I forhold til den regning, Nationalbanken sender til de danske banker for at placere overskudslikviditet i indskudsbeviser, kan minusrenter på danskernes bankbøger blive en milliardstor overskudsforretning for bankerne. Aktuelt betaler bankerne ca. 1,5 mia. kr. årligt til Nationalbanken, mens minusrenter på private indlån over 750.000 kr. årligt vil give 3,1 mia. kr., plus den mia. kr., erhvervslivet allerede betaler.
Økonomisk Ugebrevs survey med svar fra 1001 velhavende danskere viser, at den almindelige opfattelse er, at bankerne bliver nødt til at pålægge virksomheder og private kunder minusrenter på indlån, fordi Nationalbanken pålægger bankerne renter på den overskudslikviditet, de sætter ind i Nationalbanken som såkaldte indskudsbeviser.
Men sådan er historien slet ikke, fastslår eksperter, analytikere og Finans Danmarks direktør Ulrik Nørgaard. Bankerne er begyndt at rykke markant mod minusrenter på indlån, fordi deres generelle lønsomhed er under voldsomt pres, ikke mindst fordi der det seneste halve år også er kommet minusrenter på de fleste obligationer, som bankerne også har enorme beholdninger af. Men man kan altså ikke alene skyde skylden på Nationalbanken.
MERINDTÆGT PÅ 2,6 MIA. KR.
Faktum er nemlig, at bankerne har sat 190 mia. kr. i indskudsbeviser i Nationalbanken til en rente på minus 0,75 procent. Det udløser altså en regning på knap 1,5 mia. kr. årligt til bankerne. På baggrund af opgørelser fra Danmarks Statistik kan det opgøres, at danskerne har indlån på bankbøger med indeståender på over 750.000 kr. for 413 mia. kr., ud af det samlede indlån fra private danskere på over 1000 mia. kr.
Hvis bankerne over en bred kam pålægger deres velhavende privatkunder minusrenter på 0,75 procent, svarer det til, at de får en ny indtægt herfra på 3,1 mia. kr. Hertil skal lægges de minusrenter på 1 mia. kr. som bankerne henter hos erhvervskunder. Tallet fremgår af Nationalbankens statistik.
Samlet set vil det give et ”overskud” på 2,6 mia. kr. i forhold til regningen fra Nationalbanken.
Ifølge Nationalbanken har banksektoren et samlet indlånsoverskud på 282 mia. kr. Og med en gennemsnitlig minusrente på ca. en halv procent svarer det til ”tab” for banksektoren på 1,4 mia. kr. Det skal altså sammenholdes med den potentielle indtjening på minusrenter på indlån til private og erhverv på i alt 4,1 mia. kr.
Økonomisk Ugebrev har i det survey, som blev omtalt i den seneste udgave, hvor 1001 velhavende danskere har fået spørgsmål om deres holdning til minusrenter på bankbogen, også fået svaret på følgende: ”Hvad er din vurdering af, at de fleste banker vil få overskud på at pålægge kunderne minusrenter i bankindlån – i forhold til de minusrenter, de selv betaler til Nationalbanken på indskudsbeviser, og at minusrenter især er et forsøg på at skabe ekstraindtægter på grund af det generelle pres på indtjeningen?”
68 procent af respondenterne mener, at det er meget uacceptabelt eller uacceptabelt, og 16 procent vurderer, at det er meget acceptabelt eller acceptabelt. Se grafik. I en kommentar til spørgsmålet lyder, at ”bankerne skal angiveligt acceptere lavere indtjening fremadrettet. Der skal være reel større konkurrence blandt banker, og nogle banker må angiveligt dreje nøglen om.” En anden skriver: ”Det er fuldstændigt uacceptabelt! En ting er, at bankerne bliver nødt til at betale Nationalbanken, men præcis dette skal ikke være en malkeko som de kan lave profit på! Så må der gribes ind politisk.” Og en tredje kommentar: ”Banken bør som minimum råde indskyderne: Køb eller lej hos os en solid pengeboks og læg pengene heri, til der igen bliver plusrenter at få.”
Men et mindretal af respondenterne har også forstå-else for bankernes minusrenter: ”Bankernes renteniveau bør i nogen udstrækning følge/respektere Nationalbankens. I modsat fald risikerer bankernes adfærd at svække/ neutralisere effekten af Nationalbankens tiltag.” En anden skriver: ”Men bankerne skal jo tjene mens de kan! På langt sigt vil minusrenter i banker føre til, at bankernes balancer falder, fordi folk vil betale gæld tilbage. Først bankgæld, siden realkredit! Så dette vil skade bankerne på sigt.”
Fra brancheforeningen Finans Danmark siger direktør Ulrik Nødgaard om bankernes varslede minusrenter på private indlån: ”Mere generelt ser vi problemet med negative renter som meget bredere end en snæver diskussion om indskudsbeviser. Det afgørende er, at renteniveauet er ekstremt lavt. Det presser bankernes renteindtægter, fordi de har skærmet kunderne fra de negative renter i pengemarkedet, som dikteres af ECB og Nationalbanken.” Videre siger Ulrik Nødgaard: ”Vi bør sammenligne med
en normal situation, hvor bankernes indlånsrenter ligger under det renteniveau, Nationalbanken dikterer på pengemarkedet. I den situation kan bankerne tage ekstra indlån fra kunderne uden enten at tabe på det eller at skulle placere de samme penge med betydelig risiko. I dag er det ikke tilfældet – den normale situation er vendt på hovedet. Det udfordrer en væsentlig del af bankernes normale indtjeningsgrundlag.”
Aktieanalytiker Per Grønborg fra SEB siger, at bankerne kan vælge mellem at sætte deres overskudslikviditet enten i indskudsbeviser eller i obligationer: ”Det er som at vælge mellem pest og kolera. Og flere af de mellemstore banker har jo allerede haft problemer med at balancere deres obligationsbeholdninger og har måttet tage store tab. Og det bliver ikke lettere fremad, hvor der indtil videre er minusrenter og måske senere kurstab, når renten igen stiger. Så minusrenterne på indlån er blot et redskab til at neutralisere noget af det generelle lønsomhedspres.” MWL
