Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
___________________________________________________________________
Masser af besvær for mindre virksomheder i nyt hvidvaskdirektiv. ”Byrderne vil særligt ramme mindre virksomheder, hvor tidligere hensyn til bl.a. virksomhedens størrelse blev inddraget i forhold til fx krav om en uafhængig revisionsfunktion til at teste interne politikker, forretningsgange og kontroller og udpegning af compliance-ansvarlige. Dette proportionalitetshensyn fremgår ikke umiddelbart i det nuværende forslag. Den nærmere betydning og rækkevidde af ændringen er dog ikke klar,” hed det i grund- og nærhedsnotat fra 2021 om EU’s arbejde med en opdatering af hvidvaskdirektivet. Under den efterfølgende politiske bearbejdning er det kun i beskedent omfang lykkedes de danske regeringer at ændre på dette, fremgår det af et svar til Erhvervsudvalget fra erhvervsminister Morten Bødskov: ”Det er vurderingen, at grund- og nærhedsnotatets vurdering af de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser fortsat er retvisende efter afslutningen af forhandlingerne om den nye EU-lovgivning i Rådet. Det bemærkes imidlertid, at proportionalitetshensynet mht. interne politikker, forretningsgange og kontroller for forpligtede enheder som nævnt i grund- og nærhedsnotatet ikke indgik i forslaget, men i Rådets kompromistekst er der indsat et proportionalitetshensyn på dette område af hensyn til de mindre virksomheder.”
Sten Thorup Kristensen