MS svarer på kritik: Sortlistning koster ikke på afkastet

Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer pensionsselskaber til øjeblikkeligt at frasælge og sortliste alle fossile selskaber, der udvider deres fossile forretning. Men hvorfor egentlig? Forskning peger på, at eksklusion ikke skubber fossile selskaber i en mere grøn retning – samtidig tilsiger økonomisk teori, at betydelig indskrænkning af investeringsuniverset har negative afkastkonsekvenser.

Mellemfolkeligt Samvirke er stærke fortalere for, at pensionsselskaberne ekskluderer fossile selskaber fra deres aktieporteføljer. Det vil organisationen fortsat være – også selv om en sådan sortlistning ifølge professor Peter Løchte Jørgensen ikke gør verden grønnere (se denne artikel).

”Vi anbefaler, at pensionsselskaber frasælger olie- og gasselskaber, der udvider deres fossile forretning. Vi anbefaler også, at de frasælger kulselskaber, der udvider deres kulforretning, eller som ikke har planer om at udfase kul inden 2030 i OECD-lande og 2040 i resten af verden,” siger Eigil Johannisson, leder af Mellemfolkeligt Samvirkes center for bæredygtig finans.

Dynamiske eksklusionslister

Ifølge Eigil Johannisson flugter det med Det Internationale Energiagenturs anbefalinger om ikke at etablere nye olie- og gasfelter, nye kulminer eller kulkraftværker og om en deadline for kuludfasning. 

Han understreger også, at pensionskassernes eksklusionslister skal være dynamiske, så selskaber, der holder op med at udvide deres fossile forretninger og offentliggør passende udfasningsplaner, kan vende tilbage til pensionskassernes investeringsunivers.

Opfordringen til at frasælge og sortliste fossile selskaber synes at bygge på to antagelser: Først, at eksklusionerne skubber verden i en grønnere retning, eksempelvis ved at få de sortlistede selskaber til at ændre adfærd. For det andet at eksklusionspolitikken ikke konflikter med prudent person-princippet, der tilsiger, at pensionsselskaber skal stræbe efter det bedst muligt afkast af deres investeringer.

Eigil Johannisson peger på et stort forskningsstudie fra 2022, der konkluderer, at frasalg kan skubbe klimatunge virksomheder i en grøn retning: ”Studiet konkluderer, at selskaber, der udsættes for større aktiefrasalg grundet et højt CO2-aftryk, falder i værdi – særligt på langt sigt. Studiet viser også, at selskaber, der falder i aktieværdi som følge af frasalg, efterfølgende reducerer deres CO2-aftryk.”

Andre studier kommer dog til modsatte den konklusion: Det gælder eksempelvis en nylig undersøgelse i Harvard Law School Forum.

Omkring overholdelse af prudent person-princippet, så implicerer – som omtalt for et par uger siden i Økonomisk Ugebrev – den anerkendte nobelprisvindende økonom Harry Markowitzs teori om optimal sammensætning af porteføljer, at eksklusioner af selskaber fra investeringsuniverset må formodes at forringe afkastet.

Ifølge Eigil Johannisson er der dog også tendenser, der peger i den anden retning. Eksempelvis har både P+ og AkademikerPension frasolgt de fleste fossile aktiver. De vurderer, at afkastet med frasalg nogenlunde svarer til det afkast, de ville have fået uden frasalg, set over en femårig periode.

”I det lys mener vi ikke, at frasalg af fossile selskaber forringer afkastet på den lange bane. Pensionskasser er langsigtede investorer, og de bør vurdere, om de fossile selskabers forretningsmodeller er holdbare på langt sigt. Det er de ikke, hvis selskaberne omstiller sig for langsomt,” siger Eigil Johannisson.

Kort og langt sigt

Men at opfordre til, at man som investor ’trækker penge ud af fossile selskaber’, fordi man ellers bidrager til at ’medfinansiere’ fossile projekter, forekommer umiddelbart misvisende. Pensionsselskaber, der sælger deres aktier, trækker jo ikke penge ud af selskabet – de sælger blot deres aktier til nogle andre.

Eigil Johannisson medgiver, at en sortlistning ikke på kort sigt påvirker et selskabs kapital. ”Men hvis der foretages store frasalg, kan det få aktiekursen til at falde og dermed betyde, at selskabet bliver mindre værd,” siger han, og påpeger yderligere den moralske dimension:

”Hvis man f.eks. har aktier i Total, så er man medejer af Total og dermed også medansvarlig for Totals projekter – herunder det kontroversielle EACOP-olierørsprojekt i Østafrika, der foruden at have konsekvenser for klimaet også er i konflikt med menneskerettigheder og miljøhensyn.” 

Claus Strue Frederiksen