Minister: Uklarhed om PostNords behov for mia.

Transportministeren oplyser til Økonomisk Ugebrev, at det endnu er uklart om PostNord overhovedet har behov for milliarder i ny egenkapital.

PostNord oplyser, at man netop har indskudt én milliard kroner i datterselskabet PostDanmark.

I dag står det krystalklart, at medier og politikere har været alt for hurtigt ude med at fastlåse sig på en historie om, at det er uundgåeligt, at den danske stat skal skyde flere milliarder i PostNord for at redde den danske postforretning fra konkurs. Hele den politiske tumult om, at transportministeren informerede postordførerne for sent, om de ”meget alvorlige problemer” i posten, er dermed også baseret på et særdeles tvivlsomt grundlag.

For det første er den egentlige analyse af økonomien i datterselskabet Post Danmark kun lige gået i gang, oplyser trafikministeren til Økonomisk Ugebrev. For det andet har det svenske moderselskab PostNord for ganske nylig indskudt frisk egenkapital på én milliard kroner i det danske datterselskab, oplyser PostNord til Økonomisk Ugebrev – på baggrund af spørgsmål til selskabets bestyrelsesformand, Jens Moberg. Hertil kommer, at det detaljerede regnskab for Post Danmark endnu ikke foreligger, og det kan endnu ikke afvises, at PostNord selv kan løse de store udfordringer, især i Danmark, hvor digitalisering får behovet for postomdeling til at svinde ind.

Økonomisk Ugebrev har spurgt transportminister Ole Birk Olesen, om han vurderer, at der er tilstrækkeligt grundlag til at træffe en politisk beslutning om nye statsmilliarder til PostNord. Hertil svarer han:

”Nej, det har vi ikke på nuværende tidspunkt. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har engageret eksterne rådgivere til at gennemføre en grundig efterprøvning af PostNords økonomi, samt økonomien i den foreslåede omlægning af produktionen. Denne analyse, som snart ventes færdig, vil udgøre et væsentligt grundlag for en vurdering af behovet for et eventuelt kapitalindskud.”

Transportministeren er altså ikke sikker på, om der overhovedet skal friske skattemilliarder ind, som foreslået af bestyrelsesformand Jens Moberg.

Skræmmebillede af udviklingen
Stadig mere tyder på, at PostNords ledelse har forsøgt at tegne et skræmmebillede af udviklingen i den danske postforretning. Altså at pengene fossede ud af kassen, og at der var risiko for en konkurs. I dag ligner det mere et forsøg på at få hurtige penge ud af den danske statskasse. I en planche fra Transportministeriet fra 22. februar 2017, der var stemplet fortroligt, fik forligskredsen om PostNord at vide, at der var risiko for, at posten i Danmark ville synke i havet. Og det ville udløse en milliardregning til statskassen.

I planchen hedder det: ”Der er en risiko for, at Post Danmark A/S går konkurs. Egenkapitalen (108 mio. kr.) er nu lavere end den tegnede kapital. Virksomheden har udsigt til fortsat tab. I henhold til selskabslovens § 119 skal ledelsen derfor sikre, at der afholdes generalforsamling indenfor 6 måneder… Konkurs udløser forpligtigelse for staten på ca. 5,4 mia. kr.”

Som om, det ikke var noget af en mundfuld for de politikere, der deltog blev det også oplyst, at der skulle milliarder på bordet: ”PostNord ønsker bidrag fra ejerne til at finansiere omkostningerne forbundet med selve omlægningen (ca. 2,4 mia. kr.).

Medier i det røde felt
Tilsyneladende virkede det på politikerne – og på de fleste medier, der gik op i det røde felt – med udsigten til et kollaps i det danske postvæsen. Virkeligheden forholder sig meget anderledes:

For det første oplyste PostNord torsdag til Økonomisk Ugebrev, at der i februar måned blev skudt en mia. kr. i egenkapital ind i den danske del af koncernen: ”PostNord-koncernen är en samlad koncern och har därför tillfört det danska bolaget ett aktieägartillskott om 1 miljard för att återställa bolagets egna kapital, vilket påverkats negativt av 2016 års resultat.”, skriver kommunikationsdirektør Per Mossberg i en mail. Med andre ord indtil videre klarer PostNord skærene selv.

For det andet viser en regnskabsanalyse, at der er meget stor forskel på det formelle underskud i den danske postforretning og cash flow fra driften (altså effekten på kassebeholdningen), som næppe har været negativ overhovedet. Som det fremgår af denne gennemgang var driftsunderskuddet før af- og nedskrivninger (EBITDA) sidste år på omkring 100 mio. kr.

For det tredje fremgår det af PostNords regn – skab , udsendt fredag, at der er hensat to milliarder kroner til fremtidige omstruktureringsomkostninger i postkoncernen. Det er altså hensættelser, som er allerede er udgiftsført i regnskabet og som har belastet bundlinjen, men som endnu ikke er anvendt til at foretage omstruktureringer.

læs hele udgivelsen her

Lars Abild