Nationalbanken øger guldtilsyn, men følger ikke kontrolstandard

For kun tredje gang siden 1950 har Nationalbanken kon­trolleret sin guldbeholdning i Bank of England. Banken er tidligere blevet kritiseret for kun at lave små stikprø­vekontroller og har åbenbart lyttet til kritikken. Men bankens åbenhed halter langt bagefter andre central­bankers, skriver journalist Henrik Denta i artikelserien om ”Nationalbankens hemmelige guldbeholdning”.

”De ekstra ti guldbarrer blev kontrolleret for at tilføje en ekstra kontrol på stedet”.

Sådan lyder svaret fra Nationalbanken på spørgsmålet om, hvorfor de uden varsel under et kontrolbesøg i Bank of England pludselig bad om at se og kontrollere ti ekstra guldbarrer.

”(Vi) udvalgte under besøget ti guldbarrer mere, som vi var med til at finde og kontrollere direkte på lagerstedet,” skriver Nationalbankens udsendte i inspektionsrapporten fra 2022, som Økonomisk Ugebrev har fået aktindsigt i.

MULIGHEDEN VAR DER

På spørgsmålet om, hvorfor banken besluttede at fordob­le sin inspektionsindsats fra 1 til 2 pct. af beholdningen, lyder det officielle svar til Økonomisk Ugebrev:

”Fastsættelse af mængden, der udtages til kontrol, sker ud fra at have en så repræsentativ stikprøve som muligt, samt hvad der i praksis kan kontrolleres. Baseret på erfa­ring fra den forudgående stikprøve blev det vurderet, at det var muligt at øge den kontrollerede mængde ved den senest gennemførte inspektion.”

Nationalbanken har i alt 5162 guldbarrer liggende i Bank of England til en nutidig værdi af knap 65 mia. kr. Men der er altså kun tredje gang siden 1950, at banken selv har kontrolleret beholdningen. I mange år tillod Bank of England ikke inspektioner. Ved de to første besøg kon­trollerede banken kun én pct. af beholdningen, og det medførte her i Økonomisk Ugebrev kritik fra Kim Klarskov Jeppesen, professor ved Institut for Regnskab på CBS.

Lidt af denne kritik har banken taget til sig og ikke bare fordoblet kontrollen til 110 guldbarrer, svarende til knap 2 pct. af beholdningen, men altså også på stedet valgt at kræve ti ekstra guldbarrer udleveret, som bankens egne medarbejdere var med til at finde.

”Der var overensstemmelse mellem de registrerede data og de faktiske kontroller, som blev udført. Inspekti­onsbesøget har derfor ikke givet anledning til nogen be­mærkninger,” hedder det i rapporten.

Men det er stadig ikke bankens eksterne revisorer, der står for kontrollen. Nationalbanken kommenterer nu det­te spørgsmål for første gang:

”Det er normalt Nationalbankens Kontantforsyning, som står for den daglige opbevaring og kontrol af ban­kens kontanter og guldbeholdning. Derfor er det også Nationalbankens Kontantforsyning, der gennemfører kontrol med guldbeholdningen hos BoE. Kontrollen fore­vises Nationalbankens revisor, som i øvrigt også modta­ger løbende erklæringer fra BoE.”

Et forhold Kim Klarskov Jeppesen, professor ved Institut for Regnskab på CBS, også tidligere har kritiseret her i ØU.

Denne tredje inspektionsrapport er fattig på konkrete oplysninger, og hele inspektionen står i skarp kontrast til, hvordan andre lande gør. Reserve Bank of Australia har næsten samme antal guldbarrer liggende i London, som Nationalbanken har, nemlig 5262. Australierne var også på inspektionsbesøg sidste år, men de kontrollerede 460 guldbarrer, svarende til over 8 pct. af deres beholdning.

INGEN PLANER OM FULD INSPEKTION

Australiens centralbank offentliggør deres omfattende rapport på hjemmesiden. Og her oplyses også, at deres in­spektion og rapportering følger de såkaldte Good Delivery Rules, fastsat af de uafhængige London Bullion Market As­sociation. De regler følger Danmarks nationalbank ikke.

Nationalbanken har ingen planer om at fremskynde sin egen selvstændige og komplette inspektion af hele beholdningen, lyder det i et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev. ”Nationalbankens guldbeholdning har tidlige­re været genstand for en komplet optælling hos BoE, og de følgende stikprøvekontroller samt den løbende do­kumentation fra BoE vurderes at give Nationalbanken tilstrækkelig betryggelse og vished for guldets fortsatte sikre opbevaring.”

I Tyskland fik den tyske Bundesbank skarp kritik for et utilstrækkeligt tilsyn fra landets statsrevisorer, men i Danmark kan hverken statsrevisorer eller rigsrevisorerne blande sig i sager hos Nationalbanken.

Henrik Denta