Markant stigning i ubetingede fængselsdomme for hvidvask

I 2018 var der ikke en eneste ubetinget dom for grov hvidvask i Danmark. Sidste år var der knap 1800 dom­me. Myndighederne har fået flere værktøjer i de sene­ste år: Politiet skal ikke længere bevise, at sorte hvid­vaskpenge stammer fra kriminalitet, og politiet har fået direkte adgang til alle danskernes bankkonti og elektro­niske pengetransaktioner, skriver journalist Lars Abild.

Politiets håndtering af indbe­rettede hvidvaskmistanker fra bankerne og andre gav for et par år siden anledning til hård kritik, fordi de fleste indberetninger aldrig blev under­søgt grundigt, bl.a. på grund af for få ressourcer i politiets hvidvaskafdeling og utilstrækkelige redskaber. Myndighe­derne fik i januar 2020 kritik af statsrevisorerne for den mangelfulde indsats, og det blev det afdækket, at Danske Bank flere år før afsløringen havde indberettet mistænkeli­ge transaktioner for den senere dømte Britta Nielsen.

Nye tal fra politiet viser, at der nu synes at være rettet gevaldigt op på tingene. I hvert fald er antallet af ubetin­gede domme for grov hvidvask over de senere år nær­mest eksploderet.

Små beløb ved betingede domme

Et særtræk fra Rigsadvokatens database fra februar 2023 viser, at antallet af domme for grov hvidvask i 2020 var 10, i 2021 røg det op på 97, mens det sidste år eksplodere­de til 1777. I fire store sagskomplekser er der faldet over 1639 domme, men de øvrige 138 domme udgør i sig selv en stor vækst i forhold til 2021.

Det fremgår ikke, hvor mange personer, der er idømt ubetinget fængsel – tallene i statistikken dækker over, at en person kan være dømt for mange forskellige forhold.

Tallet stikker dog ud, når man sammenligner med, at der er givet 42 bøder og betingede domme for hvidvask. De få betingede domme afspejler sandsynligvis, at hvid­vask-beløbene ikke er så store.

I juni blev en 51-årig mand fra Thisted idømt to års fængsel, hvoraf seks måneder ubetinget, for deltagelse i hvidvask for 8 mio. kr. I en anden sag til 13 mio. kr. var dommen den samme.

Væksten i domme forklares med, at hvidvaskpolitiet og domstolene har fået flere muskler at spille med. Som beskrevet i seneste udgave af ØU er der etableret en central database, hvor politiet har adgang til alle danskernes ban­koplysninger. Og i Hvidvasksekretariatets årsrapport fra 2022 forklares fremgangen i domme med en lovændring:

”Den samlede stigning i antallet af afgørelser skal ses i sammenhæng med, at § 290 a blev implementeret i straffeloven pr 1. juli 2018, hvormed det blev muligt at få kriminelle aktører dømt for hvidvask, uden at anklage­myndigheden skal bevise, hvilken form for kriminalitet de hvidvaskede penge stammer fra.”

Med andre ord behøver politiet ikke at knytte afslørin­gen af ”sorte penge” til konkrete forbrydelser. Men poli­tiet kan bestemme, at der er tale om sorte penge, hvis pengebesidderen ikke kan dokumentere, hvor pengene stammer fra. Eksempelvis hvis personen har købt en ny bil til 1 mio. kr. kontant. Økonomisk Ugebrev har tidlige­re beskrevet en sag, hvor en borger blev mistænkt for at have sorte penge, der skulle beskattes, men mistanken var baseret på et tyndt grundlag, og myndighederne trak sagen tilbage.

Retssikkerhed til diskussion

Advokat, partner Morten Samuelsson fra advokatfirmaet Mazanti, siger omkring borgernes retssikkerhed: ”Den lov­ændring, der beskrives, er væsentlig. Tidligere skulle man føre bevis for, at der var en forbrydelse – f.eks. at pengene stammede fra en strafbar handling i Thailand, Rusland, el­ler hvor det nu var. Man kan diskutere, om det egentlig er en forringelse af retssikkerheden. Det er ikke særlig svært at påvise, at ens penge stammer fra lovlig aktivitet, hvis det er tilfældet. Så for de, hvis penge ikke stammer fra krimina­litet, er der ikke nogen forringelse.”

I finansielle kredse er historien, at alt hvad der min­der blot det mindste om hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet i de mange millioner af transaktioner, straks bliver sendt videre, så bolden er på en anden bane – hos Hvidvasksekretariatet. I 1994 skete det 200 gange. I alt modtog sekretariatet 89.783 underretninger i 2022 – det højeste antal nogensinde. Sekretariatet sendte 51.803 oplysninger videre til politikredsene, National enhed for Særlig Kriminalitet, Skattestyrelsen, PET og andre relevan­te myndigheder. Over 90 pct. af underretningerne kom­mer fra den finansielle sektor.

Lars Abild