”Hvad bruger du oftest: Kort eller kontanter?” Sådan, efterfulgt af en emoji med nogle pengesedler, lød DR’s teaser på facebook den 26. juli til en historie om, at Dansk Erhverv og flere politiske partier lige nu ser ”en gylden mulighed” for at afskaffe butikkers pligt til at tage imod kontanter. Organisationens direktør, den tidligere konservative justitsminister Brian Mikkelsen, mener, at den pligt er ”oldnordisk” og øger risikoen for røverier og sort arbejde.
Det er givetvis rigtigt, at kriminelle foretrækker kontanter. Men det afspejler, at digitale betalinger giver myndigheder mulighed for at tjekke alle transaktioner – helt ned til når vi køber en cola og en fransk hotdog i 7Eleven, som er en af de virksomheder, der gerne vil være fri for kontant-kravet.
Myndighederne har allerede praktisk lovhjemmel til at tjekke os i bl.a. hvidvasklovgivningen. Ifølge den skal finansielle institutioner indberette transaktioner, der kan være mistænkelige. Det sker uden retskendelse, og således er grundlovens paragraf 72 om boligens (herunder personlige dokumenters) ukrænkelighed kørt godt og grundigt over, uden at der har været nogen offentlig debat om det.
Endnu en udvidelse af det system er undervejs. EU-kommissionen har i juli fremlagt en pakke med lovforslag, som dels skal flytte noget af lovgivningen fra et direktiv til en forordning, dels skal oprette en ny EU-myndighed på området. Den praktiske konsekvens er, at Folketinget og danske myndigheder i lange stræk bliver sat ud på sidelinjen. Bliver forslagene vedtaget, vil det altså ikke længere være danske beslutninger, der afgør, hvor alle oplysningerne om vores transaktioner lander, hvilke registre de skal indgå i, og hvem der kan trække på disse registre.
Nyheden om den nye lovpakke udløste på DR.dk kun en lille note, hvor det anføres, at lovpakken kommer ”efter flere skandalesager om hvidvask,” og hvor kommissionsformand Ursula Von der Leyen citeres for, at initiativet er ”et skridt op” i bekæmpelsen af hvidvask.
Om det er tilfældet, må tiden vise. Den nuværende hvidvasklovgivning har ført til et monstrøst bureaukrati forvaltet bare i Danmark af omkring 10.000 ansatte hos virksomheder og myndigheder, uden at der er nogen synlige resultater af betydning at prale med. Kommissionens forfængelige håb er, at det vil hjælpe, hvis man gør endnu mere af det, der ikke virkede i første omgang.
Under alle omstændigheder er der tale om en yderligere underminering af borgernes ret til privatliv, og groft sagt nærmer vi os med stormskridt overvågningssamfundet: ”Big Brother is watching you”. Men det indgår ikke i DR’s dækning som en relevant oplysning til borgerne. Hvis man har god vilje, kan man godt se de forskellige tiltag som en del af en indsats mod kriminalitet. Men det er først og fremmest en gennemgribende ændring af magtstrukturerne i vores samfund.
Sommertid er agurketid. Politikere og erhvervsfolk holder ferie, og der er mindre at skrive om. Det burde give plads til at dække fænomener, som medierne normalt ikke prioriterer. I denne sommer var alle anledninger der til at gå i dybden med de historiske forandringer, der sker med pengevæsenet. Men agurketiden blev desværre forsømt.
Sandhedens øjeblik for sociale medier
Den 4. juli skrev Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup en leder, hvor han opfordrede til at stoppe brugen af tvungen corona-isolation. LinkedIn afviste imidlertid at lade ham lægge dette helt legitime politiske standpunkt på sit site, for ”indhold, som direkte modstrider retningslinjer fra førende globale sundhedsorganisationer og myndighedspersoner, har ingen plads på vores platform,” som en talsmand skriver i en kommentar til fagbladet Journalisten.
Det er en praksis, som lægger sig tæt op ad, hvad man gør på andre sociale medier. Dette forbud mod at modsige magthavere er åbenlyst antidemokratisk. Hvorfor kæmpede vi egentlig for Muhammed-tegningerne?
Men måske er der alligevel ingen grund til bekymring. De sociale medier ser stærke ud, men reelt kæmper de en kamp med ryggen mod muren.
Hvad de prøver, er at redigere indholdet digitalt. Deri ligger deres konkurrencefordel. I det omfang, de skal have lønnede ansatte ind over, er de ikke meget bedre stillede end andre medier. Men den digitale redigering efterlader et kedeligt, uinteressant produkt, og er der noget, mediehistorien viser, er det, at folk vil gøre meget for at få adgang til sandfærdige nyheder og standpunkter med kant.
Lige nu er vi vænnet til at bruge sociale medier. Men de kan meget vel have deres storhedstid bag sig. Det er et spørgsmål om tid, før brugerne søger noget andet og mere.
Sten Thorup Kristensen
