For første gang nogensinde løfter Danmarks Nationalbank nu lidt af sløret for, hvordan den tjekker og kontrollerer den danske guldbeholdning. Journalist Henrik Denta har tidligere skrevet om den ”hemmelige” danske guldbeholdning, og efter lang tids pres har Nationalbanken nu valgt at fremlægge flere oplysninger.
I kælderen under Bank of England i London ligger der 66,5 tons rent dansk guld til en samlet værdi af 21,7 mia. kr. Og der har det angiveligt ligget urørt i ganske mange år. Det er stort set de eneste oplysninger, Nationalbanken indtil nu har ønsket, at offentligheden skal have kendskab til. Hverken bestyrelsen eller repræsentantskabet har således på noget tidspunkt fået indsigt i eller set bankens egen inspektionsrapport om guldet, hvoraf den seneste stammer fra 2018.
Nationalbanken nægter fortsat at udlevere selve inspektionsrapporten. Men da Økonomisk Ugebrev klagede over afslag på aktindsigt og anførte, at afslaget langt hen ad vejen ikke var velunderbygget, er Nationalbanken nu for første gang nogen sinde gået med til at fortælle flere detaljer om den danske guldbeholdning.
IKKE SÆRLIGT VIGTIGT
”Det følger af reglementet for Danmarks Nationalbank, at det er Nationalbankens direktion, der som led i den daglige drift våger over den sikre opbevaring af samtlige bankens midler. Nationalbankens inspektion af guldet er således ikke en sag af særlig vigtighed eller betydning, der skal forelægges Nationalbankens repræsentantskab eller bestyrelse,” skriver jurist Christina Lillelund fra Danmarks Nationalbank i et svar til Økonomisk Ugebrev.
At guldreserverne på næsten 22 mia. kr. ”ikke er en sag af særlig vigtighed eller betydning” underbygger hun med, at guldreserverne udgør under 5 pct. af Nationalbankens samlede aktiver. Banken har tidligere udtalt, at guldet er ”en strategisk investering”, hvormed menes, at den har en størrelse og værdi, der er passende, og at banken ”hverken køber eller sælger guld.”
Økonomisk Ugebrev har tidligere spurgt samtlige medlemmer af både bankens bestyrelse og repræsentantskab, om de havde set eller bedt om at se inspektionsrapporten. Ingen ønskede at svare på spørgsmålet men henviste i stedet til direktionen.
I svaret til Økonomisk Ugebrev fortæller Nationalbanken nu også, at det er bankens egne medarbejdere, der hvert tredje eller fjerde år foretager en inspektion af guldet. Det skete således i 2014 og igen i 2018:
”Forud for en inspektion udvælger Nationalbanken en passende procentdel af guldbeholdningen til inspektion. Nationalbanken kontrollerer følgende: batch nummer, renhedsgrad og guldbarrens vægt. Nationalbanken har endvidere i forbindelse med en inspektion fået forevist bankens samlede guldbeholdning. Nationalbankens inspektioner har ikke givet anledning til nogen bemærkninger.”
Der er altså tale om en stikprøvekontrol. Men selv oplysninger om de enkelte guldbarrer er alt for risikable at offentliggøre, mener Nationalbanken, der dermed afslår en begæring om aktindsigt i også disse papirer. ”Det er på den baggrund Nationalbankens vurdering, at hemmeligholdelse af specifikke oplysninger om individuelle guldbarrer klart anses for påkrævet i henhold til forholdets særlige karakter, hvorfor undtagelse af oplysningerne kan ske i henhold til offentlighedsloven,” skriver Danmarks Nationalbank i sin afgørelse.
RUNGENDE NEJ
Nationalbanken har ulejliget sig med at spørge Bank of England, hvordan den ser på, at Nationalbanken udleverer nogle af sine dokumenter til offentligheden. Svaret er et højt og rungende nej:
”Further, this letter contains highly operational detail which is not widely understood and would be difficult to explain clearly to non-expert audiences. Publication of this letter specifically is therefore likely to come with a wider risk to the Bank’s gold business from incorrectly interpreted or explained information presented out of context.”
Bank of England har dermed ingen tillid til, at udenforstående kan læse eller forstå deres breve, og at oplysningerne derfor kan blive misforstået og dermed udgøre en risiko for bankens forretninger med guld:
”Many customers have a high requirement for confidentiality in their gold business, which of course the Bank seeks to uphold through strict customer confidentiality protections. It also means that any disclosures about the Bank’s gold business are likely to be seen by some customers as a negative for the Bank’s service – in turn creating risk to the business model.”
