I dekarboniseringen af den globale økonomi og opnåelse af netto-nul-udledninger inden midten af dette århundrede vil brint spille en vigtig rolle. Men denne rolle bør ikke overvurderes, skriver finanshuset JP Morgan i ny analyse. Heraf fremgår det, at antallet af nye projekter stiger på tegnebrættet, men investorerne tøver med faktiske investeringsbeslutninger
Udviklingen inden for brint har de seneste år været klart langsommere end forventet, selv sammenlignet med prognoser fra blot et år siden. Mange projekter er blevet annulleret eller venter stadig på endelige investeringsbeslutninger.
Forklaringen er mangel på interesserede aftagere, usikkerhed omkring regulering og incitamenter samt beslutninger om at sætte aktiviteter på pause midt i global politisk usikkerhed.
I IEA’s (International Energy Agency) Stated Policies Scenario, hvor kun eksisterende klimapolitikker fortsætter med at blive implementeret, forventes brintforbruget til energi at forblive lavt og relativt stabilt på nuværende niveau. I mere ambitiøse scenarier ses en stigning; dog forbliver andelen af det samlede energiforbrug begrænset. I IEA’s Announced Pledges Scenario, hvor yderligere politiske løfter implementeres udover eksisterende politikker, forventes brintforbruget til energi at stige næsten 350 gange inden 2030 fra de meget lave niveauer i 2021.
I Net Zero Emissions Scenario, som er en mere ambitiøs og hurtig vej væk fra fossile brændstoffer, projiceres en endnu stejlere stigning i forbruget – ca. 920 gange – inden udgangen af dette årti. I IEA’s Net Zero Emissions Scenario kunne brint reducere CO2-udledninger med 60 gigaton CO2 inden 2050, svarende til seks pct. af de samlede emissionsreduktioner. Dog vil brints andel i forhold til andre energikilder forblive lige over en pct. i 2030 og under ni pct. i 2050.
Blanding af brint i gasnettet forventes at udgøre 26 pct. af det samlede brintforbrug i 2030, men denne andel forventes at falde til 11 pct. i 2050, efterhånden som andre anvendelser af brint stiger. Med forbehold for realismen i at blande brint i gasnettet står det tilbage at se, hvor realistisk den prognose er. Udfordringer er, at f.eks. mulige lækager under produktion og levering kan gøre problemet endnu større.
Selvom brint næppe vil være en universalløsning til alle formål, forventes det at spille en vigtig rolle i dekarboniseringen. Transport og energiproduktion er de største drivkræfter for brintbehovet i IEA’s Net Zero Emissions Scenario. Luftfart forventes at stå for knap 10 pct. af brintforbruget på tværs af sektorerne i 2050, op fra nul pct. i 2020 og lidt over en pct. i 2030.
Fordele og ulemper ved brint som energibærer
En af de væsentligste fordele ved brint i de forskellige reduktionsstrategier er, at det ikke udleder CO2 ved anvendelse – uanset om det bruges i brændselsceller eller ved forbrænding. Brint kan lagres i stor skala og har potentiale til at løse vanskelige udfordringer, som f.eks. backupstrøm til at supplere andre energikilder.
På den anden side er brint stadig dyrt at producere og kræver yderligere investeringer for at blive en mere økonomisk løsning. Produktion af brint koster i øjeblikket mere end de enkelte input – elektricitet og naturgas – som begge er konkurrenter til mange af brints anvendelsestyper.
Dog falder priserne på vedvarende energi hurtigere end forventet, og fortsætter den tendens, vil grøn brint blive konkurrencedygtig. Selv hvis priserne stabiliseres, vil den betydelige stigning i tilgængelig vedvarende energi sikre en stabil og billig forsyning, hvilket muliggør billigere grøn brintproduktion.
Der er i øjeblikket ca. 700 brintprojekter i pipeline, primært inden for grøn brint. Disse projekter spænder fra feasibility-studier til anlæg under opførelse. Hvis alle projekter bliver realiseret, kan den samlede installerede elektrolysekapacitet nå 240 gigawatt i 2030. Dog vil dette stadig være næsten tre gange lavere end forudsat i Net Zero Emissions Scenario.
IEA bemærker, at mens antallet af nye brintproduktionsprojekter stiger, er der kun i omkring fem pct. af projekterne truffet endelige investeringsbeslutninger, primært på grund af usikkerheder omkring fremtidig efterspørgsel, certificering, regulering og infrastruktur til levering af brint til slutbrugerne.
Den fulde analyse fra JP Morgan kan læses her.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
