Medierne var over Frederiksens og Mögers fake news

Torben Möger Pedersen, CEO i PensionDanmark og næstformand i Forsikring & Pension, er en overordentlig flink mand, i hvert fald ifølge en pressemeddelelse fra Statsministeriet sidste søndag. I denne står han på mål for, at branchen frem til 2030 forpligter sig til at investere 350 mia. kr. i ”den grønne omstilling”. Offensiver af denne art, hvor flere magtfulde instanser går sammen om at gøre noget godt for verden, går ofte glat igennem og fører til udelukkende positiv omtale i medierne. Men denne gang blev det heldigvis fanget i spamfiltret.

Børsen var i flere omgange ude med riven: I lederen tirsdag anfører Steen Bocian, at der også er nogle pensionister at tage hensyn til, og at de grønne investeringer afkastmæssigt kan være usikre. Samme dag påpeger journalist Ulrik Horn på bagside n, at fordelt over et årti er beløbet ikke så stort alligevel, og for øvrigt kommer en stor del af de omhandlede investeringer under alle omstændigheder, uanset om man sætter den grønne label på dem eller ej. Thomas Bernt Henriksen er i Berlingske inde på de samme forhold, som han opregner i fem punkter med den sammenlagte pointe, at der ikke just er tale om en donation, men om investeringer, der skal give afkast, og som i store træk ville blive foretaget alligevel.

Man kan tilføje et par yderligere pointer. For det første kan Forsikring & Pension slet ikke forpligte sine medlemmer på investeringspolitikken, og Torben Möger kan, hvis han skal følge sin egen pensionskasses vedtægter , dårligt nok forpligte sig selv ti år ud i fremtiden. PensionDanmark skal foretage saglige investeringer ”med henblik på at opnå det størst mulige afkast.”

For det andet er retorikken om en grøn omstilling uheldig og misvisende. Klimaindsats handler om en proces, som må-ske nok skal forstærkes, men som har kørt i mange år – hvilket man f.eks. kan se ved, at Danmark og omkringliggende farvande er blevet plastret til med vindmøller, og at de mange boliger, man bygger i dag, i praksis er nulenergihuse. Over årene er der sket drastiske grønne forbedringer af teknologien, og det er afgørende, at det fortsætter sådan. Innovationen forudsætter, at man prøver sig frem og lærer af både godt og skidt. Man kan også sige det på en anden måde: Få år efter, at de sidste af de 350 mia. kr. er brugt, vil mange af disse investeringer virke ligeså forældede, som de første vindmølleparker

DER SKAL VÆRE FAIRNESS – SELV FOR SKATTEMYNDIG-HEDER OG BANKER

Ugens mest opsigtsvækkende erhvervshistorie kom fra TV2’s Operation X, som kunne udpensle, hvordan en af de amerikanske pensionsfonde, som havde scoret milliardbeløb på uretmæssige refusioner af udbytteskatter, i forhandlingerne med de danske myndigheder havde fået rabat for sine omkostninger. Juraprofessor Eva Smith sammenlignede det med, at man gav en tyv fradrag for sine udgifter til den skærebrænder, hvormed han åbnede pengeskabet.

Dét billede var så morsomt, at selv den Korte Radioavis opgav at finde på en egen vittighed, der var bedre. Men det holdt måske ikke helt. TV2 bragte selv en væ-sentlig nuancering i form af et interview med fagdirektør Steen Bechmann Jacobsen fra Skattestyrelsen. Bundlinjen er, at pensionsfonden har tilbagebetalt sin del af rovet, og at den hjælper myndighederne med at få ram på de øvrige deltagere. Sådan udlagt forekommer forliget godt og rimeligt for alle parter, inklusive de danske skatteydere. TV2 skal have ros for at give plads til en kilde, der underminerer deres egen kioskbasker. Desværre får de færreste danskere nuanceringen med. For langt de fleste står tilbage, at Skattestyrelsen har været involveret i endnu en skandale.

Det er mediernes opgave at afdække skandaler, men det er også vores opgave at være fair og ikke blot yderligere ved til bålet, bare fordi man kan. Det sidste er faktisk en uhyre vigtig samfundsopgave i en tid, hvor tilliden til institutioner er skræmmende lav.

Bankerne er blandt de institutioner, der er ramt af lav tilllid. Politiken raser i en leder over, at flere af dem stiller en gruppelivsforsikring som betingelse for at give lån til borgere. Avisen udlægger det som et eksempel på sektorens ”ustyrlige profitjagt”. Det er vrøvl. Ingen tvivl om, at sektoren godt kan lide profit, men i dette tilfælde foretager man blot en disposition, som gør det muligt at yde nogle lån, som under nugældende regulering ellers ikke ville kunne ydes. Alternativet for de pågældende kunder var at gå ud på det grå lånemarked. Man kan være for eller imod reguleringen, men det er altså ikke bankerne, der har lavet den, og Politikens læsere bør oplyses om, hvorhen de bør rette deres eventuelle vrede.

virker i dag, og politikere kan atter råbe på en grøn omstilling.