Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Mindre banker sårbare over for angreb fra udlandet

Peder Bjerge

søndag 03. marts 2019 kl. 22:00

En ny generation af fintechs – de såkaldte challenger-banker – vil inden for de næste år angribe danske pengeinstitutter der, hvor de er mest sårbare. Særligt mindre pengeinstitutter, der er stavnsbundet til datacentralerne, er udsatte. De er nemlig ude af stand til at levere mobile og innovative løsninger, der adskiller sig fra konkurrenterne, mener Ken Villum Klausen, direktør for fintech-virksomheden Lunar Way.

I løbet af de næste år kommer vi til at se en række højteknologiske, ofte udenlandske banker – de såkaldte challenger-banker – udfordre de bestående banker, der for de flestes vedkommende ikke er i stand til at svare igen, vurderer Ken Villum Klausen, stifter og direktør for fintech-virksomheden Lunar Way. De bestående banker er nemlig, i modsætning til udenlandske konkurrenter som f.eks. N26, stavnsbundet til datacentraler, som giver ens hyldevarer og begrænser selvstændig innovation.

KONSERVATIVE KUNDER

ØU: I dag er danske forbrugere forholdsvist konservative, når det gælder bankmarkedet. Langt de fleste er kunde i kun en bank. Og flertallet af forbrugerne – godt 60 procent – har været kunde i den samme bank i 10 år. Umiddelbart skulle man synes, at den danske banksektor ikke behøvede at være nervøs for angreb udefra?

”Hvis man kigger på tallene, er det rigtigt, at 80 procent af forbrugerne kun har en bank, og 60 procent har haft den samme bank i 10 år. Men når man kigger på den danske banksektor, er det så uniformt, at helt ned til apps og andre applikationer er lavet af de samme datacentraler. Måden at tænke på er den samme. Produkterne er de samme. Priserne er næsten også ens. Så meget sjældent er der noget at vinde ved at flytte fra den ene bank til den anden. Uanset om du skifter, får du den samme app. Priserne er de samme. Det er ikke attraktivt for folk at skifte til noget andet,” siger Ken Villum Klausen.

Så din pointe er, at de danske banker bør være nervøse?

”Ja, det synes jeg. Tag nu den verden, jeg selv befinder mig i, nemlig den mobile. Vi lever i en verden, hvor kunderne mere og mere forsvinder fra filialerne. I de nye generationer er der ingen, der har et forhold til medarbejderne i filialerne. Til sidst sidder du som bank tilbage med den mobile løsning som omdrejningspunktet for din bankforretning. Og når den er fuldstændig den samme som hos andre banker, er der ingen konkurrence. Den eneste forskel er, om appen er grøn eller blå. Bare ved at lave din egen mobile løsning kan du differentiere dig. Så den danske banksektor vil blive udfordret over de kommende år.”

N26 – EN FARLIG KONKURRENT

Den 5. februar lancerede den europæiske bank N26 sig i blandt andet Danmark, Sverige og Norge. Siden launch i 2013 har N26 fået 2,3 mio. nye kunder. Er N26 – med mere end en halv milliard investordollars i ryggen – den største trussel mod de danske banker?

”N26 er et godt eksempel. Hvis du kigger på de danske banker på den korte bane, er de ikke så bange for N26, fordi den underliggende infrastruktur som clearingsystemet, altså at flytte fra penge fra konto til konto, NemID og så videre, i dag nærmest er et monopol. Og det er N26 ikke med i. De er ikke med i det danske clearingsystem. De har ikke et dansk registreringsnummer. Så kigger man på N26 i Danmark, positionerer de sig på samme måde som Revolut (engelsk digital bank, red.). Du kan få et MasterCard, der er gratis at bruge, når du rejser. Men over tid, når de kommer dybere ned i den danske infrastruktur, bliver de en farlig konkurrent til de bestående.”

Hvad kan en bank som N26 tilføre det danske marked over tid?

”De kommer med et helt nyt perspektiv på, hvad en bank skal kunne i dag. Mange af de nye udfordrer-banker kommer med en markedspladstankegang. Kunderne skal have adgang til de bedste produkter på markedet inden for investering, opsparing, forsikring og så videre. Og det kan man sagtens gøre med samarbejdspartnere. En traditionel dansk bank har et fuldkundeperspektiv: De vil sælge dig alle produkter. Du skal have dit realkreditlån, din børneopsparing, dit billån og så videre i banken, før den betragter dig som en god kunde. De nye banker tilbyder i stedet deres kunder produkter fra en palette af leverandører. Det kan være fintechs og andre banker. Det vil være den største forskel, de nye banker vil medføre.”

I en lang række europæiske lande ser vi fintechs som jer bevæge sig ind på det nationale marked og videre ud på andre europæiske markeder. Hvem ser du som de mest interessante at iagttage lige nu?

”Vi er nødt til at tage det globale perspektiv. Mange af de nye challenger-banker kommer fra Storbritannien. Vi har Monzo, Revolut, Starling Bank. Vi har N26 fra Tyskland og mange andre fra flere forskellige lande. Globalt kommer der mange udfordrere.”

KLAR TIL NOGET NYT

Hvilke af de nye banker vil vi se på det danske marked?

”I dag kan du allerede få et MasterCard fra Revolut og N26 i Danmark. Jeg håber, at der kommer flere ind på det danske marked. Jeg læste for nyligt, at direktøren for en britisk bank, Tandem Bank, havde en målsætning om at få 135.000 kunder inden nytår. Da han ramte nytår, havde han en halv million kunder. Hans pointe var, at der var plads til en masse banker i markedet. Der kommer ikke en Facebook eller en Google, der løber med hele markedet. Udfordrer-bankerne i UK kan nemt få en million kunder hver. Det samme gør sig gældende i resten af Europa, fordi kunderne begynder at flygte fra de klassiske banker. Brugerne er simpelthen klar til noget nyt.”

Den udlægning passer ikke med, hvad vi hidtil har set på it-markedet, hvor en overlegen teknologi ofte løber med hele markedet. Jeg kender f.eks. ikke mange, der anvender Microsofts Bing som søgemaskine i stedet for Google. Hvorfor skulle det ikke gentage sig på fintech-markedet?

”Det, der først og fremmest er anderledes på bankmarkedet, er, at det er nationalt funderet. Vi har i Danmark vores eget realkreditsystem og så videre. Du kan ikke bare overtage bankmarkedet i Danmark med én løsning. Derfor tror jeg, at der er plads til mange, der kan blive store i mindre territorier.”

Hvordan vil angrebene på det danske marked påvirke soliditeten i de danske banker?

”Jeg tror, at det er svært at forecaste i forhold til enkelte banker. Men vi har jo rigtigt mange pengeinstitutter. Og nok også alt for mange. Vi kommer klart til at se en konsolidering, hvor flere mindre pengeinstitutter vil lukke eller gå sammen. Vi ser en bank som Sydbank, der ser ud til at have det svært i forhold til hastigheden i it-udviklingen. Vi har mange sunde pengeinstitutter. Men vi kommer ikke til at se alle køre videre, som de altid har gjort.”

ET STRATEGISK PROBLEM

Som beskrevet i Økonomisk Ugebrev er der i USA en bekymring over, at fintechs kan påvirke stabiliteten i det finansielle system, f.eks. ved at presse de mere sårbare banker. Hvordan ser du farerne for dette?

”Jeg er ikke sikker på, at de amerikanske forhold ligner de danske. Men mange danske banker er stavnsbundne i deres infrastruktur. De kører på platform, som er leveret af en datacentral. Og der er ret store omkostninger forbundet med at træde ud af de datacentraler. Og i nogle tilfælde er de omkostninger større end bankens indre værdi.”

Hvis det grundlæggende problem for mange banker er – som du nævnte tidligere – at de ikke adskiller sig fra hinanden med deres mobile løsninger, og samtidig er stavnsbundet til én platform har de vel – som man siger på jysk – et strategisk problem?

”Det mener jeg, at de har. Og det er det, som vi kommer til at se fremover. Du nævner selv USA, hvor mange ser, at challenger-banker så småt begynder at tage markedsandele.”

Peder Bjerge

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank