Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Mediernes rolle i en dyster valgkamp

Sten Thorup Kristensen

søndag 12. maj 2019 kl. 23:45

Mette Frederiksen er efter meningsmålingerne at dømme statsminister om nogle uger, og hun har selv udtrykt ønsket om at blive ”børnenes statsminister”. En af de ting, hun vil gøre for at glæde de små poder, er at tvangsfjerne dem. Det skal bryde negativ, social arv og dermed mindske uligheden i samfundet. Partifællen Pernille Rosenkrantz-Theill sagde i et program på Radio 24Syv i december sidste år, at hun godt kunne forestille sig 40-50.000 tvangsfjernelser i alt. Det er cirka et ud af 20 børn under 15 år, og det svarer altså til, at lidt mere end én elev i en gennemsnitlig skoleklasse vil være tvangsfjernet fra sine for-ældre – der i øvrigt for nemheds skyld en gang for alle skal fratages muligheden for at være forældre, så alle børn, de senere måtte få, også automatisk bliver tvangsfjernet. Forslaget er ekstremt. Verden har erfaringer, men ingen gode af dem, med massetvangsfjernelser. Det er noget, der medfører traumer i adskillige generationer frem, som man f.eks. ser det i Spanien, hvor Franco tvangsfjernede politiske modstanderes børn, for at de kunne få en god, katolsk opdragelse.

Det er selvfølgelig ikke så ekstremt, som når Stram Kurs vil have etnisk udrensning af en tiendedel af befolkningen. Til gengæld har det en realistisk chance for at blive vedtaget. Andre ekstremistiske forslag i valgkampen handler om klima- og miljøpolitikken, hvor et FN-organ i denne uge fremsatte endnu en teori om jordens snarlige undergang – denne gang på grund af arters uddøen. Læs Jyllands-Postens indtil det idiotiske ukritiske artikel om det her .

I denne ekstremistiske tidsånd står det forestående folketingsvalg ikke kun til at blive historisk for det politiske system, men også for det mediemæssige. Vi i medierne bliver over fire uger for alvor sat på prøve i vores ideelle rolle som folkeoplysere. Så hvad stiller vi op med det? Vi skal ikke undlade at oplyse nøgternt om de opstillede kandidaters synspunkter; heller ikke når disse får det til at løbe koldt ned ad ryggen, og man helst ville glemme dem. Men vi skal heller ikke godtage politikernes ekstreme dagsordner. Tværtimod skal vi gå kritisk til ethvert drakonisk eller ekstremt tiltag fra politikere og myndigheder. På erhvervsområdet blev en god anledning til dette forspildt, da Børsen onsdag fortalte, at Thomas Borgen er blevet sigtet i hvidvasksagen, og at hans hjem er blevet ransaget den 12. marts.

Hvidvasksagen vækker stærke følelser i befolkningen, hvilket man kunne forvisse sig om ved at læse kommentarerne i f.eks. aktiegrupper på facebook, hvor der blev udtrykt ønsker om en lang fængselsstraf til Borgen. Men både Børsen og Berlingske , som har været førende på udrulningen af hvidvasksagen, og som eller supplerede med baggrundsstof, undlod et oplagt spørgsmål: Hvorfor i alverden blev Borgens hjem ransaget på et tidspunkt, hvor han har haft god tid til at fjerne alt bevismateriale? Enten må SØIK have tænkt, at sigtelsen er så svær at forstå, at den detroniserede bankdirektør ikke forstod, hvad der kunne inkriminere ham, eller også har man bare haft behov for at vise magt – det sidste f.eks. for at vise befolkningen, at det er alvor. I begge tilfælde fortæller det en historie om, at kriminelt sløsede eller grådige bankfolk højest er ét element i hvidvasksagen. Andre elementer er en uforståelig og uhåndterlig lov og nogle myndigheder, der bruger rå magt.

BØRSEN: FROKOST OG KAFFE TIL RISIKOCHEFEN

Endnu en mulighed for at kaste et upopulistisk blik på banksektoren blev forbigået. Nemlig da Nordeas risikochef Julie Galbo meddelte sin afgang. Hun har skullet rydde op i systemerne efter sager om Panama Papers, udbytteskat og hvidvask, så det er forståeligt, at hun trænger til en pause, hvor hun skal drikke en masse kaffe og spise gode frokoster, som hun fortæller til Børsen . I samme artikel kommer hun med ugens citat: ”Det, jeg trives med, er store forandringer og at lave noget, der er virkelig vigtigt nu. Derfor har jeg besluttet, at nu var det vigtigt for mig at prøve noget andet.” Smag lige på dén. Fra officielt hold er budskabet, at der er et stort problem med moralen og lovoverholdelsen i bankerne. Tager man det for pålydende, kunne jobbet som risikochef i Nordea ikke være bedre for én, som lægger vægt på at arbejde med noget vigtigt. Men Julie Galby vil hellere lave ingenting end at arbejde med risikostyring i den næststørste bank i Danmark. Det fortæller en historie om, hvad en af landets førende specialister på bankers compliance i virkeligheden tænker. Galby har indtil for fem år siden arbejdet i Finanstilsynet, så hun kender branchen fra begge sider.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank