Nationalbanken sløjfer udbytte: Polstrer sig til dårlige tider

I al ubemærkethed har Nationalbanken ikke udbetalt en eneste krone i udbytte til den danske stat de seneste seks år. Banken besluttede i 2014 en ny model for beregning af udbytter. Selv om banken har haft store milliardoverskud beregnet efter den nye model, har udbytteprocenten i mange år derefter været nul, skriver journalist Henrik Denta.

Ingen løftede et øjenbryn, da Danmarks Nationalbank i marts aflagde regnskab for 2022 og samtidig proklamerede, at der ikke blev tale om udbytte til staten. 2022 blev nemlig lige så slemt et investeringsår for Nationalbanken som for alle andre. Året endte med et underskud på 8,5 mia. kr. Så er der naturligvis ikke råd til at udbetale udbytte.

Men et kig i de forudgående års regnskaber afslører, at det efterhånden er et fast mønster, at Danmarks Nationalbank ikke udbetaler udbytte. Faktisk har Nationalbanken ikke udbetalt udbytte en eneste gang i de seneste seks år, endda på trods af årlige overskud på flere mia. kr.

Fortid med store udbytter

Historisk har staten hvert eneste år modtaget et større milliardbeløb fra overskuddet i Nationalbanken. Tilbage i 2006 var udbytteprocenten faktisk over 100, da staten fik udbetalt 2340 mio. kr. ud af bankens overskud på 2235 mio. kr. Nogle år senere, i 2010, var udbytteprocenten dog faldet til 70 pct.

I 2015 faldt udbytteprocenten til 50 pct., og Nationalbanken og staten delte overskuddet med 1769 mio., kr. til hver. Men nu havde Nationalbanken tilsyneladende fået nok. Bestyrelsen fik repræsentantskabet til at vedtage en ny model for beregning af fordeling af overskuddet. Den nye model skulle, som beskrevet i årsregnskabet for samme år, ske ”af hensyn til stabiliteten i overførslen til staten”.

Overførslen bliver da også stabil de følgende år. 2016 bliver det sidste år, hvor staten modtager et udbytte. Beregnet efter den nye model lyder udbyttet på 845 mio. kr. Udbytteprocenten blev året før fastsat til 30 pct. Men i 2016 holder Nationalbanken op med at oplyse udbytte- procenter. Det bliver sidste gang, at Nationalbanken udbetaler udbytte trods store milliardoverskud de følgende år.

Den 3. december 2014 indstiller bestyrelsen for Nationalbanken til repræsentantskabet, at der vedtages en ny model for fordeling af overskuddet. Bestyrelsen skriver, at ”Nationalbanken overfører som udgangspunkt en andel af gennemsnittet af de seneste 5 års regnskabsresultater ekskl. kursreguleringer på guld til staten”. Og hensigten med denne ændring er, ifølge et internt notat, som Økonomisk Ugebrev har fået aktindsigt i, at ”der sigtes mod, at Nationalbankens egenkapital over tid vokser med nominelt BNP.”

Danmarks Nationalbank vil altså gerne polstre sig mere, og det skal så ske på bekostning af udbytte til staten.

Repræsentantskabet beslutter den nye model. I repræsentantskabet sidder otte medlemmer, valgt af folketinget for fem år ad gangen. De har næppe forestillet sig den vidtgående konsekvens, som deres beslutning fik.

Økonomisk Ugebrev har gennemgået regnskaberne for Danmarks Nationalbank siden 2014 og beregnet overskuddet, der skal fordeles mellem banken og staten, efter den nye model. Overskuddene i Nationalbanken ser efter den nye model således ud:

I 2016 er overskuddet på 2815 mio. kr., i 2017 er overskuddet på 2169 mio. kr., i 2018 er overskuddet på 2057 mio. kr., i 2019 er overskuddet på 1 475 mio. kr., i 2020 er overskuddet på 463 mio. kr., 2021 ender med et underskud på 90 mio. kr. og endelig lander skrækåret 2022 med et underskud beregnet efter den nye model på 2080 mio. kr.

Danmarks Nationalbank har bekræftet disse tal.

Intet udbytte, ingen kommentar

I 2016 udbetalte Nationalbanken som nævnt udbytte, men i de følgende fire år blev der ikke en krone til staten, trods et beregnet stort milliard-overskud i banken. De to følgende år har det beregnede overskud været negativt.

Undskyldningen eller forklaringen er den samme hvert år. ”Nationalbankens indtjening de kommende år forventes at være meget lav eller udvise underskud,” skriver banken i sine regnskaber som begrundelse for at sløjfe udbytte til staten. At det efterfølgende år alligevel ender med et overskud på flere milliarder kroner, ændrer ikke på dette.

Professor Christian Schultz, der er formand for både bestyrelse og repræsentantskab, vil ikke besvare spørgsmål om Nationalbankens udbyttepolitik. Ingen af de otte nuværende folketingsvalgte medlemmer af repræsentantskabet har reageret på en henvendelse fra Økonomisk Ugebrev.

Henrik Denta