Massivt krav om politisk indgreb i svag realkreditkonkurrence

Politikernes forsøg på at skabe bedre konkurrence i realkreditten er slået fejl. Sådan lyder vurderingen fra et massivt flertal af låntagere, der er nærmest højrøstede i deres kritik af manglende reel konkurrence. Hele 83 procent af realkreditlånerne synes, at konkurrencen er mangelfuld, og 88 procent kræver politisk indgriben.

Det kan godt være, at folkestormen mod forhøjede bidragssatser for en tid har lagt sig lidt. Men under overfladen er danske boligog virksomhedsejere med realkreditlån fortsat rasende over den skjulte skat, som ligger i de markant forhøjede realkreditbidrag, svag konkurrence, og politikernes manglende vilje og lyst til at gøre noget ved det. Låntagernes dom over realkreditsektoren er ultrahård. Hele 83 procent af låntagerne vurderer, at der kun i mindre grad eller slet ikke er reel konkurrence i realkreditsektoren.

Konklusionen fremgår af Økonomisk Ugebrevs årlige survey over kundetilfredshed i realkreditten. Der er svar fra over 500 låntagere. Kun 8 procent mener, at der i høj eller meget høj grad er tale om konkurrence. I et tilsvarende survey over kundestilfredshed fra sidste år svarede 87 procent af de 800 respondenter på samme vis, at de var meget utilfredse eller utilfredse med konkurrenceforholdene.

POLITIKERE SKAL PÅ BANEN

Blandt kunderne er der altså kun en minimal oplevelse af, at konkurrencesituationen er blevet bedre. Dette på trods af, at et politisk flertal har gennemført ændringer efter Konkurrencerådets kritiske analyse af konkurrencen i sektoren. En af forklaringen på den manglende kvittering på tiltagene er angiveligt, at de gennemførte tiltag er nærmest kosmetisk. Det politiske flertal undlod netop at gennemføre væsentlige dele af Konkurrencestyrelsens forslag til bedre konkurrence, som kunne få mærkbar effekt på konkurrencen og omkostningerne ved låneomlægninger.

Meldingen fra låntagerne i Økonomisk Ugebrevets survey er helt klar: Politikerne skal på banen igen. Hele 88 procent af de låntagere, der har besvaret surveyet, mener, at det er vigtigt, at regeringen, politikerne og/eller myndigheder griber ind for at skabe bedre grundlag for reel priskonkurrence. Det er et så markant flertal, at signalet til Folketingets partier ikke er til at misforstå. Kun 3 procent synes ikke, det er vigtigt, at myndighederne tager initiativ. Økonomisk Ugebrev har tidligere kortlagt, at regeringen og et folketingsflertal afviste det centrale forslag fra Konkurrencestyrelsen på et fejlagtigt grundlag. Erhvervsordfører Pelle Dragsted fra Enhedslisten gravede også i sagen, og han stillede nogle konkrete spørgsmål, hvor Finanstilsynet i svarene gav lodret forkerte oplysninger.

På trods af de vildledende oplysninger til Folketinget har der ikke være nogen politiske initiativer for at gennemføre forslaget efterfølgende. Det aktuelle survey viser også, at 59 procent af låntagerne mener, at den politiske afvisning af forslaget er uacceptabel, og kun 13 procent finder forløbet helt eller delvis acceptabelt. Hele 71 procent svarer i øvrigt ja til måske at ville gøre brug af mulighed for at få overført obligationer, hvis institutterne skulle tilbyde dette.

IKKE NYE INITIATIVER FRA MINISTEREN

Økonomisk Ugebrev har spurgt erhvervsminister Rasmus Jarlov, om han vil sætte forslaget på dagsordenen igen, og om der i øvrigt er initiativer for at forbedre konkurrencen. ”Der er ikke på nuværende tidspunkt nye initiativer på vej. Regeringen fulgte i 2018 op på Konkurrencerådets anbefalinger på realkreditområdet, og nu venter vi på at se effekterne af de initiativer,” siger han. Ministeriet oplyser desuden, at både Totalkredit og Jyske Realkredit tilbyder udlevering af obligationer.

Både Pelle Dragsted fra Enhedslisten og Lisbeth Bech Poulsen fra SF er klar til at gennemføre nye initiativer for at forbedre konkurrencen. SF foreslår f.eks., at institutterne ikke skal kunne begrunde bidragsforhøjelser med øgede kapitalkrav, hvis de med rimelighed har kunnet forudse dem, og hvis de har haft mulighed for at skaffe kapitalen ved ikke at udbetale overskud i form at udbytte. Pelle Dragsted peger f.eks. på, at det skal være billigere at skifte institut, og at muligheden for at hæve bidrag på eksisterende lån skal begrænses. Herudover har Enhedslisten en række forslag i et større finanssektorudspil, der kom for nogle måneder siden.

Begge erhvervsordførere er desuden klar til at sikre låntager ret til at få overført obligationer, som var et af kernepunkterne i Konkurrencestyrelsen forslag, som politikerne ikke fulgte i første omgang.