Alle havde forventet, at løbet var kørt omkring afnoteringen af Mols-Linien, efter at Finanstilsynet havde afvist mindretalsaktionærerne som part i sagen. Torsdag aften kom så den ekstremt overraskende og opsigtsvækkende afgørelse fra Erhvervsankenævnet: Advokat Erik Werlauff havde mod alle odds formået at få Erhvervsankenævnet til at acceptere mindretalsaktionærerne i Mols-Linien som part. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev har der de seneste år været flere tilsvarende sager, hvor mindretalsaktionærerne på forhånd blev dømt ude, fordi en afnotering fra børsen formelt anses for at være en sag mellem Fondsbørsen og det børsnoterede selskab.

Del artiklen:

Økonomisk Ugebrev har gennemgået sagens akter, som ret beset viser, at både Finanstilsynet og NasdaqOMX har fået en stor næse. Bundlinjen er i første omgang, at Fondsbørsen og Mols-Linjen, det vil sige kapitalfonden Polaris med 80 procent af aktiekapitalen, er slået mindst tre felter tilbage: Spørgsmålet om en tvangsafnotering er nu igen helt åbent. Ifølge ankenævnets afgørelse gør Erik Werlauf gældende, at ”at en beslutning om, at et værdipapir skal slettes fra notering, er vidtrækkende eller principiel, ”, og at Erhvervsankenævnets i en kendelse af 18. oktober 2012 i en tilsvarende situation hjemviste en klage, som Finanstilsynet havde forhåndsafvist, til fornyet, konkret behandling af klageberettigelsen hos Finanstilsynet. Videre skriver han, at ”jeg gør gældende, at så ineffektive – reelt ikke-eksisterende – retsmidler for minoritetsaktionærer i et børsnoteret selskab stemmer meget dårligt med Danmarks internationale forpligtelser, dels a) efter EU-retten (…) og dels b) efter de europæiske grundrettigheder (…).”

Endelig påpeger Werlauff, at ”en sletning vil betegne en børs- og markedsretlig glidebane i forhold til det, der bør være normalsituationen i forbindelse med en sletning: Der bør rettes et så gunstigt tilbud til minoritetsaktionærerne, at hovedaktionæren opnår mere end 90 pct. af kapitalen og dermed kan tvangsindløse de resterende under 10 pct. I nærværende sag har Fondsbørsen tilladt en sletning trods en minoritet på oprindelig over 20 pct. af selskabets kapital, og dette er ikke meningen med forskrifterne om sletning. Hvis sletning tillades i en situation som den foreliggende, underminerer det reelt tvangsindløsningsgrænsen på 90 pct.”

Det påpeges videre, at afgørelsen kan have generel skadevirkning for det danske aktiemarked: ”Til væsentlig skade for investorernes interesser: Jeg henviser til, at hele forløbet har ført til et værditab for investorerne. Kursen på udstederens aktier faldt med 42,78 pct. i løbet af de første 3 handelsdage efter offentliggørelsen af sletningen. En likvid børsnoteret aktie blev forvandlet til (forventningen om) en illikvid unoteret aktie. (…) Til væsentlig skade for markedets ordentlige funktion: På et marked som det danske findes der som bekendt mange noterede selskaber, hvor hovedaktionærens andel af selskabskapitalen ligger i intervallet 67-90 pct. Der er i erhvervspressen med rette rejst det spørgsmål, om disse grupper af minoritetsaktionærer efter en afgørelse som den her anfægtede bør frygte for en sletning, med markante værdifald til følge, jf. Økonomisk Ugebrev Finans/CFO den 6. marts 2016 (…) En sådan udvikling vil i væsentlig grad være skadelig for markedet.”

Ankenævnet konkluderer blandt andet, at ”Finanstilsynet ikke burde have forhåndsafvist klagers klageadgang som sket den 16. marts 2016 med henvisning til den ved lov nr. 403 af 28. april 2014 foretagne ændring af § 88, stk. 3, i værdipapirhandelsloven. Finanstilsynet skulle have forholdt sig til, om klager efter en konkret vurdering skulle tildeles partsstatus efter § 84 b, stk. 2, nr. 6, og dermed er klageberettiget efter § 88, stk. 3.” Videre udtaler ankenævnet, at ”Erhvervsankenævnet vil herefter realitetsbehandle klagen over beslutningerne om Mols-Linien A/S’ sletning fra handel og notering.” Men ankenævnet har endnu ikke besluttet, om klagen skal have opsættende virkning på den planlagte afnotering af Mols-Linjen den 21. april, altså på torsdag. Afgørelse om eventuel afvisning af afnoteringsbeslutning kommer første senere.

Sagen om Polaris overtagelse af Mols-linjen får med ankenævnets afgørelse endnu en akt, hvorefter intet synes sikkert. Bag afgørelsen kan både ligge jura og sund fornuft. Men som Økonomisk Ugebrev tidligere har skrevet, er det næppe sundt for et børsmarked, at en hovedaktionær, som der findes i rigtig mange tilfælde på det danske aktiemarked, på den måde kan rundbarbere de små aktionærer. Det kan blive ødelæggende for aktiekulturen på det danske aktiemarked – i en tid, hvor erhvervslivets underskov skriger på risikovillig kapital, eksempelvis via børsnoteringer. I øvrigt har erhvervsminister Troels Lund Poulsen forleden svaret på et spørgsmål fra Folketingets Erhvervsudvalg om, hvorvidt mindretalaktionærer er godt nok beskyttet i denne type sager. Ministeren svar slutter: ”Jeg vil se nærmere på, om der måtte være et behov for at skabe en klarere retsstilling på dette område, i forbindelse med implementeringen af de nye EU-kapitalmarkedsregler.”

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her