Kommentar: Erhvervsminister Brian Mikkelsen og politikerne har nu brugt trekvart år på at nå frem til, hvilke forslag til bedre konkurrence på realkreditområdet, de vil gennemføre. Det har desværre været næsten spildt arbejde: De forslag, der for alvor kunne forbedre konkurrencen, er helt eller delvist droppet. Det er ubegribeligt, for de selvsamme politikere benytter enhver lejlighed til at lovprise mere konkurrence og bedre vilkår for låntagerne, altså boligejerne og erhvervslivet. Vandt den stærke finanslobby igen?
Læs nederst på siden kommentar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen, samt Økonomisk Ugebrevs svar
Regeringen og de øvrige politiske partier har ellers haft et overraskende godt udgangspunkt for at lave en god aftale til gavn for konkurrencen og landets realkreditkunder i bred forstand. For det arbejde, der ligger bag fra Konkurrencerådet, er overraskede sagligt og ind til benet, uden at være præget af særinteresser.
Konkurrencerådets rapport fra august 2017 var den første store gennemgang i tyve år af konkurrencen på realkredit, som var seriøs og saglig i dybden. Tidligere undersøgelserhar i flere tilfælde været af så ringe faglig standard og uden nogen som helst brugbare forslag, at de har været værdiløse.
Rapporten fra Konkurrencerådet under økonomiprofessor Christians Schultz ledelse slog både fast, at konkurrencen fungerer særdeles dårligt, og samtidig havde de en række konkrete forslag, der for nogles vedkommende kunne betyde en mærkbar forbedring af konkurrencen og bedre vilkår for kunderne.
Christian Schultz viste sig ved præsentationen af rapporten både klar og skarp i sin vurdering af den manglende konkurrence. Rapporten var altså overraskende klar i mælet, og den viste, at det nye selvstændige Konkurrenceråd godt kunne agere uafhængigt. Ganske vist løste rapporten ikke den meget uheldige markedssituation med stor koncentration, der er kommet efter at bankerne har sikret sig ejerskab til hovedparten af realkreditsektoren. Det ville nok også have været for stor en mundfuld i denne omgang.
Men der var forslag, som klart ville forbedre konkurrencen. Blandt andet, at låntager ved optagelse af obligationslån selv får lov til at bestemme, om det er realkreditinstituttet, der skal sørge for salg af obligationerne, eller om man
hellere vil benytte en anden godkendt værdipapirhandler. Netop det forslag ville for alvor presse realkreditsektoren til at begrænse deres oplyste og uoplyste kursskæringer, handelskurtager og sikre, at låntagerne kunne sælge obligationerne til den bedst opnåelige kurs. Og altså ikke bare acceptere den kurs realkreditinstituttet tilbød.
Hvem kan egentlig have interesse i, at man ikke giver låntager denne valgmulighed? Helt oplagt realkreditinstitutterne. Det vil jo fjerne en del af den ublu milliardindtjening, de i det skjulte har på at afregne låntager til ofte elendige kurser. Og forslaget fra Konkurrencerådet var helt klart. Det skulle være obligatorisk at tilbyde låntagerne denne handlefrihed.
Helt uden argumenter har Erhvervsministeriet nu så præsenteret en tekst for forligspartierne, hvor de lader som om de følger forslaget, men altså i virkeligheden ikke følger det. Det bliver altså ikke et krav, at realkreditinstituttet skal overføre obligationen, hvis kunden beder om det. Det bliver alene et krav, at de skal fortælle låntageren om de tilbyder denne mulighed. Dermed er et forslag, der kunne have sparet låntagerne for op mod en mia. kr. om året reduceret til en ligegyldig formulering.
Men spørgsmålet er, om forligspartierne er helt klar over dette. For forslaget bliver af ministeriet præsenteret som om anbefalingen følges, men det er falsk og vildledende varebetegnelse. Derfor kan forligspartierne stadig nå at stoppe op og få rettet fejlen.
Ser man på de øvrige forslag, så er der en række forslag, der bliver sendt i syltekrukke med formulering om, at der skal undersøges yderligere. Det gælder f.eks. et alternativ til Finanstilsynets tilsynsdiamant. Hvorfor har man ikke brugt de foregående ni måneder til at undersøge dette? Et andet konkret forslag, der blev droppet er, at ejendomsmæglere skulle have lov til at formidle boliglån. Her har seniorrådgiver Lars Krull fra Ålborg Universitet tidligere vurderet, at det ville kunne presse bidragssatsen væsentlig ned.
Enkelte forslag er dog enten gennemført eller vil blive gennemført, men de fleste er i den bløde kategori. Desværre ser det foreløbig ud til at være gået præcis som Økonomisk Ugebrev vurderede tilbage i august 2017, nemlig at ”bundlinjen er, at der næppe er politisk flertal for at gennemføre andet end kosmetiske ændringer, selvom der er masser at tage fat på.” (ØU 20. aug. 2017)
Økonomisk Ugebrev har modtaget følgende kommentar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Jeg har læst artiklen fra Økonomisk ugebrev, og jeg synes, at kritikken er urimelig, da det klart fremgår af pressemeddelelsen, hvad der er den politiske opfølgning på anbefalingen. Sagen er den, at nogle institutter tilbyder mulighed for, at kunderne selv kan handle deres obligationer. Det er indtrykket, at ganske få låntagere benytter denne mulighed. Det skal ses i lyset af, at det er komplekst at handle med obligationer, og det kan være vanskeligt for den enkelte låntager at opnå en ordentlig pris på obligationerne på markedet og der kan være større risici forbundet med det. Da det er forventningen, at det næppe er mange boligkøbere, der vil vælge selv at forestå obligationshandelen er det vurderingen, at et krav til institutterne om at tilbyde kunderne råderet over obligationerne er vidtgående i forhold til de mulige gevinster. Omvendt kan det være fornuftigt, at kunderne i højere grad gøres opmærksom på, i hvilke institutter råderet over obligationerne er en mulighed, således at forbrugere, der tillægger denne mulighed værdi, kan vælge den til ved valg af institut. Derfor har vi valgt at følge op på anbefalingen fra Konkurrencerådet ved at gøre det til et krav at oplyse, om man tilbyder udlevering af obligationerne, eller om man ikke gør det.” Økonomisk Ugebrevs kommentar: Ministeriet skriver om den konkrete anbefaling i det aktuelle udspil: Anbefaling 16 om råderet over udstedte realkreditobligationer: "Anbefalingen følges ved, at der indarbejdes et oplysningskrav om muligheden for udlevering af obligationer i forbindelse med revisionen af bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, der træder i kraft 1. januar 2019. Det bliver derudover et krav, at institutterne skal orientere kunder, der selv vælger at stå for salget af realkreditobligationer, om de risici, der er forbundet hermed." I Konkurrencerådets rapport oplyses om denne anbefaling direkte, at låntager SKAL have adgang til at få udleveret sine obligationer:"Anbefaling Det anbefales at stille krav om, at realkreditinstitutterne indfører i deres lånebetingelser, at obligationslån kan udbetales kontant eller overføres til låntagerens værdipapirdepot (VP) på låntagerens foranledning. Nogle institutter anvender allerede sådanne betingelser, men det bør udbredes til alle." Faktum er altså, at Konkurrencerådets anbefaling IKKE følges.
