Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Mediernes svigt i hvidvasksagen

Sten Thorup Kristensen

fredag 21. september 2018 kl. 17:55

For en del år siden var der en avis – vistnok Berlingske – der satte sig for at følge en ganske almindelig dansk femkrone gennem en dag. Det blev så kun en halv dag, for inden formiddagen var gået, havde mønten været en tur omkring en hashbod på Christiania. På den måde kom det, der skulle have været en hyggehistorie om hverdagen i Danmark, til at illustrere en sandhed, vi sjældent tænker over: De penge, vi er i berøring med, har med stor sandsynlighed enten en fortid eller en fremtid i mere eller mindre kriminelle hænder.

I dag er penge så almindeligvis elektroniske og kan følges, og dette benytter myndighederne som et middel til at stoppe kriminalitet og andre ting, de ikke kan lide – f.eks. politikere i halvfjendtlige lande. Dette er blevet formuleret i ny og meget skarpere lovgivning om hvidvask, og det er den, Danske Bank har forbrudt sig mod. Uanset hvad man mener om den nye hvidvasklovgivning, er det altså ikke sådan, at den er nødvendig for, at et samfund kan fungere. Indtil for nyligt levede vi fint uden. Og hvor Danske Bank naturligvis skal overholde de regler, der nu engang findes, og disciplineres, når den ikke gør det, så er dens regelbrud på ingen måde noget, der ryster samfundet i sin grundvold.

Dét må den almindelige dansker, der har fulgt medierne den seneste uges tid, ellers tro er tilfældet. Det er en journalistisk ting, at man strammer sine historier, og det er der nok ikke det store at gøre ved. Men det bør også være en del af faget at stille kritiske spørgsmål, og det er alt for ofte glemt i dækningen af hvidvask-sagen. På den måde bliver medierne talerør for nogle interesser, der måske nok ikke er kriminelle, men som kan være nok så skadelige for samfundet. Lad os tage nogle eksempler:

Børsen tillagde i en rubrik mandag EU-kommissær Jyrki Katainen det synspunkt, at hvidvask kan udløse en ny finanskrise. Det var så ikke præcist refereret – kommissærens synspunkt er, at hvis tilsynsmyndighederne er så dårlige, som hvidvasksagerne kunne antyde, kan de også overse uforsvarlig bankdrift, der kan føre til en ny finanskrise. Men synspunktet er stadig fjollet og tyder primært på, at kommissæren har en bekymrende mangel på viden. Både hvidvasklovgivningen og tilsynet med den er jo væsentligt strammet, siden de regelstridige handlinger i Danske Bank fandt sted, og det samme gælder al anden lovgivning omkring bankerne.

Også Finans.dk forbinder hvidvasksagen med en mulig økonomisk nedtur. Netmediet refererer Standard & Poor’s for, at Danmarks AAA-rating kan komme under pres ”hvis ekstern finansiering kommer under pres på grund af skade på omdømmet fra undersøgelserne af Danske Banks påståede hvidvaskaktiviteter.” Standard & Poor’s har stadig underskud på goodwill-kontoen efter deres pinlige fejlvurderinger op til finanskrisen, og selskabet har muligvis et behov for at tale politikere efter munden. Det er i hvert fald meget svært at se, hvordan sagen skulle føre til nogen væsentlig ulyst til at købe danske obligationer. Derimod vil en sænkning af ratingen i sig selv føre til meget alvorlige konsekvenser – danske statsobligationer vil styrtdykke, når pensionskasser over hele verden er nødt til at sælge ud af dem. Så Finans.dk burde i den grad have stillet nogle kritiske spørgsmål til udsagnet.

I det almindelige hysteri fik også bankerne – herunder ironisk nok også Danske Bank – medvind til en af sine hjertesager. Nemlig at danske banker ikke længere må udlevere 1000-eurosedler og 1000 kronesedler. Forslaget, der officielt er begrundet med, at store sedler kan benyttes af kriminelle, kommer fra Finans Danmark, der ligeledes får taletid i Finans.dk, uden mere kritiske modspørgsmål end om folk nu ikke vil savne billederne af solvognen og Storebæltsbroen på 1000 kroner-sedlen. Helt over i det infame kommer Finans.dk, når det i opslaget på facebook viser et billede af sedlen og skriver: ”Hvis du kommer til at savne den, er du formentlig en skurk.” Heller ikke et ord om det kontrolsamfund, vi risikerer at bevæge os henimod, hvis fysiske penge bliver bandlyst af myndighederne, og det i realiteten kun er elektroniske penge som myndighederne uden problemer kan følge.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank