Bankernes ledelsesmæssige skøn er første forsvarslinje, når der en dag atter dukker seriøse kredittab op. I denne uge kigger finansanalytiker Per Grønborg på størrelsen af de enkelte bankers akkumulerede hensættelser og ledelsesmæssige skøn. Forskellene i de ledelsesmæssige skøn fra bank til bank er ikke blot store – de er enorme. De konservative har ca. 45 pct. af deres hensættelser som ledelsesmæssige skøn mens andre er nede på 15 pct. Jeg tør godt gætte på, hvem der bliver hårdest ramt, når kredittab atter bliver et tema, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne gennemgang af data.
Hvor store er de ledelsesmæssige skøn? Aktuelt udgør de såkaldte ledelsesmæssige skøn mellem 13 og 48 pct. af de samlede hensættelser i danske børsnoterede banker med en markedsværdi på over én mia. kr. Så spændet er meget bredt, og det kan da godt rejse et bekymret øjenbryn hos dem, der ejer aktier i banker med en lav tabsbuffer – modsat en tilsvarende beroligelse hos de banker, der ligger højt med de ekstra såkaldte ledelsesmæssige skøn.
Vi har intet indblik i, hvordan Finanstilsynet håndterer disse forskelle. Men da det er rimeligt let at lave denne screening, og forskellene er ganske betydelige, må man formode, at Finanstilsynet er fuldt opmærksomt på det, mine tal viser. Spørgsmålet er, om aktiemarkedet er opmærksomme på forskellene?
Er de meget høje niveauer for ledelsesmæssige skønnede ekstrahensættelser i Spar Nord, Ringkjøbing Landbobank og Føroya Banki et udtryk for en over-konservatisme? Det er en mulighed, da Finanstilsynet sjældent griber ind over for ekstra forsigtighed.
Selv Ringkjøbing Landbobank har tilsyneladende ikke fået påbud om at nedbringe deres hensættelser, siden inspektionsrapporterne blev offentlige i 2010. Vi skal nok reelt tilbage til 2006/07 for at finde sådanne eksempler. Her blev selv Roskilde Bank bedt om at tilbageføre hensættelser!
Blandt bankerne med et lavt niveau af ledelsesmæssige skøn – typisk omkring 15 pct. af den samlede korrektivkonto – falder specielt Lån & Spar i øjnene. I 2. kvartal reducerede Lån & Spar sine ledelsesmæssige skøn til 29 mio. kr. fra 56 mio. kr. ved årets start.
Samtidig fortalte bankens ledelse, at den havde tilbageført 27 mio. kr. i ”særskilt tillæg til de statistiske nedskrivninger, som følge af den økonomiske udvikling, for danske privat- og erhvervskunder,” og at tillægget for svenske kunder var uforandret.
Umiddelbart fortolker jeg oplysningen fra Lån & Spar, som at de resterende ledelsesmæssige skøn alene vedrører svenske detail (ca. 10 pct. af bankens samlede krediteksponering). Det er tvivlsomt, om der er ekstrahensættelser til den danske del af forretningen. Reelt taler vi måske om et ledelsesmæssigt skøn på nul for den danske forretning.
Efter Q3-regnskabet spurgte jeg Grønlandsbankens CEO om, hvorfor man ikke skulle være bekymret for deres lave andel af ledelsesmæssige skøn. Svaret var, at banken hensætter mere end de fleste banker i individuelle hensættelser, når der konstateres problemer, og derfor er behovet for et yderligere ledelsesmæssigt skøn mindre relevant.
Herudover henviste han til, at Finanstilsynet er komfortable med Grønlandsbankens hensættelser. Gjorde det os meget klogere? Nej, ikke rigtig. I 2023 inspektionsredegørelsen kræver Finanstilsynet ikke, at hensættelserne forøges, men er det nok til at retfærdiggøre et lavt niveau af det ledelsesmæssige skøn?
I så fald kunne man argumentere det samme for banker med et meget højere ledelsesmæssigt skøn, som heller ikke har fået påbud om at øge hensættelserne ved seneste tilsynsbesøg.
Hvor meget har de enkelte banker hensat i forhold til udlånet? Det svinger fra Vestjysk Bank på 6,5 pct. af det samlede udlån til 0,32 pct. i Jyske Realkredit og 0,38 pct. i Realkredit Danmark. Generelt har de store banker hensat markant mindre end de små banker.
Er det udtryk for en mere forsigtig tilgang hos de små banker eller er det udtryk for, at de store banker har de bedste kunder? Jeg tror mest på det sidste. Bemærk Føroya Banki, der har markant lavere hensættelser end andre mindre banker. Måske fordi de har samme rolle på Færøerne, som de store banker har i Danmark. Mærkeligt nok kan det samme ikke tilskrives Grønlandsbanken, der har et hensættelsesniveau som en dansk lokalbank.
Da jeg gennemgik Finanstilsynets inspektionsrapporter for nogle uger siden i ØU Finans, var det ikke de bedste ord, Vestjysk Bank fik med på vejen, så der er nok en årsag til det høje hensættelsesniveau:
”Bankens udlånsportefølje er kendetegnet ved en relativt høj risiko sammenlignet med gruppe 2,” skriver Finanstilsynet. Det positive er, at banken også har et højt niveau for de ledelsesmæssige skøn.
Ringkjøbing Landbobank falder i øjnene med hensættelser svarende til 4,5 pct af udlånet. Det bekræfter bankens konservative profil, når det ses i lyset af relativt lave udgiftsførte tab historisk. Samtidig henstår 42 pct. af hensættelserne som ledelsesmæssige skøn.
Det må alt andet lige betyde, at der skal ske betydelige katastrofer, før Landbobanken kommer til at se udgiftsførte kredittab af betydende størrelse. Der er masser af fedt til at tære af først, og i modsætning til Vestjysk Bank er risikoprofilen en helt anden.
Disclaimer: Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Nordea, Sydbank, Spar Nord, Djurslands Bank og Grønlandsbanken.
Per Grønborg
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
