I over et år har Økonomisk Ugebrev påpeget i adskillige analyser af BNP-tallene fra Danmarks Statistik, at hovedparten af af den hjemlige økonomiske vækst kom fra eksterne drivkræfter, som ikke har nævneværdig betydning for almindelige danskere, altså hr. og fru Jensen i main street. De officielle BNP-tal har i høj grad været trukket op af Novo Nordisks produktion på udenlandske fabrikker, hvor værditilvæksten er tilfaldet medicinalkoncernens aktionærer, åbningen af Tyra-feltet i Nordsøen og regeringens milliardstore støtte til Ukraine med militærudstyr. Uden disse bidrag ser det sørgeligt ud, og det fremgår også tydeligt af de seneste BNP-revisioner fra Danmarks Statistik, skriver chefredaktør Morten W. Langer
Der har været masser af indikationer på, at almindelige danskere ikke har en særlig god økonomi, trods pæne lønstigninger. Forbrugertilliden er styrtdykket til det laveste niveau i årtier, antallet af tomme detailforretninger på mange hovedstrøg er steget markant. Og discountforretningerne har det bedre end nogensinde, fordi danskerne jagter tilbud og billige fødevarer.
Bankøkonomer har udtalt, at danskerne ikke forstår, at de har en god økonomi, og regeringen har gang på gang fortalt solståle-historier om udviklingen i dansk økonomi.
Og ja, der er en berettiget undren over, at beskæftigelsen trods alt har været stigende, med en fortsat meget lav arbejdsløshed. En hyppig forklaring på dette paradoks er, at virksomhederne ikke tør fyre medarbejdere på grund af det stramme arbejdsmarked. Derfor er der uden tvivl mange virksomheder som holder på ansatte, som de måske ikke længere har så hårdt brug for. Derfor kan der komme en ketchup effekt af fyringer, hvis afmatningen trækker ud.
Realiteten er, at DST’s seneste beskæftigelsesindikator viser svagt faldende beskæftigelse, og industriens omsætning er dykket fire procent den seneste tre-måneders periode frem til og maj – i forhold til den foregående tre-måneders periode.
Ifølge DST’s seneste erhvervstillidsindikator (link- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49656) er særligt udsigterne for industrien og detailhandlen svage. Overe halvdelen af industrivirksomhederne oplyser, at de mangler efterspørgsel”, hvilket er en dramatisk stigning i foråret 2025. Til gengæld synes serviceindustrien fortsat at klare sig rimeligt godt.
Det dystre billede understøttes af de seneste BNP-tal for dansk økonomi i første kvartal:
BNP-vækst endte på minus 1,9 procent i årets første kvartal. Tallene var dog præget af flere modsat-rettede drivkræfter: Eksporten bidrog med et vækstbidrag på minus 2,9 procent, privatforbruget bidrog med 0,2 procent, offentlige udgifters vækstbidrag var minus 0,4 procent, intellektuelle rettigheder med minus 3,1 procent og lageropbygning med 2,2 procent.
Altså et ret negativt, men grundlæggende et minus på grund af svag eksport og et fald i privatforbruget. DST har opgjort udviklingen i BVT (bruttoværditilvæksten) med og uden medicinalindustrien, i kædede værdier, dvs. faste priser. Tallene link-https://www.dst.dk/ext/national/KNRMI—xlsx) viser et stort fald for medicinalindustrien fra 4. kvartal 2024 til første kvartal 2025.
Men de sæsonkorrigerede data for ikke-medicinalindustri viser også en svag flad udvikling siden midten af 2021. Altså ikke et boom i dansk erhvervsliv, når man korrigerer for inflation.
Det bringer os videre til den store revision af de seneste år BNP-tal for dansk økonomi, som Danmarks Statistik fremlagde for nylig. DST skriver om nedjusteringerne (link– ), at ” væksten for 2022 er nedjusteret fra 1,5 til 0,4 pct., og for 2023 er væksten nedjusteret fra 2,5 til 0,6 pct. Industrien – og især medicinalindustrien – har fortsat bidraget markant til væksten i dansk økonomi, ikke mindst i de seneste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024.”
Og her skal man tage højde for, at hovedparten af BNP-bidraget fra Novo Nordiske markant vækst ligger i medicinalkoncernens udenlandske fabrikker, hvor værditilvæksten indgår i beregningen af BNP-tallene for dansk økonomi, selvom effekten på den brede samfundsøkonomi er meget begrænset. Beskæftigelsen ligger her i udlandet, og det samme gør skatteindtægterne. Overskuddet går i lommerne på Novo Nordisks aktionærer, som hovedsageligt er udenlandske investorer.
Se også opfølgningsartikel om udviklingen i danskernes forbrug de seneste fem år, opgjort i faste priser (altså mængder), hvor udviklingen overordnet har været næste flad. Men der er sket store ryk indenfor de forskellige forbrugskategorier.
