Med Fondsbørsens beslutning om at godkende afnoteringen af børsnoterede Mols-Linien kan ejeren af det danske aktiemarked, NasdaqOMX, ligeså godt lukke det danske aktiemarked og overføre de resterende selskaber til den svenske børs. Fondsbørsens beslutning om tillade en afnotering handler ikke kun om Mols-Linien, men generelt om opbakningen til det danske aktiemarked og fremme af en mere folkelig aktiekultur.

Del artiklen:

Over de seneste år har det danske aktiemarked ført en hensygnende tilværelse, når det handler om at anvende handelspladsen til det, den egentlig er beregnet til. Nemlig at sikre en effektiv formidlingskanal mellem danskernes opsparing og investering i typisk mindre vækstvirksomheder med stort potentiale, som har brug for risikovillig egenkapital.

Efter finanskrisen har store dele af underskoven i dansk erhvervsliv været lagt ned at ekstremt svære vilkår for at skaffe ekstern finansiering. Bankerne var lige efter finanskrisen paralyserede, og derefter har skrappe afskrivningsregler og kapitalkrav forværret problemerne. Samtidig har myndighederne ikke inddækket det midlertidige ”hul” i markedet for risikovillig finansiering.

Fondsbørsen beslutning virker på alle måder politisk, som antydet i en tidligere analyse i Økonomisk Ugebrev. I virkeligheden handler valget om, hvorvidt Fondsbørsen har ønsket at tage hensyn til de professionelle investorer og de børsnoterede selskaber, herunder kapitalfond-verdenen. Eller om man har ønsket at tage hensyn til de private investorer, som ejer ca. 20 procent af selskabet. I Fondsbørsens formelle afgørelse, som er taget af Surveillance-afdelingen, hedder det: ”Børsen imødekommer hermed anmodningen om sletning fra handel af Mols-Linien A/S under forudsætning af, at selskabet sikrer, at der fremsættes et købstilbud på vilkår svarende til det af Polaris tidligere fremsatte pligtmæssige købstilbud, medmindre lovgivningen foreskriver en højere kurs.” Afgørelsen er uden tvivl en spand kold vand i hovedet på de private aktionærer, der torsdag måtte se et kursfald i aktien på 28 procent – til kurs 70. At Polaris efter Fondsbørsens mening nu kan nøjes med at give et købstilbud på kurs 40, må ses som en formalistisk frækhed, som gør grin med de private aktionærer. Formuleringen afspejler meget godt niveauet i Fondsbørsens øvrige begrundelser for at tillade en afnotering, som på flere forhold fuldstændig løsrevet fra virkeligheden. I den detaljerede redegørelse (side 6) fra Fondsbørsen fremgår det blandt andet, at:

1) ”Såfremt børsen finder, at en sletning vil være til væsentlig skade, vil børsen ikke kunne imødekomme anmodningen om sletning.” Hvordan ”væsentlig” skal tolkes er et åbent spørgsmål, men torsdagens kursfald på 28 procent må nok anses som væsentligt.

2) ”Børsen lægger til grund, at tilbudsgiver havde fremsat såvel et frivilligt som et pligtmæssigt købstilbud til aktionærerne i selskabet.” Ja, til under halvdelen af markedskursen onsdag. Så i dag er der næppe tvivl om, at købstilbuddet var ekstremt for lavt.

3) ”Børsen lægger til grund, at bestyrelsen i selskabet til brug for sin vurdering af det oprindelige købstilbud indhentede en fairness opinion fra en bank.” Ja, som ligesom købstilbuddet ikke afspejlede den reelle markedsværdi, men tilsyneladende var rent bestillingsarbejde.

4) ”Børsen lægger til grund, at bestyrelsen anbefalede aktionærerne, at tage imod det pligtmæssige tilbud.” Ja, hvor formand og dele af bestyrelsen fortsætter under den nye ejer, og hvor især formanden synes at have spillet alene for Polaris gennem hele forløbet.

5) ”Børsen lægger til grund, at den kursudvikling, der har været i aktien efter udløbet af købstilbuddet, ikke umiddelbart kan forklares med baggrund i de oplysninger, der er offentliggjort fra selskabet.” En aktiekurs kan skyldes andre forhold, eksempelvis at den på forhånd var undervurderet, ændrede omverdensvilkår eller positive forhold, som selskabet endnu ikke har oplyst om. Argumentet må anses for at være opsigtsvækkende og meget søgt for at fremme en bestemt beslutning.

Som beskrevet i en tidligere artikel i opgøret om Mols-Linien kan aktionærerne ikke anke Fondsbørsens beslutning til Finanstilsynet, da aktionærerne ikke anses for at være part i sagen. Efter afgørelsen kunne det være en nærliggende konklusion, at man burde lukke det danske aktiemarked og flytte de resterende selskaber til Stockholm og den svenske fondsbørs. Hverken de danske myndigheder eller den danske del af NasdaqOMX synes at være særligt interesserede i at opretholde et selvstændigt dansk aktiemarked. Selv nye børsnoterede selskaber, som tidligere ville vælge notering på det danske aktiemarked, tager nu konsekvensen af de svage rammevilkår. De vælger i stedet at blive noteret i Sverige, Norge, England eller USA. Senest er det danske biotekselskab Evolution blevet noteret i Sverige. Et opsigtsvækkende eksempel på udviklingen er det danske biotekselskab, børsnoterede Medical Prognosis Institute, der netop på en ekstraordinær general forsamling har vedtaget at droppe det danske aktiemarked for at flytte til den svenske aktiebørs.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her