Milliardslagsmål: Har Danmark brug for bedre bredbånd?

TDC og energiselskaberne mener, at Danmark har brug for hurtigere og mere bredt dækkende bredbånd, og de myndighedsregulerede priser skal give råderum til at foretage de nødvendige investeringer. I dag har Danmark de laveste bredbåndspriser i Europa. Men den holder næppe for. den politiske interessekamp raser, og danskerne og erhvervslivet kan stå foran store omvæltninger på området, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning.

Køber politikerne på Christiansborg TDC’s og energiselskabernes politiske dagsorden om, at Danmark har brug for meget bedre og hurtigere bredbånd, er der lagt op til stigende priser for slutbrugerne. Deres holdning er, at de aktuelle priser ikke giver råderum til at foretage de investeringer, som er nødvendige for at udbygge med fibernet og andre bredbåndsforbindelser – eksempelvis med trådløst 5G dækning.

I sidste ende bliver der tale om et milliardslagsmål, hvor de store net-ejere, deres brancheorganisationer og lobbyister vil forsøge at overtale politikerne til at acceptere højere bredbåndspriser.

Faktum er, at der allerede i dag er flere infrastrukturudbydere i hovedparten af Danmark, med undtagelse af Københavnsområdet og Nordsjælland, samt nogle spredte pletter i Vestjylland og på det øvrige Sjælland, fremgår det af en kortlægning, udarbejdet af konsulentfirmaet Damvad (se landkort). I den øvrige del af landet er der typisk to eller tre udbydere af fastnetbredbånd.

I rapporten, som er udarbejdet for energiselskaberne, fremgår det, at det er til gunst for konkurrencen, produktkvaliteten og forbrugerne med flere infrastrukturudbydere, og underforstået – at der er brug for salgspriser, der fremmer investeringer. ”Der er en klar sammenhæng mellem antallet af infrastrukturudbydere på en adresse og bredbåndshastigheden. Jo flere infrastrukturudbydere, desto højere tilgængelig maksimal hastighed. Det gælder både download- og upload-hastigheder,” skriver konsulenthuset.

De har også opgjort, at ca. 290.000 husstande har adgang til en forbindelse på under 20 Mbit/s. Problemet er især i Hovedstadsområdet, hvorom Damvad skiver, at ”det vil være forholdsvist dyrt for et energiselskab forankret uden for hovedstadsområdet at etablere infrastruktur i hovedstadsområdet. Derfor er TDC de facto skærmet for konkurrence i dette område. Det kan betragtes som monopollignende forhold i forhold til udbud af infrastruktur.” Fra brancheorganisationen Dansk Energi siger Thomas Woldiderich, der er branchechef for telepolitik, til Økonomisk Ugebrev, at energiselskaberne hilser det velkomment, at de nye ejere af TDC vil satse mere målrettet på en udbygning af bredbåndsinfrastrukturen, fordi det vil skabe mere infrastrukturkonkurrence – og dermed bedre produkter for slutbrugerne: ”Telemarkedet er i disse år under stor forandring med stigende politisk bevågenhed. Og så er der kommet nye ejere ind i TDC, som tænker mere langsigtet end de tidligere ejere. Det synes, vi er positivt.”

Videre siger han om forudsætningerne for udbygning af bredbåndsnettet: ”Myndighederne regulerer priserne efter nogle modeller, og de skal selvfølgelig tage hensyn til, at der er et økonomisk råderum til at foretage investeringer i infrastrukturen. Meget lave priser giver måske lave forbrugerpriser nu og her. Men det betyder også, at der ikke bliver investeret i infrastrukturen, som der er behov for.”

Faktum er i dag, at danske brugere betaler de laveste bredbåndspriser i Europa, fremgår det af en aktuel opgørelse (side 32) fra EU-Kommissionen. Ifølge opgørelsen er Danmark billigst med priser reguleret efter en købekraftparitet på 7,7 euro for bredbåndsforbindelser op til 100 Mbit/s. Det er ca. en femtedel af prisen i de dyreste EU lande, som eksempelvis Spanien, Irland og Luxembourg. Selvom energiselskabernes synspunkt er, at konkurrence mellem flere infrastrukturudbydere er god for samfundet og konkurrencen, er de positive over for et tættere samarbejde med TDC omkring levering af bredbånd til danskerne og erhvervslivet.

”Vi synes det lyder som en god idé med samarbejde mellem energiselskaberne og TDC. Der er selvfølgelig en problemstilling med, hvad konkurrencemyndighederne kan gå med til. Og nu kommer den udstrakte hånd fra TDC og ikke fra os. Så vi må se, hvad de har i tankerne. Men vi ser ikke nogen spøgelser. Samtidig er det værd at bemærke, at EU-Kommissionen netop har vedtaget en ny direktivpakke, som giver mulighed for øget samarbejde mellem infrastrukturudbydere,” siger Thomas Woldiderich.

HVAD ER KAPACITETSBEHOVET?

Et afgørende spørgsmål i hele interesseslagsmålet om fremtidens danske bredbåndsdækning er også, hvad der egentlig er behov for af kapacitet for almindelige husstande. Indtil videre dækker en 100 Mbit/s forbindelse stort set alle behov, mens TDC’s ambition er, at alle husstande på den lange bane skal have 1 Gbit/s forbindelser. Teleeksperten John Strand mener, at det skyder langt over målet, og infrastrukturudbydernes ønske om at bygge meget høje hastigheder alene bygger på et stærkt ønske om at få politikerne til at acceptere betydelige prisstigninger.

Thomas Woldiderich mener, at danskernes efterspørgel viser et stort behov for hurtigere bredbånd: ”Nye tal fra Energistyrelsen , viser, at behovet for hurtigt bredbånd i den grad er til stede. De viser, at fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s i download er steget 88,7 pct. fra 412.000 til 777.000 fra slutningen af 2016 til slutningen af 2017. Næsten hvert tredje eller 31,0 pct. af alle fastnet bredbåndsabonnementer har nu downloadhastigheder med mindst 100 Mbit/s mod 16,7 pct. for et år siden.”

Han påpeger videre, at de nye tal fra Energistyrelsen også viser, at der har været en nettovækst på 57.000 tilslutninger til fibernettet i Danmark på ét år. Over 563.000 husstande og virksomheder er nu koblet på fibernet i Danmark. Over 1,3 millioner danske husstande har fibernettet liggende inden for rækkevidde (maks. 30 meter fra en fiber-stikledning ude i vejen og ind til bopælen). Men det betyder altså også, at næsten 750.000 husstande har fibernet inden for rækkevidde, uden at købe ydelsen trods ekstremt billige priser i en europæisk sammenhæng.

John Strand udfordrer synspunktet om, at danskerne i stor stil vil have højere hastigheder. ”Langt de fleste husstande, som køber højere hastigheder, gør det, fordi det er sjovt, at sige at man har det og fordi de får det meget billigt hos eksempelvis. Hiper.dk. Når TDC opgradere deres netværk så er det godt for en spiller som Hiper , der markedsføre sig på de høje hastigheder til meget lave priser: Prisforskellen på en forbindelse under og over 100 Mbt/s er 10 kroner om måneden – det er det, der driver salget, og ikke den høje hastighed.” Økonomisk Ugebrev vil hen over efteråret grave dybere i de problemstillinger, vi i denne gennemgang har taget fat på. Ikke mindst om der er behov for at sætte priserne op for at skabe råderum til at infrastruktur udbyderne kan finansiere øgede investeringer. Og ikke mindst om der overhovedet er behov for øgede investeringer. Både de nye ejere af TDC og energiselskaberne som indtil videre har hentet et dundrende underskud på fibersatsningerne, har en selvstændig og isoleret interesse i at få skabt grundlag for højere slutbrugerpriser. Da der næppe er entydige svar på de nævnte problemstillinger, vil udfaldet i høj grad afhænge af, hvor dygtige TDCs ejere og energiselskaber er til at lobbye for deres sag.

Og her vil de uden tvivl have meget stærke kort på hånden, for at få politikerne med på deres hold, da det politiske budskab om at skabe fremtidens højhastighedssamfund vil blive set som en politisk vindersag – uanset om behovet er der eller ej.