Holder udviklingen på de finansielle markeder, vil Nationalbanken komme ud af 2025 med det højeste overskud nogensinde. Overskuddet på op mod 30 mia. kr. vil også være en fordobling af den hidtidige rekord fra 2024. Forklaringen er guldprisernes himmelflugt. Professor Jesper Rangvid fra CBS siger, at Nationalbanken bør overveje at skille sig af med guldet og inkassere gevinsterne. Fagredaktør Carsten Vitoft har kortlagt Nationalbankens formueudvikling.
Blot ni måneder inde i 2025 er Nationalbanken på vej mod et rekordoverskud nær 30 mia. kr. for 2025. Den hidtidige rekord fra 2024 på 17 mia. kr. bliver altså ikke bare overgået, men kan meget vel blive fordoblet i det kommende årsregnskab, som fremlægges til foråret.
Nationalbankens beholdning af guld og de store stigninger i guldpriserne driver udviklingen. Eksperter anser udviklingen som opsigtsvækkende, da Nationalbanken formelt skal investere sikkert og trygt uden at løbe de store risici på de finansielle markeder.
Men 2025 har på mange måder været helt usædvanligt.
”Valutareserven skal placeres sikkert og dermed til lavt afkast. Man kan således aldrig forvente meget høje afkast på Nationalbankens investeringer. Med det i mente er det et godt afkast, som Nationalbanken leverer i år. Jeg synes man sagtens kan argumentere for, at det nu er tid til at se på, hvor meget guld Nationalbanken egentlig skal have,” siger professor Jesper Rangvid fra CBS.
Guldreserven bidrager positivt
Videre siger han: ”Helt overordnet set kan man jo spørge, hvorfor Nationalbanken overhovedet holder guld. Eller måske mere præcist, om der er en god grund til at holde guld. Det er generelt set lidt svært at se. Hvis man ønsker at øge afkastet, ja så er det da bestemt ikke klart, at guld fremadrettet generelt set er den optimale måde at gøre det på,” Managing partner Karsten Hannibal fra Optimal Invest mener også, afkastet ligger helt i top: ”Guldreserven bidrager positivt til det store overskud. Guldpriserne er steget så meget, at det er tid til at tale om en rebalancering af valutareserven, som det altid er vigtigt ved investering, og når tingene rykker sig. Det er tid til at tage diskussionen i Nationalbankens bestyrelse og direktion, om man skal sælge ud af guldet og tage nogle gevinster hjem.”
Tilbage til staten
Regnestykket over Nationalbankens formueudvikling er ikke kompliceret med afsæt i Nationalbankankens seneste årsrapport. Først og fremmest havde Nationalbanken ved årsskiftet godt 40 mia. kr. i guld. Indtil videre har afkastet på guld været næsten 35 pct. målt i danske kroner, og det giver alt andet lige 14 mia. kr. i overskud.
Nationalbanken har også aktier i ETF-investeringsfonde i Europa og USA. For godt 16 mia. kr. i globale aktier har givet cirka 6 pct. i afkast. Her er en lille milliard mere at hente. Endelig ligger der en aktuel gevinst på en syv mia. kr. stor beholdning af virksomhedsobligationer, som har givet et afkast på tre pct.
Sidst – men bestemt ikke mindst – ligger der 550 mia. kr. i korte europæiske obligationer, som ikke er særligt rentefølsomme netop pga. af løbetiden. Der henter Nationalbanken så godt 14 mia. kr. mere i afkast. Samlet set meget, meget tæt på 30 mia. kr. i overskud – bare i årets første ni måneder.
Men det er guldet, der er den store overraskelse, og udviklingen i guldpriserne har været så eksplosiv, at den er kommet helt bag på Nationalbanken selv. I seneste årsrapport, hvor overskuddet altså slog rekord, skrev bankens direktion, at man ikke vil overføre det store overskud til staten, da guldpriserne ikke forventes at stige.
Der kunne bankens direktion næppe have taget mere fejl.
”Med udgangspunkt i ovennævnte model for resultatdisponering er det på den baggrund relevant at vurdere egenkapitalens udvikling i forhold til behovet for konsolidering. Resultatet i 2024 er særligt drevet af et positivt renteniveau, et højt aktieafkast og en ekstraordinær høj indtjening på guldbeholdningen i 2024. Indtjeningen fra guldbeholdningen og aktier forventes ikke at være i samme størrelsesorden fremadrettet,” står der på side 23.
Netop usikkerheden i guldpriserne var årsagen til, at staten altså ikke fik udbyttebetalinger fra Nationalbanken – af de 17 mia. kr. i overskud.
”Med udgangspunkt i den aftalte model for resultatdisponering og på baggrund af en samlet vurdering er det besluttet ikke at overføre en andel af årets resultat til staten for regnskabsåret 2024. Årets overskud på 17.132 mio. kr. overføres til Nationalbankens Sikringsfond,” lyder det videre.
Men den går næppe en gang mere, hvis overskuddet denne gang bliver et godt stykke over 30 mia. kr. Der skal være folketingsvalg, og så ville en masse milliarder formentlig lande tørt på Christiansborg, hvor valgløfterne allerede er i gang.
Eksperterne peger også på, at det næppe kan betale sig at bruge det store overskud på at afdrage på statsgælden. Afkastet på valutareserven er højere end omkostningerne på statsgælden.
”Danmark er en af de få AAA ratede lande, der er tilbage. Derved kan vi finansiere os meget billigt, hvorved det giver god mening ikke at afdrage på gælden,” slutter Karsten Hannibal.
Carsten Vitoft
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.