Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

SØIK holdt møder med Nordea i 2011 og 2013 om hvidvask og evt. brug af 500 euro sedler til hvidvask, hvor mødeindholdet dog er uvist: I svar til Folketingets Erhvervsudvalg hedder det blandt andet: ”Med henblik på at styrke samarbejdet med virksomheder omfattet af hvidvaskloven oplyste Hvidvasksekretariatet endvidere i årsberetningen for 2010, at sekretariatet i 2011 bl.a. ville tilbyde de seks største pengeinstitutter at mødes for at udveksle erfaringer om aktuelle tendenser og om samarbejdet.

3 SØIK inviterede derefter ved brev af 1. juli 2011 Nordea til et tematiseret møde den 13. september 2011 med henblik på at drøfte det løbende samarbejde, aktuelle tendenser i økonomisk kriminalitet, og hvordan virksomhederne ville kunne opdage mistænkelige transaktioner, der har tilknytning til kriminalitet. Ved brev af 5. juli 2011 bekræftede Nordea bankens mødedeltagelse. Tilsvarende inviterede SØIK ved brev af 16. januar 2013 Nordea til møde den 3. april 2013, hvilken invitation Nordea ved brev af 23. januar 2013 fremsendte bekræftende svar på. SØIK er ikke i besiddelse af yderligere oplysninger om indholdet af møderne med Nordea i 2011 og 2013. Det skyldes bl.a., at der ikke ses at være taget referat af møderne.”

Har der været henvendelser fra amerikanske myndigheder omkring Danske Banks hvidvask sag? I spørgsmål fra Folketingets Erhvervsudvalg og svar fra ministe – ren hedder det: ”Spørgsmål: Har der været henvendelser fra de amerikanske myndigheder om sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial?” SVAR: ”Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Det følger af den særlige tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet ikke kan oplyse, hvorvidt der har været konkrete henvendelser fra specifikke udenlandske myndigheder, herunder fx de amerikanske myndigheder, om sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial.”

Hvem har mest fokus på forbrugerbeskyttelse i forhold til udbydere af forbrugslån: Forbrugerombudsmanden eller Finanstilsynet? Folketingets Erhvervsudvalg spørger ministeren om fordele og ulemper ved at flytte tilsyn til Finanstilsynet. I svaret hedder det blandt andet

under fordele ved Finanstilsynet, at ”• Udbydere af forbrugslån vil fremover skulle have en tilladelse fra Finanstilsynet til at udbyde lån. En tilladelse vil forudsætte, at virksomhedernes ledelse opfylder krav til egnethed og hæderlighed, og at virksomheden har forretningsgange, der sikrer overholdelse af god skik, at der foretages kreditvurderinger af kunder, samt at reglerne om kundemålgrupper for de enkelte produkter overholdes. • Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gå på inspektion hos udbydere af forbrugslån. Udbyderne vil desuden skulle foretage indberetninger om lån til Finanstilsynet og betale en årlig tilsynsafgift.”

Redegørelse fra Finanstilsynet om Husejernes Forsikring: Der var tale om strid med god skik: I redegørelsen oplyses det, at ”Den 25. august 2016 modtog HFAA direkte besked fra Gable om, at indstille al nytegning. Finanstilsynet vurderer, at i hvert fald HFAA´s salg af forsikringer i perioden fra den 25. august 2016 indtil virksomhedens konkurs den 5. december 2016, var i strid med god skik. I denne periode var det åbenlyst for HFAA, at forsikringerne ville være værdiløse for forsikringstagerne i tilfælde af, at Gable ikke fandt en løsning på sin økonomiske situation.

Hertil kommer, at det måtte stå HFAA klart, at salget af ejerskifteforsikringer i tilfælde af en konkurs ville være uden værdi, ligesom det ikke ville være muligt at gentegne ejerskifteforsikringer, fordi der ikke udbydes et sådant produkt på markedet. Danske forsikringstagere blev derfor ved HFAAs forsatte salg bragt i en situation, hvor bl.a. de kunder, som havde behov for en forsikringsdækning efter deres ejerskifteforsikring ville kunne lide meget store og i visse fælde velfærdstruende tab.”