Truslerne mod dansk realkredit kommer ikke kun fra Basel og internationale krav, men nu også fra vores egen centralbank. Nationalbanken stiller i et nyt notat krav om, at dansk realkredit skal opfylde de særlige NEP-krav, selvom der på netop dette område er aftalt en dansk undtagelse og i stedet indført et gældsbufferkrav. Branchekilder opfatter Nationalbankens synspunkt, der sminkes med vildledende beregninger, som en skjult dagsorden om at gøre Danmark klar til at deltage i bankunionen. Jyske Kredit og DLR kan blive belastet med ekstra kapitalkrav på 12 mia. kr.
Bestillingsarbejde. Det er den betegnelse flere branchekilder med nær tilknytning til realkreditten sætter på et notat, Nationalbanken har offentliggjort for nylig. I notatet fremgår det, at den danske centralbank stiller krav om, at dansk realkredit bliver underlagt det såkaldte NEP-krav.
Notatet, som kan læses her , fastslår, at kravet bør indføres for danske realkreditinstitutter, og notatet indeholder også beregninger, der viser, at det vil være stort set gratis for låntagerne og realkreditten. Således står der i titlen til notatet: ”Nødvendigt og nærmest gratis.”
En stribe anonyme kilder i branchen ryster dog på hovedet. Der er nemlig allerede aftalt en særlig gældsbuffer på to procent af de uvægtede udlån, netop som en erstatning for, at der ikke indføres NEP-krav til dansk realkredit. I foråret offentliggjorde Finanstilsynet endelig afviklingsplaner og NEP-krav for systemiske institutter. Her hedder det: ”Realkreditinstitutter er undtaget fra NEP-krav, men skal i stedet opfylde et gældsbufferkrav på to procent af de uvægtede udlån.”
Derfor er der ikke mange uden for Nationalbanken, der forstår hvad formålet egentlig er. Nationalbankens notat indeholder, ifølge branchekilderne, deciderede manipulationer og vildledninger, som får regnestykket til at se pænt og næsten gratis ud. Kilderne ønsker at være anonyme, for at undgå en offentlig krig med Nationalbanken om spørgsmålet. Kilderne er i uhørt stærke vendinger kritiske over for notatet fra Nationalbanken.
Nationalbanken oplyser i notatet, at man har beregnet at et NEP-krav vil betyde, at realkreditsektoren skal skaffe ekstra 12 mia. kr. i nedskrivningsegnet kapital. I praksis
er det kun to institutter, nemlig DLR Kredit og BRF Kredit – nu Jyske Kredit – der skal skaffe den ekstra kapital. De udgør i runde tal henholdsvis omkring fem procent og ti procent af realkreditmarkedet.
Alligevel har Nationalbanken i deres beregninger smurt den ekstra udgift, der altså kun rammer to institutter, ud på hele markedet for at beregne den gennemsnitlige effekt på de ekstra finansieringsomkostninger. På det grundlag konstaterer Nationalbanken, at den ekstra udgift kun svarer til at bidraget skal forhøjes med under et basispoint. Det skulle dermed berettige notatets overskrift om, at skiftet til NEP-krav er næsten gratis.
Ifølge omkostningsberegningen i notatet vil institutterne kunne optage tabsabsorberende lån til en effektiv rente på kun 1,33 procent, som de så kan placere til en negativ rente på 0.17 procent, så den samlede renteudgift bliver 1,5 procent svarende til 180 mio. kr. om året. Denne udgift holder Nationalbanken så op mod de samlede danske realkreditudlån, og ikke kun udlånene for DLR og BRF. ”Jeg forventede egentlig, at debatten om NEP-krav ville ophøre, da vi fik otteprocentsreglen. Jeg synes regnestykket fra Nationalbanken forekommer noget forenklet. Det virker som om man fordeler belastningen på hele sektoren. Men jeg går ikke ud fra, at det betyder at vi kan sende et girokort til de andre institutters kunder,” siger direktør Jens Kristian Møller fra DLR Kredit i en lettere ironiserende kommentar.
Han undrer sig også over de priser, Nationalbanken har beregnet sig frem til. ”NEP-kravet og priserne på sådanne instrumenter vil stige i dårlige tider, og derfor må det være prisen i en stresset situation, man skal lægge til grund,” siger Jens Kristian Møller. Hvis renteudgiften i et stress-scenarie i stedet hedder 5-6 procent, så er merudgiften for de to institutter nærmere trekvart mia. kr. om året.
BRFkredit har efter længere overvejelse besluttet, at de ikke vil kommentere udspillet fra Nationalbanken.
MULIGVIS SKJULT DAGSORDEN Flere branchekilder peger over for Ugebrevet på, at Nationalbanken muligvis opererer med en skjult dagsorden. Det drejer sig om mulig dansk deltagelse i bankunionen.
Det er et emne, der ikke er truffet beslutning om, og hvor der hersker stor uenighed, men hvor Nationalbanken er klar tilhænger af dansk tilslutning. Her kan en dansk undtagelse fra NEP-krav for realkreditsektoren udgøre en forhindring. Ugebrevet har konkret spurgt Nationalbanken: ”Vil indførelse af NEP-krav til realkreditten have nogen betydning for Danmarks mulighed for evt. at tilslutte sig bankunionen? Nationalbanken vil trods gentagelse af spørgsmålet ikke svare direkte på spørgsmålet: ”Nationalbanken mener, at realkreditten bør have et NEP-krav, uanset om Danmark tilslutter sig bankunionen eller ej”
Vurderingen hos flere branchekyndige er dog, at det lige netop er adgangen til bankunionen, det handler om. ”Det er den eneste forklaring jeg kan se på, at Nationalbanken direkte modarbejder danske interesser på områ-det,” siger en anonym kilde til Ugebrevet.
SPØRGSMÅL TIL NATIONALBANKEN
Ugebrevet har på baggrund af notatet stillet en række spørgsmål til Nationalbanken.
Ugebrevet: Hvordan kan Nationalbanken forsvare at lave en beregning, der kun ramme de to mindste aktører, men i
beregningen smører udgiften ud på alle aktørerne (når kun de to mindste rammes), altså hvorfor holdes udgiften på 180 mio. kr. op mod 100 procent af markedet, når kun omkring 15 procent rammes? Nationalbanken: ”Et sektorperspektiv er helt rimeligt, når der ses på, hvor meget det samlet set koster. Der er endda kun medtaget stigninger i kravene og ikke fald i kravene i vores beregninger. Hvis faldene tages med, ville det være endnu billigere.”
Ugebrevet: Hvilket belæg har Nationalbanken for at konkludere, at DLR og BRF vil kunne optage femårig tabsabsorberende gæld til en effektiv rente på 1,33 procent? Nationalbanken: ”Renten er estimeret på baggrund af Jyske Bank og DLR’s udstedelser af non-preferred senior notes og senior resolution notes.”
Ugebrevet: Har Nationalbanken udarbejdet – ikke offentliggjorte – beregninger over effekten for henholdsvis DLR og BRF? Nationalbanken: ”Ja, for at kunne beregne den samlede effekt for sektoren, er effekten for de enkelte institutter naturligvis beregnet.”
