Microsoft-dommen kan lette virksomheders TP-bøvl

Højesterets dom i Microsoft-sagen om transfer pricing kan få stor betydning for både en række sager, der allerede verserer i retssystemet, men også for adskillige tusinde selskaber med transfer pricing-problematikker. Med dommen er Skat for alvor sat på plads i forhold til at kunne lave skønsmæssige forhøjelser af virksomhedernes indkomst. For nye TP-sager skærper lovændring praksis.

Skattemyndigheden har med højesteretsdommen lidt et sviende nederlag i forsøget på at kunne udvide retten til at lave skønsmæssige ansættelser af virksomhedernes indkomst i transfer pricing-sager. Ifølge formand for FSR’s Skatteudvalg, statsaut. revisor Klaus Okholm, kommer der med dommen en klar fastsættelse af, hvornår virksomhederne skal have dokumentationen om transfer pricing på plads.

Skat havde i den konkrete sag forsøgt at få domstolene med på det synspunkt, at dokumentation skulle ligge klar på selvangivelsestidspunktet, og hvis den ikke gjorde det, så havde Skat automatisk ret til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Dermed ville virksomheden ikke kunne bruge de 60 dage, den har til at levere dokumentationen til Skat til at få alle detaljer på plads.

OMVENDT BEVISBYRDE

”SKAT forsøgte på den måde at vende bevisbyrden om, så myndigheden kunne lave en skønsmæssig ansættelse. Herefter ville det være virksomhedens ansvar at løfte bevisbyrden, hvis indkomsten skulle gøres anderledes op. Det ville stille virksomhederne markant ringere. Men dommen slår fast, at Skat ikke har ret til at lave en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, når virksomheden i løbet af de 60 dage leverer dokumentationen, og endda helt frem til det tidspunkt, hvor Skat laver en ansættelse. Så skal Skat lægge oplysningerne til grund,” siger Klaus Okholm.

Han vurderer, at der for tiden ligger 40-50 sager i Landsskatteretssystemet, hvoraf flere påvirkes af dommen.

Men efter alt at dømme kommer den nye praksis ikke til at gælde for nye sager. En lovændring med virkning fra årsskiftet skærper nemlig kravene til virksomhederne markant. De nye regler betyder, at virksomhederne fremadrettet skal have dokumentationen på plads på selvangivelsestidspunktet. Altså netop som Skat i den aktuelle sag forsøgte at gøre gældende bagud.

De nye regler får allerede betydning for indkomståret 2018. ”Men de forældelsesfrister, der er i systemet, betyder dog, at der kan komme sager fra tidligere indkomstår, hvor dommen får direkte effekt. Dermed kan dommen få effekt helt frem til maj 2022,” sier Klaus Okholm.

Transfer pricing-partner Henrik Lund fra KPMG har rådgivet Microsoft gennem hele sagen. ”Dommen er set med skatteyderøjne en betydelig milepæl, som indskrænker Skats muligheder for at udøve skøn, og det burde give større forudsigelighed i Skats afgørelser og dermed højne retssikkerheden. Selvom dele af dommen var en flertalsafgørelse, så var netop den del, der handler om Skats ret til at foretage skønsmæssige ansættelser, en 5-0 afgørelse. Alle dommere var således enige om, at Skat ikke skal kunne foretage skønsmæssige ansættelser før på ansættelsestidspunktet, og det er således retstilstanden nu” siger Henrik Lund.

STRID MELLEM LANDE

Hidtil har Skat på transfer pricing-området i meget høj grad foretaget skøn. Ifølge Henrik Lund er det endda i et omfang, Skat i stigende grad møder modstand fra også udenlandske skattemyndigheder. Problematikken har nemlig ikke kun effekt i Danmark. Logikken er, at hvis en virksomheds indkomst på TP-området forhøjes med f.eks. 10 mio. kr. i Danmark, skal den logisk set sænkes med det samme beløb i et eller flere andre lande.

Hvis ikke det sker, bliver virksomheden dobbeltbeskattet, og der opstår konflikt med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Det betyder, at andre lande ikke er interesserede i, at danske skattemyndigheder er ekstraordinært aggressive, fordi det så flytter skat væk fra andre lande til Danmark.

Samlet sender dommen og de seneste lovændringer ifølge Henrik Lund to klare signaler: 1. Virksomhederne skal fremadrettet have deres TP-dokumentation færdiggjort på selvangivelsestidspunktet og meget tidligere, end mange virksomheder hidtil har været vant til. Gør de ikke det, overholder de ikke loven, risikerer bøder og får svækket bevisstyrken af den udarbejdede dokumentation. 2. Men uanset dette skærpede krav, kan Skat ikke bare skønne frit efter selvangivelsesfristen.