Minusrenter på bankbogen undergraver stabilitet og vækst

Jyske Bank begynder nu at pålægge minusrenter på danskere med større beløb på bankbogen. Eksperter siger, at danskere med penge under hovedpuden derhjemme bliver mere eksponerede for hjemmerøverier. Men der er langt større negative samfundseffekter på spil, herunder svagere økonomisk vækst i samfundet, svækkede banker med lavere udlån og udfordringer for den finansielle stabilitet, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Nationalbankdirektør Lars Rohde er ved at miste grebet om den finansielle sektor, hvor en af hans vigtigste opgaver ellers er at skabe finansiel stabilitet. Med de aktuelle minusrenter på indskudsbeviser på 0,65 procent er han ved at gøre lige netop det modsatte af det, han skal. Bankerne har aktuelt 194 mia. kr. i indestående som indskudsbeviser i Nationalbanken til en minusrente på 0,65 procent.

Den direkte regning for bankerne er altså ca. 1,3 mia. kr. årligt, hvilket ikke er alverden. Det store problem er afsmitningen på bankernes udlånsmarginaler, som bare falder og falder. Det koster rigtig mange milliarder i tabt indtjening hos bankerne, og den vigende índtjening får mange banker til at træde på udlånsspeederen for at hente indtjeningstabet andre steder. Det giver øgede kreditrisici i bankerne.

Rimelige overvejelser

Denne fremgangsmåde er ikke optimal, da dansk økonomi sikkert er på vej mod nulvækst, bankernes omkostninger til compliance stiger, og myndighedskravene til kreditkvalitet og hensættelser er så skrappe, at det kan være dyrt for bankerne at låne nye penge ud. Så det er i virkeligheden meget forståeligt, at Jyske Banks Anders Dam nu begynder at tage minusrenter på velhavende danskeres større private indlån. Han har hårdt brug for at finde nye steder at tjene penge.

Man kan let argumentere for, at det er helt rimeligt, at bankerne sender Nationalbankens minusrenter videre til private danskere, og altså ikke kun erhvervsvirksomheder. Bankerne har en klar omkostning ved at holde indlån fra kunderne, deres indtjening er hårdt presset, og de skylder vel ret beset ikke Nationalbanken noget. I virkeligheden er det nemlig Nationalbanken, der skaber problemerne.

Hvorfor har Lars Rohde valgt at beskatte danskernes penge med 0,65 procent om året. For at stabilisere kronekursen? ja, det var tidligere begrundelsen. Men den forklaring holder ikke længere vand, da kronekursen ligger solidt for en mulig rentestigning. Problemet for Lars Rohde er blandt andet, at han har holdt samme minusrente så længe nu, at han ikke ved, hvordan selv en mindre rentestigning vil påvirke kronekursen. Kunne han udvide muligheden for, at bankerne indsætter mere af overskudslikviditeten på Nationalbankens foliokonto til nulrente? ja, umiddelbart, og det ville neutralisere nogle af de negative effekter. Og det er muligvis også det, ECB snart vil afprøve, samtidig med at den korte rente sættes endnu længere ned.

NEGATIVT BILLEDE

De seneste år har OECD, EU, ECB, en stribe centralbanker og finanshuse beskrevet og analyseret effekterne af negative indlånsrenter. Billedet, de tegner, er ret entydigt negativt: Ud over finansielle bobler, så vil negative bankbogsrenter uden tvivl få danskerne til at trække deres penge ud af banken og – populært sagt – lægge dem under hovedpuden. Alternativerne er svære at få øje på, blandt andet giver korte statsobligationer også minusrenter. En gruppe banker vil være særligt sårbare, nemlig dem, der har skaffet en stor andel at deres funding fra netop private indlån. Mister disse banker denne funding, står de tilbage med mulige fundingproblemer og højere kapitalomkostninger.

Læs også:  Bavarian Nordic bryder negativt mønster

Udviklingen med ”penge under hovedpuden” ses indirekte allerede for den del af erhvervslivet, som har betalt minusrenter på deres frie likviditet. Nationalbankens opgørelser indikerer faktisk, at virksomhederne ikke vil betale penge for bankindlån. En nylig opgørelse fra Nationalbanken viser, at 53 procent af erhvervslivets indlån har minusrenter, mod 56 procent sidste efterår. Samtidig er de store virksomhedernes bankindlån faldet: ”Reduktionen er primært sket på konti, hvor de har haft en negativ indlånsrente. Udviklingen ser især ud til at være drevet af store virksomheder,” skriver Nationalbanken. Altså: Virksomhederne gider ikke minusrenter på bankbogen. Og hvorfor skulle det være anderledes med private danskere?

Faktisk er erhvervslivets gennemsnitlige indlånsrente steget fra minus 0,20 procent til minus 0,12 procent siden sidste efterår. Og det betyder, at bankerne har haft stadig vanskeligere ved at vælte den negative rente over på virksomhederne: De gode kunder har forhandlet sig til nulrenter, men de mindre gode kunder, som ikke kan vikle sig ud af minusrenter, ja, de har fundet andre steder at placerer deres frie likviditet.

FinansDanmarks førstemand Ulrik Nødgaard har tidligere udtalt, at bankerne holder igen med minusrenter på almindelige danskeres bankbøger af omdømmemæssige årsager. Men ret beset har bankerne en god forklaring: Nationalbanken straffer os. Så det kan næppe undgås, at mange flere banker vil følge i kølvandet på Jyske Bank med minusrenter på bankbogen. Så meget tyder på, at det ligger lige foran os, at minusrenter på bankbogen mere bliver reglen end undtagelsen.

ECB REAGERER

Dog med et stort ”men”. ECB ved nemlig godt, at minusrenterne har negative samfundsmæssige effekter. Derfor ventes det også, at den europæiske centralbank til september – i forbindelse med den varslede stimulanspakke – vil give bankerne mulighed for at sætte likviditet ind til nulrenter. Altså ligesom Nationalbankens folioindskud. Samme vej vil være oplagt for den danske nationalbank.

Internationale institutioner og finanshuse har over de seneste år analyseret mulige effekter af minusrenter, blandt andet på bankbogen: OECD skriver i en analyse , at ”the feasibility for banks to compensate these losses depends on their business models. It can be high when banks liabilities are largely in the form of inter-bank loans or bonds and stimulative monetary policy is effective in lowering market interest rates. In contrast, the feasibility will be particularly limited for banks with a large share of retail deposits. Passing negative interest rates to depositors risks widespread withdrawals when storing cash is not very costly. Thus, banks could be forced to compensate losses by raising fees and increasing, or not lowering, interest rates on loans. The chance of such an outcome, and an associated perverse impact on loan demand and growth, increases with the level and duration of negative interest rates.”

Læs også:  Slut med suspension af udmeldte forventninger

Credit Suisse skriver i en analyse , at ”taking interest rates into significantly negative territory could then lead to a contraction in bank lending and thus a slowing of economic growth, as well as higher deflation risks. Moreover, if banks’ balance sheets are weakened because of NIRPs, banks might switch from riskier assets (such as loans) into ‘safer’ assets such as bonds and thereby exacerbate the credit crunch and economic downturn. “

I et nyere arbejdspapir fra EU lyder vurderingen, at negative renter har en stimulerende effekt på økonomien (hvilket den truende recession i Europa ikke underbygger). Videre hedder det, at “negative policy rates are associated with risks to financial stability. Potential effects range from downward pressure on net interest margins, and thereby bank profitability, to negative consequences from riskier bank lending behaviour. Excessive cash hoarding and a less efficient capital allocation that keeps credit flowing to otherwise insolvent borrowers complement this list of risks induced by low/ negative interest rates.”

Tilbage i 2015 skrev Nationalbanken i en analyse af minusrenter: ”The banks have not passed on the negative rates of interest to retail customers. This presumably reflects the risk that negative rates of interest would make some households want to withdraw their deposits in cash.” Det blev noteret, at cash ratio, det vil sige efterspørgslen efter pengesedler, ikke var stigende efter indfø-relsen af minusrenter.

DET JAPANSKE SPØGELSE

Eksperter vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at ECB og Danmarks Nationalbank er ved at opnå det modsatte af, hvad man ønskede, nemlig at stimulere den økonomiske vækst. I stedet er vi på vej mod japanske tilstande, hvor private, på grund af bl.a. lave indlånsrenter i stigende grad sparer mere op, i stedet for at anvende pengene til forbrug. Ifølge Nationalbankens tal har danske husholdninger på et år øget bankindlånene med over 10 procent, fra 920 mia. kr. til 1020 mia. kr.

Kommer der minusrenter på disse indlån, står bankerne teoretisk til at skulle udlevere ret mange pengesedler, hvis altså danskerne går i banken for at hæve deres penge. Og det vil hverken Lars Rohde mange af bankerne synes om.

MWL

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her