Finans

Minusrenter på bankbogen vil udløse milliarddræn i banker

Morten W. Langer

mandag 30. september 2019 kl. 8:31

Jyske Bank og andre banker, der pålægger deres private indlånskunder minusrenter, kan se frem til at kunderne vil trække mange milliarder ud af deres indlånskonti. Skøn viser at over 300 mia. kr. kan blive flyttet rundt på, og det kan skabe problemer for de banker, som er mest afhængige af funding fra indlån.

Økonomisk Ugebrev har gennemført et survey, udsendt til 7000 velhavende danskere, og med 1000 svar, der viser, at hele 92 procent af dem ikke vil acceptere at skulle betale minusrenter for at have penge på bankbogen.

Besvarelserne viser altså, at kun 8 procent af dem vil lade pengene står på bankbogen eller pensionsopsparingen og årligt betale minusrenter på op til 0,75 procent af saldoen. Men kun 7 procent siger, at de vil trække pengene ud som kontanter og populært sagt putte dem ”under hovedpuden” derhjemme, i praksis antageligt lægge dem i en bankboks eller lignende.

380 MIA. TIL INVESTERING OG KONTANTER

Det store flertal på 85 procent af de velhavende indlånere siger, at de vil trække deres penge ud for at investere dem i andre finansielle aktiver, der ikke koster minusrenter. Hvis de tilsammen 92 procent af indlånerne med indskud over 750.000 kr. trækker deres penge ud af banken, betyder det teoretisk set, at de går i banken for at hæve eller investere 380 mia. kr. Det svarer til 92 procent af de samlede private indlån over 750.000 kr. på 413 mia. kr.

De 413 mia. kr. er godt en tredjedel af det samlede privatindlån i bankerne på 1075 mia. kr. Ifølge Danmarks Statistik er det samlede indlånsoverskud i banksektoren
245 mia. kr. Dette indlånsoverskud kunne teoretisk set blive bortraderet eller flyttet rundt. Ikke mindst de store bankers indlånsoverskud på 110 mia. kr. kunne give dem seriøse behov for at skaffe funding fra andre kanaler.

Når eksempelvis Danske Bank og Nordea endnu ikke har indført minusrenter for private, kan det være fordi, de ønsker at beskytte deres velhavende private banking-kunder, hvor der normalt er solid indtjening på kapitalforvaltning og andre services.

Resultaterne i Økonomisk Ugebrevs survey viser, at indførelse af minusrenter i flere banker vil kunne udløse en flodbølge af omrokeringer af indlånsunderskuddet mellem de danske banker, og det kan kaste en stribe banker ud i seriøse udfordringer med at få fundet deres daglige forretning, men altså især de banker der har baseret deres forretningsmodel på de ellers relativt stabile private indlån. Alternativ ekstern funding kan blive kostbar især for de mindre og mellemstore banker, der i forvejen har en svag forretningsmodel, og det er ikke så få i det aktuelle markedsmiljø.

Under alle omstændigheder ser Nationalbanken ud til at have taget grueligt fejl om, hvorvidt bankerne ville indføre minusrenter på private indlån. I en analyse fra 2015 skrev Nationalbanken: ”Pengeinstitutterne har ikke indført negative renter over for husholdninger. Det afspejler formentligt, at negative renter kan få nogle husholdninger til at trække deres indlån ud af pengeinstitutterne og forlange at få dem udbetalt i kontanter.”

Videre skriver Nationalbanken: ”Håndteringen af store mængder kontanter vil indebære betydelige omkostninger for pengeinstitutterne, idet deres faciliteter ikke er indrettet til en væsentlig forøgelse af kontantbeholdningen, og det vil kræve øgede forsikringsbetalinger. Dertil kommer, at hvis ikke alle institutterne indfører negative renter på samme tid, vil det kunne give anledning til, at kunder flytter fra ét institut til et andet.”

VIRKSOMHEDER FORHANDLER OM MINUSRENTE

Og det er lige netop det, der sikkert kommer til at ske, viser Økonomisk Ugebrevs survey.

En ting er dog, hvad respondenterne siger, de vil gøre, og noget andet kan være, hvad de gør i den konkrete situation. Men det er tankevækkende, at danske virksomheder har formået at omgå minusrenter på indlån i overraskede stort omfang.

Ifølge Nationalbankens tal betaler danske virksomheder kun en gennemsnitlig negativ rente på 0,17 procent, altså kun en fjerdedel af Nationalbankens minusrente på 0,75 procent på indskudsbeviser. Forklaringen er dels, at mange erhvervskunder friholdes af deres bank, og dels at der er store indlån i fremmed valuta, hvor indlånsrenten ikke er i minus.

Læs også kommentarer til resultaterne fra Nationalbanken, MyBankers adm. direktør Marlene Nørgaard, tidligere Global Chef for Private Wealth Management i Danske Bank, og aktieanalytiker Per Grønborg fra SEB på side 10.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 249 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

[postviewcount]

Mere fra ØU Finans


Seneste nyt



Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Kontroversielle investeringer
Hvornår stopper lovgiverne Forsikringsmafiaens fidus?
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Finansiering af den grønne omstilling


Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Covid-19: Midlertidige konkurrenceretlige rammebestemmelser
Covid-19: Hvordan krisen kan påvirke dine låne- og finansieringssaftaler
Momslån til små og mellemstore virksomheder og lønsumsafgiftslån til visse erhverv
Se det fulde rapportindeks →
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X