Mange analytikere og investorer urolige ved aktiernes stærke rebound

En klar overvægt af respondenterne i Økonomisk Ugebrevs årlige DirektørRating vurderer, at kursfaldene i marts blev overkompenseret med nye kraftige kursstigninger, så aktierne nu ligger for højt. Aktieinvestorernes indbyggede tendens til at se fremad, og dermed negligere kortsigtede indtægtstab, kan spille ind, vurderer aktiestrateger. Hensigtserklæring mod tilbagekøb af aktier og udbetaling af udbytter udløser kun skuldertræk – under forudsætning af, virksomhederne ikke ødsler pengene væk, inden de kan sendes til aktionærerne.

Verden står i en recession, der slår finanskrisen med flere længder. Sådan lyder vurderingen fra mange forstandige økonomer. Efter de indledende, bratte kursfald er aktiemarkedet dog kommet tilbage, og f.eks. lå C25-indekset onsdag eftermiddag kun lå 8 pct. under rekordniveauet den 19. februar. Europæiske aktier halter dog stadig ca. 20-25 pct. efter toppen. Den kraftige rebound vækker bekymring hos mange i markedet, viser svarene i Økonomisk Ugebrevs årlige DirektørRating. 39 pct. af respondenterne mener, at aktierne er kommet for højt op, mens kun 15 pct. mener, at de stadig ligger for lavt. Bekymringen, men også de forskellige vurderinger af situationen, går igen blandt aktiestrategerne i banker og pensionsselskaber.

FEST PÅ FORSKUD
Tina Choi Danielsen fra PFA mener, at aktiemarkedet har taget forskud på festen, forstået som en normalisering af verden. ”Vores vurdering er, at man har ladet tvivlen komme aktierne til gode. Men det er jo ikke unormalt, at investorerne opfører sig sådan: ’Vi ved, at det ser dårligt ud nu, men under den præmis, at vi får genåbnet, og tingene bliver normale, får vi en højere vækst, både i BNP og i virksomhedernes indtjening.’ Aktiemarkedet har helt klart taget forskud på disse glæder og handler derefter,” siger Tine Choi Danielsen.

Hun ser dog ikke nogen grund til, at aktierne mere langvarigt skal ligge på et lavere niveau, når krisen er vel overstået. ”Vi har stadig den udfordring, at vi har en historisk lav rente, og at obligationer er meget højt prissat relativt til aktier. Det vil være samme situation som inden corona – der er ikke noget alternativ for investorerne.

Hvis de vil have noget afkast, må de løbe en risiko, og det gør man med aktier,” siger Tine Choi Danielsen.

”Der, hvor jeg tror, der vil komme noget forandring, er på typerne af aktier. Lav gældsætning vil helt kart få et øget fokus fremadrettet. Vi ved, at der er rigtigt mange selskaber, der skal låne penge for overhovedet at overleve, og de penge skal betales tilbage. Det vil være nogle andre sektorer, som kommer til at klare sig bedre, end vi har set tidligere,” tilføjer hun.

Også Lars Skovgaard Andersen, aktiestrateg i Danske Bank, forudser, at aktiemarkedet skal omstille sig, og at det vil give nogle rystelser. Men summa summarum ser han kursstigninger på et kortere sigt, med mindre der f.eks. løber dårlige erfaringer ind fra de første lande, der genåbner. Hans udgangspunkt er, at rebounden var velbegrundet, fordi de store kursfald i marts var forstærket af nogle tekniske forhold, bl.a. at nogle investorer var nødt til at sælge deres aktier.

”Jeg kan personligt være bange for, at der er for lidt fokus på, at når økonomierne på et tidspunkt lukker op, vil det ikke med det samme være for fuld kraft. Omvendt har vi heller aldrig set, at man har været så hurtigt ude og støtte, som man har gjort nu. Så jeg tror stadig, at aktierne vil ligge højere på 12 måneders sigt. Men jeg kan godt se, at vi skal igennem en periode, hvor vi får noget rotation mellem sektorerne, og hvor der kommer nogle tilbageslag. På den korte bane vil der også kommer masser af negative historier, og vi vil kunne set perioder, hvor det svinger 5 pct. op og ned,” siger Lars Skovgaard Andersen, der tilføjer, at krisen også vil afsløre nogle af de virksomheder, der i forvejen havde det svært. De kan blive presset til konkurs eller fyringsrunder. ”Det tror jeg ikke, man mentalt er indstillet på,” siger han.

Et billede af, hvor urolig en sektorrotation kan blive, belyses gennem et andet spørgsmål til analytikerne. Vi har bedt respondenterne udpege tre ikke-finansielle, danske selskaber, som de mener vil være særligt hårdt ramt af coronakrisen. Grafikken viser de selskaber, som 10 pct. eller flere har peget på. Med definitionen var SAS ikke blandt valgmulighederne.

SLØJFET DIVIDENDE GÅR AN
Men det er bemærkelsesværdigt, at kun et enkelt selskab, nemlig Københavns Lufthavne, er nævnt af mere end halvdelen af respondenterne. DFDS og Mærsk ligger højt på listen, men den tredje store logistikvirksomhed, DSV Panalpina, falder lige akkurat uden for den. DSV’s ledelse har naturligvis meget høj troværdighed, men dens dygtighed vil ikke ændre på, at en længerevarende nedtur på fragtmarkederne vil ramme DSV også.

En del virksomheder har også valgt ikke at udbetale udbytter eller at købe aktier tilbage. ”Der har været en vis skepsis over for, om de store it-virksomheder, i solidaritet med resten af samfundet, ville afstå fra at købe egne aktier. Aktieopkøb kan måske virke smagløst, fordi det pusher optionsprogrammer op. Men nu har Alphabet (ejer af Google, red.) som nogle af de første meldt ud, at de fastholder opkøbsprogrammer, så sådan vil det nok være, med mindre man bliver tvunget til andet,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Respondenterne i DirektørRatingen er dog ikke skræmt af de formelle eller uformelle restriktioner. For så vidt virksomhederne gemmer pengene og udbetaler

dem, når det engang bliver muligt, tror et stort flertal, at påvirkningen på aktiekurserne vil forblive ubetydelig. Den vurdering bakker både Tine Choi Danielsen og Lars Skovgaard Andersen op om. Frafald af udbytter og aktietilbagekøb har primært en psykologisk effekt, når de bliver udmeldt. Og så alligevel: Også dette forhold kan være med til at forrykke nogle balancer på aktiemarkedet.

”Vi er tilgivende som investorer, fordi vi kigger fremad. Jeg vil ikke udelukke, at der kan komme et øget fokus på selskaber, der kan udbetale dividende, fordi den slags aktier bliver en mangelvare. De fonde, som gør sig i selskaber med høj dividende, vil jo være nødt til at finde nogle andre aktier at investere i. Men modsat tror jeg ikke, det er noget, der nødvendigvis vil presse de selskaber ned, som ikke kan udbetale dividender,” siger Tine Choi Danielsen.