Finans

Markedet tror ikke på centralbankers rentechok-melding

Fortsat galoperende inflation anvendes af både den amerikanske og europæiske centralbank som begrundelse for, at der er lagt op til en flodbølge af rentestigninger det kommende år. Det burde sende aktierne i hullet. Men det sker tilsyneladende ikke: Aktiemarkederne viser overraskende robusthed, og forklaringen er meget oplagt, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

I den forgangne uge kom ECB med en renteforhøjelse på hele 0,75 procentpoint, og der blev varslet flere store renteforhøjelser forude. Markedet forventer seks-syv renteforhøjelser frem mod rentemødet den 14. juni 2023 i den amerikanske centralbank. Og umiddelbart er den generelle markedsopfattelse, at centralbankernes aggressive tryk på bremsen vil kaste USA’s økonomi og i hvert fald europæisk samfundsøkonomi ud i en alvorlig recession. På den baggrund er danske og udenlandske erhvervs- medier på det seneste flydt over med overskrifter om, at vi nu for alvor står foran en ekstremt alvorlig nedtur på aktiemarkederne.

Erkendelse af afmatning

Men det går slet ikke som forventet. Første signal på, at mar- kedet ikke tror på centralbankernes historiefortælling, kom i forrige uge. Det skete ved fremlæggelsen af Beige Book om udsigterne for amerikansk økonomi. Der var en vis erkendelse af, at den økonomiske vækst vil forblive afdæmpet og måske bremse yderligere op. Men det blev midt i rentenervøsiteten modtaget positivt af aktiemarkedet.

I den forgangne uge satte ECB som bekendt den korte styringsrente op med hele 0,75 procentpoint, hvad der vel ret beset burde have sendt aktierne i hullet. Lige efter meddelelsen var der lidt nervøsitet. Men efterfølgende er både europæiske og amerikanske aktier steget markant. Markedet har denne gang valgt ikke at følge mantraet ”Don’t Fight the Fed.” Altså, gå ikke imod centralbankens rentesignaler.

Men det er lige præcis, hvad der sker nu. Markedet tror simpelthen ikke på, at centralbankerne vil gennemføre alle de rentestigninger, som de nu indikerer ligger forude. Og det er der flere gode grunde til:

For det første anvender centralbankernes de aggressive renteforventninger til at sparke de aktuelle markedsrenter markant højere op. Og det får i sig selv en hurtig bremseeffekt på økonomien, hvilket igen vil betyde, at det bliver mere renteretorik end renterealiteter.

For det andet er der nu tydelige signaler på, at inflationsforventningerne igen er på vej markant ned ad bakke. Som det fremgår af grafikken, er de amerikanske forbrugerpriser (CPI) steget markant mere end råvarepriserne, hvilket faktisk indikerer markant opbremsning. Også salgspriser fra de amerikanske SMV-virksomheder (målt af NFIB) viser, at prisstigningerne nu bremser op.

Konkrete beviser på, at virksomhedernes inputpriser må falde de kommende måneder, er mange. Containerraterne er nu halveret siden toppen for et lille år siden, og udviklingen i ratepriserne har de seneste måneder nærmest været en lodret streg nedad. Mærsk-aktien er da også blevet sat markant ned de seneste måneder fra 24.000 på toppen sidste år til aktuelt lige over 16.000, et kursfald på over 30 pct.

Olieprisen ligger aktuelt på 85 dollars for en tønde crude oil mod 120 dollars i juni, og kobberpriserne er mere end 20 pct. nede fra toppen i april. Alt dette taler for, at den globale økonomi allerede bremser op, og det kan til dels også aflæses i de ledende økonomiske indikatorer.

Eksempelvis den seneste PMI for Eurozonen, hvoraf det fremgår, at den europæiske økonomi er på vej mod den svageste periode i ni år (hvis man bortser fra pandemi-nedturen). Også den amerikanske servicesektor synes på vej mod negativ vækst.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.