordea Kredit udfordret af sin ejerstruktur. Det lyder nemt og praktisk – en bank ejer et realkreditinstitut og opnår synergieffekt på driften. Men helt så enkelt er det ikke, fremgår det af Finanstilsynets redegørelse om en inspek – tion i Nordea Kredit : ”Det er Finanstilsynets vurdering, at Nordea Kredits væsentligste risici (…) er relateret til outsourcing og afhængighed af banken. Nordea Kredit har derudover en udfordring i at sikre den fornødne hensyntagen og ressourcer til den danske realkreditforretning på koncernniveau. (…) Finanstilsynet og intern revision har endeligt igennem en årrække haft tilbagevendende bemærkninger vedr. instituttets governance, herunder på outsourcede funktioner.

Nordea Kredit skal derfor sikre, at compliancefunktionen har tilstrækkelige ressourcer til at tilse overholdelse af den for virksomheden gældende lovgivning. Nordea Kredit opgør sit solvensbehov til 11,0 procent for 1. kvartal 2019, heri har instituttet afsat 87 millioner euro til governancerisici. Finanstilsynets inspektion har ikke ført til behov for justering af solvensbehovet, men på baggrund af de seneste inspektioner i Nordea Kredit vurderer Finanstilsynet, at instituttet foreløbig bør fastholde tillægget for governance-risici.”

Mange nye tvivlsomme kunder i Kreditbanken. Finanstilsynet skriver efter en inspektion i banken, at ”bankens kreditpolitik tillader høje grænser for udlånsvækst, erhvervsandel og branchekoncentration. Banken kan indenfor disse grænser øge sine risici væsentligt uden at komme i konflikt med de overordnede retningslinjer. Grænserne ligger generelt noget over tilsvarende grænser i øvrige gruppe 3 institutter, og noget over bankens aktuelle positioner. Banken fik påbud om at forbedre kreditstyringen.

Banken mangler i flere tilfælde aktuelle økonomiske oplysninger, indsigt i koncernforhold samt at foretage tilstrækkelige fyldestgørende analyser og risikovurderinger i forbindelse med udarbejdelse af bevillinger. Dermed er der risiko for, at banken påtager sig risici, som den ikke har fuldt overblik over. Finanstilsynet konstaterede ved gennemgangen af bevillinger, at banken i flere tilfælde bevilger kreditfaciliteter, der ikke i tilstrækkelig grad opfylder bankens kreditpolitik. Det gælder bl.a. kravet i kreditpolitikken om at foretage analyse af kundens fremtidige evne til at generere likviditet og konsolidere sig. I en stikprøve af nye bevillinger var det alene ca. 40 procent af de nye kunder, der havde normal god bonitet.”

Kontracyklisk buffer får endnu et nøk op. Det Systemiske Risikoråd meddelte onsdag: ”Rådet henstillede i marts 2019 om en forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffer til 1,5 pct. Rådet har taget til efterretning, at erhvervsministeren har svaret, at det bør være en ny regering, der tager stilling til, om satsen for den kontracykliske kapitalbuffer skal øges. Rådet forventer at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen til 2 pct. i 3. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system. Det er Rådets holdning, at bufferen gradvist skal bygges op til 2,5 pct. Den kontracykliske kapitalbuffer bør være opbygget, inden finansielle ubalancer bliver for store, og udviklingen vender.”

Finansiel Stabilitet vinder erstatningssag mod Amagerbank-ledelse. Østre Landsret omgjorde dommen fra Lynby Byret, fremgår det af domsreferatet : ”Sagen har for landsretten angået en bevilling i maj 2008 til tre nye ejeres overtagelse af en ejendom på Østerbro i København (”Østerfælled-ejendommen”) med en tilhørende valutaramme på ca. 1,5 mia. kr., en genbevilling heraf i december 2009 og en opretholdelse af valutarammen i første halvdel af 2010, uagtet betragtelige overskridelser af tabsrammen på 100 mio. kr. For landsretten var der rejst erstatningskrav for nogle af ledelsesmedlemmernes vedkommende på 375 mio. kr. og for andre – som var indtrådt i bestyrelsen efter maj 2008-bevillingen – på 285 mio. kr. Landsretten har dømt den administrerende direktør og de syv ikke-medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen til at betale en erstatning på 225.461.329 kr.

I det indbyrdes forhold skal bestyrelsesformanden – i det omfang hans bestyrelsesansvarsforsikring dækker erstatningsansvaret – friholde de øvrige dømte ledelsesmedlemmer. Landsretten anså det for ansvarspådragende for hele ledelsen at genbevilge valutarammen i december 2009 og at opretholde den frem til, den blev lukket i slutningen af juni 2010.