Nationalbankdirektør: Vi har ikke plads til guldet

De 66,5 tons guld, som Nationalbanken har liggende i Bank of England, kommer næppe nogensinde hjem til Danmark igen. Ombygningen af Nationalbankens hovedsæde får ikke tilstrækkelige sikkerhedsfaciliteter, siger bankens nye direktør i et interview med Økonomisk Ugebrev.

Af alle Nationalbankens værdier er det kun guldbeholdningen, man fysisk kan se og røre ved. Men siden næsten hele den danske guldbeholdning på 66,5 tons blev flyttet i sikkerhed i kælderen under Bank of England i London, har kun en lille håndfuld medarbejdere fra Nationalbanken haft adgang til den. Og første gang, de så den, var i 2014. Indtil da tillod Bank of England slet ikke, at Nationalbanken kom og kontrollerede sin egen beholdning.

Alt tyder på, at den danske guldbeholdning til en værdi af 27 mia. kr. får lov til at blive liggende på ubestemt tid i London. Den skal ikke hjem til Danmark, hvis det står til Nationalbankens nye direktør, Christian Kettel Thomsen.

Sikkerhedsmæssige udfordringer

”I den store ombygning, som hovedsædet i Havnegade gennemgår i disse år, er der ikke taget højde for de sikkerhedsmæssige udfordringer, det vil medføre, hvis vi gerne vil have guldbeholdningen til at ligge i København,” siger Christian Kettel Thomsen.

Dermed er beslutningen om aldrig nogensinde at bringe den danske guldbeholdning hjem til København reelt taget. 

Kettels forgænger i embedet, Lars Rohde, har aldrig forholdt sig til spørgsmålet om guldets beliggenhed. Det gjorde hans forgænger Nils Bernstein til gengæld. Han mente klart, at guldbeholdningen skulle hjem til København. Det fremgik af et direktionsreferat, som Økonomisk Ugebrev tidligere fik aktindsigt i.

”Nils Bernstein sagde, at med den nuværende guldpris, så ville guldbeholdningen, hvis den lå i Danmark i stedet for i England, opfylde lovens krav til seddelfunderingen, og i henhold til loven påhviler det banken at genoprette den normale guldfundering, så snart det kan ske. Udgangspunktet er, at guldet ligger i Danmark, og der skal således en særlig begrundelse til for at beholde guldet i England,” hedder det i referatet fra et direktionsmøde den 20. september 2011.

I loven om Danmarks Nationalbank fra 1936 står der direkte, at banken skal have en guldfond og ”Guldfonden skal mindst svare til 25 pct. af de udgivne Sedlers samlede Beløb”. I denne opgørelse tæller guld i udlandet ikke lige så meget som guld i Danmark. 

Nationalbanken har aldrig opfyldt kravet. Og guldet har ligget i London siden 1951. Men det har banken behændigt løst ved at både repræsentantskab, bestyrelse og ministeren fire gange om året har underskrevet et stykke papir, hvor de giver banken dispensation fra lovbestemmelsen. 

Ifølge Nils Bernstein kunne man i 2011 med de stigende guldpriser være dækket ind uden dispensation, og udgangspunktet var jo, at guldet skulle ligge i Danmark, og at der skulle en særlig begrundelse til for at lade det ligge i udlandet.

”Hvis vi vælger at lade guldet blive liggende i udlandet af forskellige grunde, skal vi være sikre på, at de er tilstrækkelige i forhold til loven,” sagde Nils Bernstein ifølge et andet direktionsreferat.

Siden er guldprisen fortsat med at stige, Nationalbanken har tjent milliarder af kroner på de stigende priser, men har ikke rørt guldbeholdningen. Der er hverken købt eller solgt guld. Og den strategi bakker Christian Kettel Thomsen op om.

”Den strategi blev vedtaget for længe siden, og vi ser ingen grund til at ændre på den”, siger han.

Han vil ikke direkte kommentere Nils Bernsteins udmelding om, at ”udgangspunktet er, at guldet ligger i Danmark, og der skal således en særlig begrundelse til for at beholde guldet i England”. 

”Det kommer helt an på, hvor meget man lægger i den vurdering. Jeg er helt tryg ved, at den danske guldbeholdning ligger solidt og sikkert placeret i London.” 

Andre tager guldet hjem

I mellemtiden har flere og flere lande de senere år taget deres guld hjem. Det startede med Tyskland, der i 2013 besluttede at hjemtage halvdelen af sin guldbeholdning fra USA og Frankrig. I 2017 besluttede Østrig at hjemtage guld for 3,5 mia. pund. I 2019 hjemtog Polen over 100 tons guld, og samme år besluttede parlamentet i Rumænien, at 65 pct. af landets guldbeholdning skulle hjem. De tre sidste lande havde alle deres guld liggende i Bank of England.

Henrik Denta