Mærsk genbruger regel: Køb på markedets bund

Med opkøbet af Hamburg Süd har den nye topchef for A.P. Møller-Mærsk, Søren Skou, demonstreret at det er alvor med opkøbsstrategien.

Efter en mere tøvende fase synes koncernen igen parat til at satse og dristigt på opkøb i markeder, der er i bund

Umiddelbart kan man se A.P. Møller-Mærsks opkøb af det tyske containerrederi Hamburg Süd som et kostbart forsøg på at købe markedsandele tilbage. Med købet opnår Maersk Line en andel af den globale containerkapacitet på 18,6 procent. Det svarer omtrent til den andel på 18,2 procent som rederiet opnåede efter købet af P&O Nedlloyd i 2005 men som siden til dels blev sat over styr.

Men dette opkøb er alligevel anderledes. For det første sker det, i modsætning til akkvisitionen i 2005, i et marked, der er i bund. Den store rederikoncern vender tilbage til en af sine oprindelige dyder: Køb når markedet er dårligt og sælg, når det er godt. Det princip blev fulgt i A.P. Møllers første store opkøb i containerbranchen, erhvervelsen af Safmarine og Sea-Land i 1999, et år hvor verdenshandelen stadig var præget af et økonomisk tilbageslag i Østasien.

Køb op når markedet er nede
Men princippet har ikke være fulgt systematisk siden 1990’erne. I de seneste årtier, i sær i årene op til finanskrisen, er en række af de største opkøb af shipping- og olie-aktiver, men også af banker til den dengang associerede virksomhed, Danske Bank, tværtimod sket i dyre markeder.

For det andet indgår opkøbet i et bredt forsøg, der også har deltagelse af mange andre rederier, på at konsolidere et fragmenteret underdrejet marked. Og for det tredje kan opkøbet indpasses i en helt ny strategi for hele koncernen (se forrige side).

I det seneste årti er der i det hele taget solgt mere fra end der er købt op. De mange frasalg – mest opsigtsvækkende af Dansk Supermarked og af andelen i Danske Bank – har været nødvendige tilpasninger. Det er en forenklingsproces, der fortsætter med opsplitningen af koncernen i en transport- og en oliedel, hvoraf transportdelen på længere sigt skal udgøre den fortsættende del. Opkøbet af Hamburg Süd kan også medføre nogle mindre oprydnings-frasalg, for eksempel af det tyske rederis tank- og bulkvirksomhed, der dog er beskeden i forhold til containeraktiviteterne.

Målt på omsætning er den del nu ved at blive lige så stor, som hele A.P. Møller-Mærsk-koncernen hidtil har været. Med købet af Hamburg Süd får alene Transport & Logistics – divisionen en omsætning (opgjort ud fra 2015-tallene) på 36 mia. dollar, hvor hele koncernen (inklusive olieaktiviteterne) havde en omsætning på 39 mia. dollar.

Det betyder, at fremtidens A.P. Møller-Mærsk, der formentlig alene vil bestå af Maersk Transport & Logistics, også i sig selv vil blive en meget stor virksomhed.

Efter købet af Hamburg Süd forekommer det sandsynligt, at opkøbene kan fortsætte, så koncernen kan bruge sin finansielle styrke til at ekspandere, mens markederne er nede.

Én mulighed er at der købes flere terminaler til transport-organisationen. CMA CGM har for eksempel terminaler til salg fra den Neptune Orient Lines– organisation, som det franske rederi købte i sommer. Hvis speditionsvirksomheden Damco skal have en størrelse, der modsvarer resten af koncernen, skal der også opkøb til i den retning.

Det er også tænkeligt, at man vælger en slags ’NKT Cables – løsning’ til olieforretningen: Det vil sige, at oliedelen med et opkøb gøres så stor, at den bedre kan bære en selvstændig børsnotering igennem.

Ser vi starten på en ny opkøbsbølge?
Opkøbet er epokegørende, fordi det sender signal om, at A.P. Møller-Mærsk igen har mod til meget store akkvisitioner, og er ved at komme over den skepsis over for opkøb, som de mindre vellykkede akkvisitioner i årene før finanskrisen har medvirket til at skabe. Inden for de seneste år har fondsbørsens største virksomhed været tilbageholdende med de store opkøb, om end der har været undtagelser i for eksempel DSV og TDC.

Nye opkøb fra A.P. Møller-Mærsks side kan sende et signal til resten af det store og efterhånden særdeles godt konsoliderede erhvervsliv, selv om virksomheden ikke er så toneangivende og dominerende, som den var engang. Danske Bank, der stadig tilhører A.P. Møller-sfæren i bred forstand står for eksempel stærkere end længe, og har nu en prissætning, der gør, at den kan gennemføre opkøb i det underdrejede nordeuropæiske bankmarked. Og efter opbremsningen i diabetes-forretningen kunne måske selv Novo Nordisk se et øget behov for at supplere den traditionelle kerneforretning. Der kan være åbnet et nyt kapitel for de store virksomheder.

Morten A. Sørensen