Masser af venturekapital til danske startups i 2019

Sidste år var et godt år for danske startup-virksomheder, viser tal fra Vækstfonden. De fik 1 mia. kr. mere end i 2018. Men så godt kommer det næppe til at gå i år, vurderer professor Serden Ozcan. Han mener, at markedet for ventureinvesteringer har toppet, og at startups vil få sværere ved at tiltrække kapital.

Sidst i oktober 2018 overraskede den dansk/svenske startup-virksomhed Galecto. Det unge biotech-selskab fik tilført hele 590 mio. kr. fra investorer, der både talte Novo Nordisks corporate venture-del, Novo Seeds, og en række udenlandske investorer.

Men på trods af Galectos venturerunde bidrog med mere end en halv mia. kr. i 2018, tiltrak danske startups i 2019 i runde tal 1 mia. kr. mere end året forinden, viser en opgørelse fra Vækstfonden. Alene de sidste 10 ventureinvesteringer i 2019 sendte op mod 700 mio. kr. til danske startups

FÆRRE PENGE TIL VENTURE
Tallet for begge år er dog højere, da ikke alle selskaber oplyser, hvor mange penge de har fået i ny kapital fra ventureinvestorer. Men selv om næsten 4 mia. kr. kan synes som særdeles mange penge, er Serden Ozcan, professor på det tyske Otto Beisheim School of Management i Düsseldorf, ikke imponeret.

“Det danske marked for ventureinvesteringer er stadigt meget lille sammenlignet med det svenske og det tyske marked. Det danske marked mangler stadig at kunne præstere de rigtigt store succeshistorier, som vi har set på det svenske marked med f.eks. Spotify og Klarna, der har udviklet sig til globale spillere,” siger han.

Ifølge Serden Ozcan, der også har undervist på danske CBS, har vi de seneste år set en udvikling, hvor ventureinvesteringer generelt er steget.

“Det er ikke begrænset til det danske marked. Det har vi set på en lang række markeder globalt. Det er fortrinsvist drevet af det lavrentemiljø, som vi har levet i de seneste år. Men over de næste år vil vi ikke se så mange penge i det marked som tidligere. Igen er det ikke specielt for det danske marked,” siger Serden Ozcan.

Han mener, at det danske marked for startups har et stort potentiale inden for særligt biotech, healthcare og beslægtede områder. Det hænger sammen med, at man, især omkring hovedstaden, har en lang række store virksomheder, hvilket er med til at skabe den rigtige grobund for disse selskaber. ”Danmark er her stærk, fordi du skal helt ned til byer som Stuttgart for at finde et tilsvarende miljø inden for healthcare og biotech. Her står Danmark i en unik position,” siger Serden Ozcan.

Ser man på tallene fra Vækstfondens opgørelse, har selskaber, som arbejder inden for healthtech, biotech og medtech (medico-teknik), fået tilført mere end 945 mia. kr. i løbet af sidste år. Her skal man dog tage højde for to elementer. For det første er størrelsen på to af de 13 ventureinvesteringer ikke offentliggjort. Og for det andet kan andre virksomheder inden for f.eks. Internet-of-Things eller kunstig intelligens arbejde med applikationer, der kan være relevante for medicinalindustrien.

CORPORATE VENTURE
En anden tendens, som indtil nu har været med til at sende mange penge i startup-virksomheder, er de etablerede virksomheders fokus på corporate venture, understreger Serden Ozcan. Her har medicinalindustrien traditionelt været i gang længe, og startups har fået adgang til ikke bare kapital, men også faglig ekspertise. ”Det er med til at koncentrere investeringer i et snævert geografisk område. Du ser ikke mange af den type investeringer i Odense eller Aalborg,” siger han.

Langt de fleste af startup-selskaberne inden for dette felt i Vækstfondens opgørelse er da også beliggende i hovedstadsområdet. Samme billede går dog igen for andre brancher.