Danske Bank får hård kritik for it-håndtering. En it-inspektion, gennemført i samarbejde med udenlandske myndigheder, faldt ikke godt ud for den i forvejen hårdt kritiserede bank, fremgår det af en meddelelse fra Finanstilsynet, som dog også noterer, at problemerne i Danske Bank ikke er større end det, man typisk ser i andre storbanker og datacentraler: ”Finanstilsynet vurderer, at Danske Bank A/S (…) har væsentlige svagheder i sin styring af IT-sikkerhed og -risici. Banken har desuden ikke fulgt tilstrækkeligt op på påbuddene fra den seneste IT-inspektion i 2015. Disse forhold medfører forhøjet IT-risiko i banken. På baggrund af inspektionen har Finanstilsynet givet banken en række påbud. Grundlæggende skal banken forbedre sin generelle styring af IT-sikkerhed og -risici. Banken skal bl.a. sikre, at forsvarslinjemodellen implementeres tilstrækkeligt i forhold til styring af IT-risici. Banken skal også sikre, at kontrol- og sikringsforanstaltningerne til enhver tid modsvarer risiciene, og at bankens ledelse får et tilstrækkeligt og dokumenteret grundlag for at træffe beslutninger om bankens IT-sikkerhed. Derudover skal en række specifikke områder styrkes. I forhold til outsourcing skal banken sikre, at de interne retningslinjer på alle områder stemmer overens med lovgivningens krav, og at de interne retningslinjer efterleves i praksis.
Navne på revisorer, der bryder loven, skal offentliggø-res. Erhvervsministeriet meddeler : ”Når Revisornævnet fastslår, at en revisor har overtrådt loven og for eksempel får tildelt disciplinære bøder og betinget bliver frakendt autorisationen, kan revisor i dag fortsætte sit virke, uden at hverken revisorens kunder eller den øvrige offentlighed får noget at vide. Siden 2016, hvor den tidligere regering besluttede at udnytte en EU-option om anonymisering af identiteten af en fysisk person ved sanktioner, har Revisornævnet nemlig offentliggjort sine kendelser vedrørende bøder og betinget frakendelse i anonymiseret form. Men nu skal det være slut. Som en del af den kommende kontrolpakke, der skal forhindre snyd og svindel, har regeringen nu sendt et lovforslag i høring, som gør det muligt for Revisornævnet også at offentliggøre navnet på revisor.”
Højesteret kender vejstribe-konsortium ulovligt. Sagen var principiel, fordi den sætter grænserne for, hvornår to konkurrerende virksomheder må samarbejde. ”LKF Vejmarkering og Eurostar Danmark var på det tidspunkt blandt de største i Danmark inden for kørebaneafmærkning. Deres konsortium bød på de tre distrikter og gav desuden et samlet bud på hele opgaven. Et konsortiesamarbejde mellem konkurrenter kan være lovligt, hvis det giver væsentlige effektivitetsfordele. I vejstribesagen indebar konsortieaftalen ikke, at virksomhederne skulle løse opgaver i fællesskab, pulje deres ressourcer eller lignende. Dermed var der ikke tale om et egentligt produktionssamarbejde, men nærmere et salgssamarbejde. Og dermed var der ingen effektivitetsgevinster, som kunne begrunde samarbejdet. (…) Konkurrencerådet afgjorde i juni 2015, at konsortiet var i strid med konkurrenceloven. I 2016 stadfæ-stede Konkurrenceankenævnet afgørelsen fra Konkurrencerådet. Herefter afgjorde Sø- og Handelsretten i august 2018, at konsortiet var lovligt, og de to tidligere afgørelser blev ophævet. I efteråret 2018 ankede Konkurrencerådet dommen til Højesteret,” oplyser Konkurrencestyrelsen.
Nationalbanken opfordrer kreditinstitutter til at polstre sig bedre. Det hedder i meddelelsen : ”Afstanden mellem kapitalkravene og kapitalgrundlaget er reduceret hos de største danske kreditinstitutter i de senere år. Den lavere kapitaloverdækning dækker over stigende kapitalkrav, mens kapitaliseringen har ligget på et stabilt niveau.Der er stor variation i størrelsen af kapitaloverdækningen på tværs af de systemiske institutter, men enkelte har mindre end 2 procentpoint overdækning i forhold til kapitalkravene, viser analysen Finansiel stabilitet fra Nationalbanken. Det er en lav kapitaloverdækning, ikke mindst i lyset af forventninger om højere kapitalkrav i de kommende år. Institutterne kan forbedre deres kapitalisering ved at udbetale en mindre del af indtjeningen eller ved at udstede flere aktier.(…) Behovet for at genoverveje kapitalmålsætningerne understreges af Nationalbankens seneste stresstest af institutternes kapitalisering. Den viser nemlig, at enkelte af de systemiske institutter vil overskride kravene til deres kapitalbuffere i et hårdt stress-scenarie, også selv om den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer antages frigivet.”
STK
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.