MiFID-bombe: Banker mister gebyrer for mia.

Bankerne har i årevis hentet milliarder af kroner hjem i provisioner for at sælge og rådgive om investering i danske investeringsforeninger. Men det slutter til næste år, når loven baseret på MiFID II træder i kraft.

Direktivet skal sikre, at investorer sikres uvildig og uafhængig rådgivning. Rådgivningen må fremover ikke være dikteret af, hvorvidt den pågældende bank får høje gebyrer for at sælge den pågældende investeringsforening til kunderne. I Holland, England og Sverige er direktivet allerede gennemført med store konsekvenser til følge for bankerne.

Danske banker står overfor en af de mest gennemgribende og vidtgående ændringer i deres forretningsmodel i mange år med indførelsen af EU’s MiFID-direktiv, som nu implementeres i dansk lov med udsendt lovudkast i denne uge. Direktivet er affødt af den finansielle krise. Investor-beskyttelse er derfor det gennemgående nøgleord i direktivet.

Banker mister provision
Næsten 800.000 danskere ejer investeringsforeningsbeviser for omkring 400 mia. kr. typisk købt gennem deres bank, som har fået en årlig løbende formidlingsprovision. Denne provision udgjorde i 2014 omkring 3 mia. kr. ifølge en rapport om honorarmodeller fra Erhvervsministeriet fra sidste år. Med indførelsen af direktivet må bankerne ikke længere selv beholde denne provision, der gennem flere år har været udsat for massiv kritik.

For solgte bankerne nu disse investeringsbeviser til kundernes bedste? Eller fordi banken selv tjente gode provisioner på at sælge dem? Kritikken går også på, at mange kunder ikke benytter sig af rådgivningen fra bankerne, selv om de betaler for den. Og endelig betaler større investorer mere i kroner for deres provision end små investorer.

Kun hvis bankerne tilbyder det, som Finanstilsynet beskriver som ”kvalitetsforbedrende service med bl.a. en bred vifte af produkter inklusiv tredjepartsprodukter, mindst én årlig gennemgang af kundens portefølje samt rådgivningsværktøjer”, må bankerne beholde provisionen selv. Ifølge Finanstilsynet forventes det at blive til et indtægtstab for bankerne på over en mia. kr.

Mads Jensen fra firmaet Jensen Capital Consulting, der rådgiver kapitalforvaltere om konsekvenserne af direktivet, har undersøgt udviklingen i Holland og England, hvor lokale

stramninger allerede er indført. Holland havde travlt med at indføre direktivet efter en større finansskandale. ”Holland har indført et totalforbud mod formidlingsprovision og tegningsprovision. Alle kunder betaler nu for rådgivning direkte hos rådgiveren. Det kan være en timepris eller abonnement. Det har medført, at nogle banker har stoppet med rådgivning til kunder med en mindre investeringsformue, hvor de til gengæld tilbyder selvbetjeningsløsninger”, siger Mads Jensen.

Noget af det samme er sket i England, hvor der har været mange uafhængige rådgivere. ”Men cirka en tredjedel af dem er forsvundet og flere banker har stoppet med rådgivning til kunder med en formue under en vis grænse”, siger Mads Jensen.

Fordele for kvinder Forbrugerrådet Tænk mener, at den nye situation er til stor fordel for kunderne. ”Erfaringen fra USA, England og Holland viser, at omstillingen fra provisions- til honorarbaseret rådgivning har banet vej for nye billigere rådgivningstilbud, som er åbne for alle. I alle tre lande har omstillingen fra provisions- til honorarbaseret rådgivning banet vej for, at ikke-banker er kommet på markedet med nye rådgivningstilbud i konkurrence med bankerne. Og der er intet, der indikerer at nogle forbrugere skulle være afskåret fra at få rådgivning”, siger seniorøkonom Troels Hauer Holmberg fra Forbrugerrådet Tænk.

Han har også kigget meget til Sverige, hvor det svenske finanstilsyn argumenterede for et total forbud mod formidlingsprovisioner. ”Det svenske finanstilsyn skrev, at interessekonflikter i rådgivningen koster de svenske forbrugere mere end 13 mia. svenske kroner om året. Derfor så de gerne et totalforbud. Men det ville de svenske politikere ikke gå med til”, siger Troels Hauer Holmberg.

Finansrådet skriver i et høringssvar, at der ”allerede i dag anvendes mange ressourcer og gøres store bestræbelser på at sikre god rådgivning, herunder i form af uddannelse af rådgivere og i form af det arbejde, der udføres med at sætte sig ind i den enkelte kundes individuelle forhold”. Det er da også på rådgivningen, at bankerne fremover har en chance for at indhente nogle af de mange penge, som de må vinke farvel til. Men hvor kundernes betaling hidtil er blevet trukket automatisk i form af provisioner vil de fremover kunne se på deres opgørelser, præcist hvor meget de skal betale i kroner og ører for rådgivningen.

læs hele udgivelsen her

Henrik Denta