Minister efter forskeradvarsel om systemfejl: ”Ingen kommentarer”

Op til den seneste finanskrise i 2007-2008 var der larmende tavshed fra Nationalbanken, Finanstilsynet, den siddende regering og de politiske partier omkring den løbske udvikling i banksektoren med ukontrollabel og risikofuld udlånsvækst. Umiddelbart kunne det se ud som om, at historien er ved at gentage sig, altså at ingen af de ansvarlige myndigheder eller politikere vil forholde sig til de advarselssignaler, som tegner sig i den danske banksektor, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

Økonomisk Ugebrev har den seneste uge været på rundtur hos Nationalbanken, Finanstilsynet og den nye, unge erhvervsminister. For at sige det på godt dansk er vi temmelig bekymrede over de advarselssignaler, der kommer fra den danske banksektor. Ikke mindst set i lyset af markant øgede indikationer på en snarlig økonomisk recession i Europa.

UÆNDRET OPFORDRING
Vores bekymring bunder først og fremmest i, at de systemfejl, som blev konstateret efter den seneste bankkrise, fortsat er udbredte. I den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev opfordrede de to forskere Anders Grosen og Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet den danske regering og politikerne til at gribe ind overfor de begrænsninger i stemme- og ejerret, som stadig gælder i mange danske banker, som sætter al reel ejerindflydelse ud af kraft. Deres opfordring til politikerne lyder ligesom den gjorde i 2013, i kølvandet på Rangvid-rapporten: Ophæv bankernes stemme- og ejerrets begrænsninger ved lov, fordi det kan ikke ske på anden vis.

Det er det, vi har stillet spørgsmål om.
De to forskere har i tidligere kortlægninger påvist, at problemet med begrænsninger i ejer- og stemmeret er blevet mindre siden finanskrisen, simpelthen fordi en stor andel af bankerne med disse aktionærværn døde efter finanskrisen. En mulighed er selvfølgelig, at problemet løser sig selv efter næste bankkrise, hvor de sidste ”bankkonger” mister deres kongedømmer efter sammenbrud. Her er der dog et stor ”men”. Store banker som Sydbank, Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank har reelt ikke noget effektivt markedsmæssigt aktionærdemokrati, på grund af snærende bindinger. Og de står altså potentielt i skudlinjen fordi det ikke er muligt for aktionærerne at korrigere ledelsen, hvis denne i en presset situation er på vej mod at føre banken mod afgrunden. Og det er et stort samfundsproblem.

Netop et massivt pres på lønsomheden ruller i disse måneder ind over den danske banksektor. Blandt andet drevet af minusrenter, ingen aktivitetsvækst, stigende omkostninger og stigende udlånstab når lavkonjunkturen melder sig. Forskernes opfordring om lovindgreb, samt et massivt lønsomhedspres på bankerne, har fået os til at spørge erhvervsminister Simon Kollerup, Nationalbankdirektør Lars Rohde og Finanstilsynets direktør Jesper Berg: Hvad vil I gøre? Hvad siger I til de dygtige forskeres opfordring om lovgivning, med henblik på at imødegå næste bankkrise?

I første omgang har responsen været mere end skuffende. Vi havde forventet svar fra de tre øverste ansvarlige for landets finansielle stabilitet, hvor de eventuelt afviste behovet for et opgør med fastlåste ejerregler, eller hvor de gav en lille åbning med et svar om, at det burde undersøges nærmere. Men det er desværre helt som under og efter bankkrisen sidste gang. Vi ser ikke, hører ikke, og derfor skal vi ikke gøre noget.

Det er naturligvis det letteste med et svar, der lyder ”ingen kommentarer”: Det fik vi først fra Nationalbanken, og derefter fra Finanstilsynet med en bemærkning om, at spørgsmålet er politisk, hvorefter vi henvendte os til Erhvervsministeriet for at få erhvervsminister Simon Kollerup i tale. Også her var der ingen kommentarer, i hvert fald for nu. Og dermed skulle alle problemer vel være løst. Vi giver naturligvis ikke op her: Næste skridt bliver blandt andet at tage fat i de partier, som ikke sidder i regeringen, og som måske bedre kan se, at der her er en samfundsvigtig problemstilling, som bør undersøges nærmere, ikke mindst for måske at lære af tidligere systemfejl i banksektoren.

Se de spørgsmål, vi har sendt til Simon Kollerup, her .

Banker med stemmeretsbegrænsning faldt under Finanskrisen Primo 2008 Overlevendes karakteristika 2016 Antal Pct. Antal

Stemmebegrænsninger 38 86% 14

83% Kilde: Management Working Papers, Aarhus Universitet

Morten W. Langer