Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Mærsk har milliardoverskud på eget forsikringsselskab

Carsten Vitoft

mandag 25. august 2025 kl. 11:55

Vincent Clerc
Vincent Clerc – CEO Mærsk

Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk i 3 uger:

Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, inden kampagnen udløber 31/8

De nye årsrapporter fra erhvervslivets egne forsikringsselskaber – eller captives – viser mange steder solide overskud. Mærsk og DSV har f.eks. haft så stor succes med at forsikre sig selv, at de nu driver fuldtonede forsikringsselskaber. Andre store erhvervsvirksomheder som Lundbeck, Bestseller og Danish Crown har givet op, fordi det er blevet for besværligt at leve op til stigende krav fra myndighederne, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Efterhånden er det godt 20 år siden, de første danske erhvervsvirksomheder startede deres egne forsikringsselskaber, og i dag kan man drage følgende lære af erfaringerne: De rigtigt store globale erhvervsvirksomheder har haft stor succes. Mens de mindre og regionale virksomheder har givet op undervejs.

Disse forsikringsselskaber kaldes captives og er startet som modsvar til, at almindelige forsikringsselskaber som Tryg og Topdanmark er blevet ved med at hæve forsikringspræmierne de seneste mange år.

Eksperter vurderer, at store virksomheder kan spare omkring 30 pct. i præmieudgifter med eget captive. Netop som store virksomheder som Mærsk, DSV og Carlsberg har gjort det. De forsikrer sig selv, mens de henter millioner i overskud i deres egne forsikringsselskaber.

”Det er rigtigt, at vi har etableret et captive-selskab, som giver adgang til et bredt forsikringsmarked og fleksibilitet i forhold til deltagelse i risikoafdækning. Det er en langsigtet løsning, der skal kunne stå imod både hårde og bløde forsikringsmarkeder. Præmieudviklingen i captivet afspejler vores eksponering, skadeshistorik og markedsudviklingen generelt. I et marked med stigende præmier er det ofte mere omkostningseffektivt at bære risikoen selv – forudsat at risiciene er kendte og håndterbare,” oplyser Carlsberg til Ugebrevet.

I mange tilfælde går et captive nemt hen og bliver en bedre forretning end de almindelige forsikringsselskaber, hvor combined ratio ligger omkring 90. Det vil sige, man tjener ti kr., hver gang man får hundrede kr. ind i præmieindtægter. I erhvervslivet opnår de bedst drevne captives en combined ratio på mellem 70 til 80 pct. Så virksomheden beholder selv 20 til 30 kr. for hver hundrede kroner, man indbetaler til sit eget captive.

Store tal

Mærsk har f.eks. de seneste tre år haft et overskud over 800 mio. kr. og næsten en mia. kr. på bundlinjen på fem års sigt. Mærsk indbetaler præmier til forsikringsselskabet for godt en mia. kr. hvert år. DSV er endnu mere veldrevet, med lidt under 500 mio. kr. i årlige præmieindtægter og et stabilt overskud på hundrede mio. kr. hvert år.

Salling, Borealis, Dan Captive (GoCollect) og Meles (Dascher) er også eksempler på erhvervsvirksomheder, der driver succesfulde captives i herhjemme.

Men der er også mange eksempler på captives, som er lukket ned undervejs. Her nævnes typisk en stadigt stigende byrde af administrative regler fra EU med blandt Solvency 2-regler. ”Beslutningen om at afvikle vores captive blev taget efter grundige overvejelser, hvor konklusionen blev, at det udbytte, som vi havde af at have et captive, ikke længere stod mål med den indsats og de ressourcer, det krævede,” oplyser Danish Crown som årsagen til at deres captive er lukket ned.

Også Lundbeck, Bestseller og TDC har undervejs kastet håndklædet i ringen, men der er i dag ingen af dem, som ønsker at præcisere hvorfor.

Men captives er også meget specialiserede og dyre at drive. Hvis man samtidig får enkelte år med mange eller meget store skader, kan det skabe problemer. Det gjorde det for Danish Crown, og det er også netop sket for Carlsberg, hvor omfanget af skader og omkostninger sidste år var dobbelt så højt som præmieindbetalingerne.

”Administrationen af et captive kan være kompleks og kræver overholdelse af samme regulatoriske krav som et traditionelt forsikringsselskab. Det er en betydelig opgave, men vi vurderer fortsat, at det er den rette løsning for Carlsberg. Selv om 2024 var et år med flere mindre skader, som resulterede i et underskud for Carlsberg Captive Insurance Company, står vi fast på værdien af denne struktur. Captivet er en integreret del af vores risikostyring og bidrager til at sikre stabilitet og fleksibilitet i en verden præget af forandring,” oplyser Carlsberg.

I stedet for at kæmpe mod udviklingen tilbyder de almindelige forsikringsselskaber at hjælpe med at oprette og drive captives for erhvervslivet, men det er ikke et vækstmarked.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Økonomipartner til en styrelse med høje ambitioner
Region Midtjylland
Specialkonsulent/økonomikonsulent til sygehus- og socialområdet
Region Sjælland
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Financial Controller
Region Nordjylland
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank