Motiv bag IPO: Frygter Nets’ ejere disruption?

For nylig kom det frem, at den nordiske betalingsformidlingsvirksomhed Nets er på vej mod en børsnotering.

Udmeldingen er opsigtsvækkende, fordi det er kun knap to år siden, at de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital sammen med ATP købte Nets for 17 mia. kr. Meget tyder på, at ejerne frygter at blive disruptet af nye teknologier. Nets erkender selv, at markedet er under hastig teknologisk forandring.

Nets har i mange år haft de factomonopol på betalingsformidling. Men det monopol vil i den nærmeste fremtid blive brudt af de mange nye aggressive virksomheder, der bruger decentrale netværk til at udføre de samme opgaver, siger Jan Damsgaard, professor på CBS og forfatter til bogen ”Den digitale omstilling”.

Kapitalfonde ejer typisk virksomheder i fem-syv år, før de sælger dem igen. Hvad er anderledes denne gang? Økonomisk Ugebrev har forsøgt at kortlægge motiverne bag en mulig hurtig børsnotering. Nets selv har ikke meldt noget ud officielt. Det var internationale medier og Berlingske Business.dk, der for nylig lancerede historien baseret på unavngivne kilder ”med indblik i processen.” Ofte opstår den slags ikke ud af den blå luft, så meldingen må tillægges stor sandhedsværdi. Nets står som bekendt bag Dankortet, NemID, Betalingsservice, e-Boks og håndteringen af VISA- og Mastercard, og selskabet opererer i Danmark, Sverige og Norge.

Da der intet officielt er udmeldt om en kommende børsnotering, er denne motivanalyse baseret på samtaler med branchefolk og eksperter. Her er de mest oplagte motiver:

Uenighed om strategi og værdiansættelse: 
De tre ejere bag Nets kan være uenige om den fremtidige strategi og ejerfordeling, og en eller flere ejere ønsker at reducere sin ejerandel. Dermed skal der sættes en værdi på aktierne. En relativt nem måde at gøre det på er at sende en portion aktier på børsen og lade markedet bestemme prisen. Det vil gøre det nemmere for de nuværende ejere at justere deres beholdning af Nets-aktier til den rigtige pris. Strategisk står Nets foran nogle vigtige valg: Nemlig enten at cashe hurtigt ind efter betydelige effektiviseringer i de første to års ejerskab, eller at udvikle forretningen gennem opkøb.

Truslen fra blockchain og MobilePay: Det mest oplagte motiv er risikoen for, at Nets inden for en kortere årrække bliver disruptet af nye aktører i et marked under hastig teknologisk forandring. Alene under kapitalfondenes to års lange ejerskab er der dukket mange nye spillere op inden for betalingsformidling. De gør det på tværs af landegrænser og med helt ny decentral blockchain-teknologi, der blev udviklet sammen med bitcoins. Nets årsrapport fra 2015 nævner ikke ordet blockchain med et eneste ord. Alligevel indgik Nets i maj 2016 et partnerskab med Herlev-virksomheden Coinify, der på bare to år ifølge eget udsagn nu er ”den største formidler af blockchain-betalinger i Europa og understøtter mere end 20 udbydere af betalingstjenester, der dækker over 100.000 online forretninger.” Sammen skal Nets og Coinify ”udforske mulighederne for udvikling af kundevendte produkter og tjenester baseret på denne teknologi.” Spørgsmålet er, om ikke Nets kommer alt for sent med denne teknologi, når de først nu vil ”udforske mulighederne”, mens mange start-up virksomheder uden hæmninger er i fuld gang med masser af kapital i ryggen. Årsrapporten nævner heller ikke udfordringen fra MobilePay, som danskerne har taget til sig i stort omfang. At MobilePay er en udfordring, skriver Nets selv tilbage i 2015 i et høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Nets kalder det en ”revolution som betalingsmarkedet undergår netop nu” med blandt andet de eksponentielle vækstrater, som blandt andet MobilePay oplever. Denne trussel er ikke blevet mindre i det år, der er gået, siden Nets skrev dette.

EU-direktiv om betalingstjenester: De nye spillere på banen og den nye teknologi bliver stærkt opmuntret af EU’s betalingsservicedirektiv, Directive on Payment Services 2. Her er der lagt op til en gennemgribende modernisering af reglerne for betalingstjenester, netop som følge af den teknologiske udvikling inden for elektroniske betalinger og mobilbetalinger. Dette direktiv skal være implementeret i dansk lovgivning seneste januar 2018, og det kan få stor betydning for markedet og konkurrencen fra nye udbydere.

Det amerikanske præsidentvalg: I artiklen i Berlingske Business om en snarlig børsnotering oplyses det, at årsagen kan være det amerikanske præsidentvalg i november og risikoen for uro på aktiemarkederne, hvis Donald Trump skulle vinde. Aktiemarkederne er som altid urolige op til et præ-sidentvalg i USA, men falder altid til ro igen efter valget, også selv om det ikke er en kandidat efter markedets smag, der vinder.

læs hele udgivelsen her

Henrik Denta