Økonomisk Ugebrev har i en stribe artikler fortalt om mulig ulovlig ekspropriation af Garantifonden for Skadesforsikring. Erhvervsudvalget spurgte den 13. december, på baggrund af artiklerne, om der var tale om ekspropriation. I dag, to måneder senere, har ministeren stadig ikke svaret på lige netop dette spørgsmål. Ministeren erkender behovet for en lovændring, som skal præcisere fondens status.
Efter to måneder har erhvervsminister Brian Mikkelsen nu besvaret fire ud af fem spørgsmål om retsstillingen for Garantifonden for Skadesforsikring, efter at et folketingsflertal oven på forsikringskonkursen i Gable og derefter Husejernes Forsikring pålagde garantifonden at finansiere en redningspakke for nødstedte husejere med værdiløse ejerskifteforsikringer.
Som beskrevet i flere tidligere artikler i Økonomisk Ugebrev er der efterfølgende opstået tvivl om, hvorvidt der i virkeligheden var tale om ulovlig ekspropriation af private midler til den offentlige redningspakke. Flere jurister har sået tvivl om lovligheden at det politiske indgreb.
ADSKILLIGE SPØRGSMÅL
Sagen udløste, på foranledning af Økonomisk Ugebrevs artikler en stribe spørgsmål fra erhvervsudvalget til Brian Mikkelsen. Det skete i begyndelsen af december 2017, og i første omgang kom ministeren tilbage med en melding om, at det ikke var muligt at besvare spørgsmålene inden for den normale tidsfrist.
Forleden kom svarene fra ministeren, men der var kun svar på fire ud af de fem stillede spørgsmål. Det mest kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt der faktisk var tale om ekspropriation, er der endnu ikke kommet svar på. Spørgsmålet lyder: ”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der er tale om ekspropriation, da Garantifondens dækningsområde blev udvidet i forbindelse med konkursen af Gable Insurance (som havde tegnet forsikringer gennem Husejernes Forsikring) med L 96 (folketingsåret 2016-17), som antydet i artiklen ”Har erhvervsministeren stjålet 430 mio. kr.” i Økonomisk Ugebrev den 10. december 2017.”
Meget tyder altså på, at det er meget vanskeligt at svare på netop dette spørgsmål, som antageligt er en tur omkring Justitsministeriet og måske Kammeradvokaten til en grundigere juridisk vurdering. Forkerte svar til Folketinget kan, som historien har vist, udløse både ministerskifte og regeringskriser.
Fra Aalborg Universitet siger professor Sten Bønsing: “Det er uforståeligt, hvorfor det sidste spørgsmål ikke er besvaret. Justitsministeriet er meget, meget rutinerede i besvarelse af ekspropriationsspørgsmål, og der er meget juridisk litteratur og praksis på spørgsmålet.”
TVIVL OM STATUS
Ministeren har dog netop leveret svar på de øvrige spørgsmål. I spørgsmål 76 spørges ”om Garantifonden for skadesforsikringsselskaber juridisk set er at betragte som privat selvejende institution eller en selvejet institution inden for den statslige forvaltning.” Spørgsmålet er naturligvis centralt, fordi det er afgørende for, om et politisk flertal kunne hente penge til redningspakken i fonden.
I svaret oplyser ministeren blandt andet, at ”fonden ifølge garantifondsloven § 1, stk. 1, er oprettet som en privat selvejende institution. Det bemærkes imidlertid i den forbindelse, at brugen af ordet ”privat” ikke udelukker, at der kan være tale om en statslig institution i forhold til grundlovens § 73.” Ministeren erkender dog, at der er brug for en præcisering af fondens juridiske status, og han vil derfor justere lovgrundlaget: ”Jeg har til hensigt at foreslå en sproglig justering i det kommende forslag om ændring af lov om en garantifond (…), så fondens status fremstår sprogligt mere klart i lovgrundlaget,”.
I et andet svar om sagen oplyser ministeren, at der faktisk er sket en ændring i fondens formueforhold. Ministeren skriver, at ”Erhvervsministeriet forud for indgåelsen af den politiske aftale drøftede anvendelse af Fondens formue til dækning af tab som følge af Gable Insurance AG’s konkurs med Fonden. Den ændring i Fondens formueforhold, som blev gennemført ved lov nr. 1505 af 8. december 2016, er således foretaget i fuld forståelse med Fonden og med forsikringssektoren.”
