Mystik om lovet salgsstart i Waturu: Topchef tavs om produktion

Normalt vil topledelser for børsnoterede selskaber gerne fortælle positive historier om udviklingen. Men ikke First North-selskabet Waturus CEO Toke Reedtz, der ikke engang kan bekræfte, at selskabets produktion, efter fire års tilløb, nu endelig er oppe at køre.

Økonomisk Ugebrev har to gange tidligere påpeget, at Waturu haltede bagefter i forhold til tidligere udmeldte forventninger til start på salg af selskabets produkter, og dermed også produktion af de vandvarmere, som skal give trecifret millionomsætning om få år. Begge gange har Waturus topledelse været nødt til at udsende børsmeddelelser om, at man var forsinket, trods et meget langt tilløb.

I en meddelelse af 9. juni 2020 skrev ledelsen om seneste forsinkelse: ”Efterfølgende udfordringer med leverance af delelementer og yderligere besværliggjort af Corona krisens påvirkning betyder at leverancen af enheder påbegyndes i Q3 2020.”

Da leverancerne af færdigvarer forventes startet i Q3, må selve produktionen allerede være godt oppe i omdrejninger. Men det vil CEO Toke Reedtz ikke bekræfte. Økonomisk Ugebrev har spurgt ledelsen (hvor CFO’en sagde op i forrige uge), om der er der yderligere forsinkelser på vej. Vi har også stillet spørgsmål om, hvornår Waturu forventer at sælge eller levere det første produkt til en forhandler.

Stopper kommunikationen
Hvis det første produkt allerede er på vej ud af døren eller sendt til en forhandler, ville det ikke være børsfølsom information at bekræfte dette, da det ville ligge implicit i det, som selskabet allerede har fortalt markedet.

Læs også:  GN sprinter forbi Demant på børsværdi

Alligevel svarer Toke Reedtz på spørgsmål, stillet af Økonomisk Ugebrev: ”Da vi er er underlagt strenge regler for, hvad der kan oplyses, og da du gentagne gange har forsøgt at få mig til at svare på spørgsmål, som jeg ikke må svare på, stopper min kommunikation her.”

Økonomisk Ugebrev har i øvrigt også stillet nogle meget basale opklarende spørgsmål, som Toke Reedtz heller ikke ønsker at svare på. Spørgsmålene er stillet i forlængelse af følgende tidligere meldinger fra selskabet i det seneste halvårsregnskab: ”Det er selskabets forventning, at der for hele året 2020 vil være produceret 10.000-15.000 enheder. Produktionslinjen kan fra Q3 2020 ligeledes producere enheder til OEM-kunder, så som en anti-legionella enhed, eller en enhed til sårpleje behandling.”

I formuleringen indikeres altså, at produktionen af de almindelige enheder allerede nu skulle være oppe at køre.

I halvårsregnskabet oplyses også (side 11), at: ”selskabet har i første halvår 2020 fokuseret på klargøring af et automatiseret produktions-setup, samt videreudviklet på selskabets produkter samt løsninger til OEM-kunder.”

Det er imidlertid vanskeligt at aflæse i regnskabet, om der er investeret i et sådant produktions-setup. Ifølge halvårsregnskabet (side 26) er der anvendt 41.000 kr. på køb af ”materielle anlægsaktiver” i første halvår. Vi har også spurgt Toke Reedtz, om beløbet svarer til selskabets investering i maskiner og opsætning af maskiner i halvåret.  Det har han heller ikke ønsket at svare på, selvom det er en banal faktaoplysning.

Læs også:  Hver fjerde dansker overvejer garanti trods minusrente

Op til børsnoteringen sidste år blev det oplyst flere gange, at Waturu havde indgået aftale med en lille personligt ejet virksomhed, Ranlev i Haderslev, der oplyser at have salg og service af industrirobotter og altså ikke egentlig produktion. Indehaveren Lasse Randlev ønsker ikke at oplyse over for Økonomisk Ugebrev, om hans virksomhed står bag produktion for Waturu.

MWL

Derfor er artikelserien om Waturu vigtig
Artikelserien om Waturu handler om nogle finansfolk, der fået private danskere til at investere i en miljøhistorie, som er særdeles tvivlsom og udokumenteret. Fire år efter selskabets etablering er der hverken færdige produkter, salg eller indtægter. Økonomisk Ugebrev har afdækket en rystende mangelfuld informationskvalitet omkring selskabets udvikling, hvor der fortsat er tvivl om, hvorvidt produktet overhovedet virker.

Økonomisk Ugebrevs generelle fokus på First North har til hensigt at få myndighederne til at stramme eller præcisere kravene til, hvornår et selskab kan blive børsnoteret, samt skærpe kontrollen af den generelle oplysningskvalitet. En velfungerende markedsplads er til stor gavn for samfundet og erhvervslivet. Men det er også afgørende, at det er en fair markedsplads, hvor private investorer trygt kan investere private penge på grundlag af velbeskrevne forretningsmuligheder og forretningsmæssige risici.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her