Medieanmeldelse

Anders Dam – grisk eller tænker på samfundets bedste? Da de amerikanske tropper i april 2003 rykkede ind i Bagdad, var der nogen skuffelse hos dem, der havde argumenteret for krigen mod Irak. De havde ventet jubelscener over despotens fald. Men dem var der ikke mange af. I stedet viste tv-billederne irakere, der plyndrede slotte, museer og andre offentlige bygninger for alt fra potter og pander til antikke vaser.

Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld fandt dog hurtigt en forklaring, der måske nok virkede søgt, men som ikke desto mindre indeholdt en god pointe: Hvad man så, sagde han, var, at irakerne udnyttede deres nyvundne frihed – herunder friheden til at begå kriminalitet. Naturligvis er tyveri heller ikke tilladt i frie lande, men her indgår ulovligheder i samfundets dynamik. Her anerkender man, at borgerne ikke er robotter, der bare går i takt. De vil gennem livet begå fejl, og hvis de ikke bliver straffet proportionalt, vil vi alle ende i fængsel. Desuden er meget lovgivning arbitrær.

Som når det her i Danmark netop er blevet forbudt kvinder at gå i burka, mens det i andre lande er forbudt for dem at lade være. Hash er forbudt, mens alkohol er tilladt, uden at man rigtigt kan begrunde det i forskellen i skadevirkningerne. En grad af tolerance over for kriminalitet er altså en nødvendig del af et frit samfund, og omvendt er fraværet af en sådan tolerance en tikkende bombe.

I Silkeborg sidder Jyske Banks direktør Anders Dam, og han har i en meget omtalt kronik i Jyllands-Posten foreslået et middel til at sætte en stopklods for al kriminalitet, der involverer penge: At afskaffe kontanter, således at alle transaktioner bliver digitale og kan kontrolleres af staten. Det vil stensikkert føre til fremkomsten af alternative valutaer. I første omgang kan man, som seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet bemærker i Børsen, bare bruge euro i stedet for kroner. Men hvis den mulighed også forsvinder, vil borgerne i stedet begynde at bruge kryptovalutaer, ædelmetaller eller noget tredje som betalingsmidler i den mere eller mindre harmløse sorte økonomi.

Så må politiet rykke ud med indgreb og mere hårdhændede kontroller. Hvortil kommer, at den officielle valuta taber troværdighed, hvis borgerne ikke længere kan stole på, at de kan bruge den til de betalinger, de ønsker. Mareridtet tager form.

Anders Dam fremstår som en begavet og reflekterende person. Men det er svært at forestille sig, at han ikke kan gennemskue de problemer, fraværet af anerkendte kontanter vil have for såvel borgere som samfundet. Så hvorfor kommer han overhovedet med forslaget? Kan det have noget at gøre med, at bankerne kan se frem til store milliardgevinster, hvis man teoretisk forestiller sig, at de cirka 65 mia. kroner, der ligger i sedler og mønter, kom ind på bankkonti? Måske er det hele en påmindelse om, at man skal være varsom med at fremme en dagsorden, som i virkeligheden kun handler om at tjene penge, men som bliver markedsført som samfundsengagement.

Teknologiens grænser: Møntomløbet er et sjovt eksempel på noget andet. Man skulle tro, at seddelmængden, med introduktionen af betalingsservice og dankort i 80’erne, var begyndt at falde. Og at slutningen ville fremmes af nye teknologier som Mobile Pay. I stedet er pengemængden tordnet i vejret, om end med en stagnation de seneste år. Så på dette område må bankerne, der ellers mere end de fleste har fået deres forretninger vendt på hovedet af digitalisering, konstatere, at teknologien er meget langt fra at opfylde et behov, som folk nu engang har.

Sådan er det også på en række andre områder, påpegede Weekendavisen i sidste uge i artiklen Fejl 40. Titlen hentyder til den fejlkilde, der sidder 40 centimeter fra skærmen. Så pas på derude, hvis du baserer din forretning på, at f.eks. kunstig intelligens og førerløse biler er lige om hjørnet. Det var de også for tyve år siden – troede mange dengang.

STK