Bitcoin og andre digitale valutaer kommer under hvidvaskloven. ”Den 10. januar 2020 vil udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger blive omfattet af hvidvaskloven og dermed komme under Finanstilsynets tilsynsvirksomhed,” oplyser tilsynet. Det hedder videre: ”Financial Action Task Force (FATF) har udarbejdet en ny vejledning til udbydere af veksling af virtuelle valutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger om den risikobaserede tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Den risikobaserede tilgang (RBA, Risk Based Approach) er en central del af både de internationale standarder på området og hvidvaskloven. Den risikobaserede tilgang betyder, at udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger skal vurdere og forstå risikoen for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.”
DFDS får påbud og påtaler om hvidvask. Det er normalt, at finansielle institution får en længere udredning om hvidvask, når Finanstilsynet har været på tilsyn. Men det gælder også andre virksomheder, f.eks. rederiet bag Oslo-fægerne, fremgår det af en tilsynsredegørelse : ”Virksomheden udbyder valutavekslingsvirksomhed i Danmark fra de to skibe ”Crown Seaways” og ”Pearl Seaways”, der sejler på ruten mellem Kø-benhavn og Oslo. (…) Virksomheden får påbud om at sikre, at virksomheden opbevarer identitets- og kontroloplysninger og kopi af foreviste legitimationsdokumenter vedrørende valutavekslinger foretaget på skibet ”Pearl Seaways”.
Virksomheden får påbud om at have procedurer til at afgøre, om kunder er politisk eksponerede personer (PEP) eller nærtstående eller nære samarbejdspartnere til en politisk eksponeret person.Virksomheden får påbud om at sikre, at virksomhedens kunder ikke står opført i EU-forordninger, der indeholder finansielle sanktioner. Endelig får virksomheden en påtale for ikke at have opbevaret foreviste legitimationsdokumenter fra vekslinger på skibene før marts 2018.”
EU-forordning skal systematisere bæredygtige investeringer. I et samlenotat fra Finansministeriet oplyses det: ”Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 en pakke af forslag om finansiering af bæredygtig vækst. (…) Ét af forslagene i pakken er forslag til en forordning om etablering af et klassifikationssystem (taksonomi) til facilitering af bæredygtig finansiering. Formålet med forslaget er at fremme gennemsigtighed ift. graden af bæredygtighed i en given økonomisk aktivitet, og på den måde fremme markedet for bæredygtig finansiering. En fælles EU-harmoniseret taksonomi skal således definere, hvornår en økonomisk aktivitet må klassificeres som bæredygtig, så både offentlige og private investorer, der ønsker at investere bæredygtigt, kan være sikre på bæredygtigheden af de konkrete investeringsmuligheder ud fra den fælles taksonomi.”
Danmark kan ikke gribe ind over for tech-giganters aflytning af borgere. For cirka en måned siden kom det frem, at tech-giganter via elektronik i hjemmet har aflyttet og transkriberet kunders samtaler. Det er dog ikke noget, danske myndigheder umiddelbart kan gøre noget ved, fremgår det af en redegørelse fra justitsminister Ole Hækkerup til Folketingets erhvervsudvalg: ”Datatilsynet kan oplyse, at efter databeskyttelsesforordningens artikel 56 håndteres sager mod virksomheder, der opererer i flere europæiske lande, af én ledende tilsynsmyndighed, som er datatilsynet i det EØS-land, hvor virksomheden har sit europæiske hovedkontor. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at selve håndteringen af sådanne sager sker i overensstemmelse med de særlige regler om den såkaldte ”one-stop-shop mekanisme.” (…) Google har den 6. februar 2019 underrettet Det Europæiske Databeskyttelsesråd om, at hovedparten af virksomhedens tjenester pr. 22. januar 2019 har europæisk hovedkontor i Irland. Det er derfor det irske datatilsyn, der er ledende tilsynsmyndighed i sager vedrørende Googles stemmeassistent.” Det irske datatilsyn har dog pligt til at høre sine danske kolleger.
Skatteminister vil forhandle udbyttesag med bankerne.
Morten Bødskov udtaler i anledning af udviklingen i skandalen om udbytteskat, hvor ministeriet i den forløbne uge bl.a. har sendt et krav på 900 mio. kr. i en bank: ”Bankerne skal i fremtiden påtage sig et større ansvar, så vi ikke ser en gentagelse af den gamle bankordning. Det kræver en udbyttemodel, der er helt anderledes skrap. Og hvor kontrollen er langt stærkere. Det forhandler vi med bankerne om, og jeg forventer klart, at de bider til bolle. Som en del af en ny ordning, skal vi have udbyttefrikortene afskaffet.” STK
