Pensionskasserne har fået mundkurv på af guldfuglene i Copenhagen Infrastructure Partners. De må hverken fortælle om afkast eller omkostninger. ATP bekræfter, at man har været tvunget til at underskrive tavshedsklausuler. Så baggrunden for guldfuglenes private milliardgevinst sidste år er fortsat hemmelig. ”Helt uacceptabelt,” lyder det fra en af landets førende professorer på området.
Økonomisk Ugebrev kunne i den seneste udgave berette, at fem tidligere guldfugle fra Ørsted har bogført gevinster på omkring 250 mio. kr. hver, og samlet over 1 mia. kr. Men det har ikke været muligt at få oplyst om baggrunden for den eksorbitante private gevinst, som bl.a. almindelige danskere har bidraget til gennem pensionsopsparingen.
Nu viser det sig, at CIP har pålagt investorerne, herunder ATP, tavshedspligt om alle forhold omkring afkast og omkostninger. Det betyder også, at det er fuldstændigt mørklagt, hvor mange penge guldfuglene reelt trækker ud af Danmarks største pensionsselskabers investeringer.
Et absurd misforhold
Pensionskasserne må heller ikke tale om, hvor meget investeringsafkast, der i sidste ende lander hos pensionskunderne.
ATP bekræfter over for Økonomisk Ugebrev, at fonden er underlagt tavshedspligt. Andre pensionskasser involveret med CIP erkender også, at de har skrevet under på tavshedsklausuler som betingelse for at komme ind i varmen hos CIP.
”Vi må i henhold til de indgåede kontrakter ikke oplyse afkast- og omkostningsniveauer i vores CIP-investeringer,” siger Mikkel Svenstrup, investeringsdirektør i ATP, der tilføjer, at man investerer i CIP, da ATP ikke selv har den slags kompetencer.
Hvad der får en halvoffentlig pensionskasse som ATP til at acceptere mundkurv på så centrale områder, er ubegribeligt for professor i finansiering Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet:
”Det er et fuldstændigt uacceptabelt svar. Der er uden tvivl et absurd misforhold mellem, hvad almindelige danskere finder rimeligt, og hvordan pensionsbranchen forgylder dem (altså CIP, ikke danskerne, red.) Pensionsselskaberne accepterer, at disse centrale oplysninger kan forblive i fuldstændigt mørke. Hvis de fastholder denne lukkethed, er jeg bekymret for opbakningen til den danske pensionsmodel,” lyder det fra Carsten Tanggaard.
Pensionsbranchen har ellers været på en positiv rejse de seneste mange år hen mod mere åbenhed og gennemsigtighed, så kunderne bedre kunne følge med i deres pensioner. Nu tyder det på, at pensionsbranchen har deponeret åbenhedsprojektet hos kapitalforvaltere som CIP, der blandt sine investorer også har PensionDanmark, Lærernes Pension, Lægernes Pension og PFA.
Den beskrevne praksis er en helt normal forretningsgang, oplyser CIP til Økonomisk Ugebrev: ”Der er intet odiøst i, at visse forhold alene betragtes som anliggender mellem investor og forvalter. Vores investorer udviser i øvrigt generelt både tilfredshed med åbenheden i vores kommunikation og får løbende adgang til investeringsdata og -grundlag,” forklarer Simon Mehl Augustesen, kommunikationsdirektør i CIP.
Tavshed er guld
Hvis tale er sølv, er tavshed altså guld for partnerne i CIP. For når man trykker enkelte af pensionskasserne på maven, kommer der en mere nuanceret forklaring på, hvorfor guldfuglene ikke vil have offentlighed om afkast og omkostninger. Den lyder, at CIP angiveligt er bange for, at pensionskasserne opdager, at nogle pensionskasser har bedre aftaler end andre.
Dette billede bekræftes i årsrapporten fra en af CIP’s investeringsfonde. Her fremgår det bl.a., at det er muligt at tilbagesøge nogle af de millionbonusser, som guldfuglene inkasserer hvert år. Men det er kun nogle af pensionskasserne, der har ret til det. Ikke alle.
I takt med, at CIP nu er vokset til at forvalte over 100 mia. kr., er det altså nu dem, der dikterer ikke bare vilkår for investering, men også åbenhed og gennemsigtighed. Den sidste del har pensionskasserne outsourcet til CIP.
”Det burde kalde på, at det politiske system tager førergreb på pensionsbranchen. Desværre er der nok ringe udsigt til, at det vil få en effekt. Kapitalforvalterne ved, at politikerne er magtesløse. De kan ikke forstå, hvad der foregår i de kredse. Eller rettere, de har en naiv forestilling om, at der trods de velkendte excesser i den finansielle sektor trods alt er et vist element af ordentlighed,” slutter professor Carsten Tanggaard.
Carsten Vitoft
