Økonomisk Ugebrev har det seneste år haft fokus på, at de officielle BNP-tal fra Danmarks Statistik ikke afspejler aktivitetsudviklingen i den hjemlige brede samfundsøkonomi. De relativt solide officielle væksttal er langt hen ad vejen sminket kunstigt høje af forhold, som ikke skyldes aktivitetsforøgelse i den brede samfundsøkonomi, som kommer almindelige danskere til gode. Nationalbankens aktuelle redegørelse om udviklingen i dansk økonomi bekræfter langt hen ad vejen dette billede. Offentlige investeringer i militærudstyr, Novos produktion i udlandet og Tyrafeltet trækker det hele, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne gennemgang af Nationalbankens analyse
Nationalbanken opjusterer i den aktuelle analyse BNP-vækst i år til 3,6 procent, hvilket er betydeligt højere end prognosen fra september på 2,3 procent. Nationalbanken baseret den højere vækst på en stribe særlige forhold, som kun har begrænset på den brede danske samfundsøkonomi.
Nationalbanken skriver direkte om de særlige forhold: ”Forventningen til det fortsat store bidrag til BNP-væksten fra medicinalindustrien og produktion i udlandet under dansk ejerskab tager afsæt i aktieanalytikeres forventninger til salget i de største danske medicinalvirksomheder. Disse antagelser indebærer, at produktion i udlandet under dansk ejerskab også de kommende år forventes at bidrage relativt kraftigt med henholdsvis 1,7 og 0,7 procentpoint til væksten i BNP i 2025 og 2026.”
Langt hen ad vejen er det antageligt øget produktion på Novo Nordisks udenlandske fabrikker, som kommer til at stå for næsten halvdelen af den officielle BNP-vækst.
Nationalbanken skriver videre, at ”genåbningen af Tyra-feltet forventes giver også et stort bidrag til væksten i år og forudsættes således at løfte BNP med samlet 0,5 pct.”
Nationalbankens konklusion er, at ”fraregnet de direkte bidrag fra produktion i udlandet under dansk ejerskab og genåbningen af Tyrafeltet forventes væksten i Danmark at blive 1,4 pct. i 2025.”
Hvis der justeres for øgede offentlige udgifter og offentlige investeringer, herunder i militærudstyr, forsvinder BNP-vækst stort set. Nationalbanken skriver, at ”regeringen planlægger at lempe finanspolitikken i år sammenlignet med sidste år, hvilket afspejles i relativt høj realvækst i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer på henholdsvis 2,9 og 35 pct. i år. Væksten i den offentlige efterspørgsel skyldes især løftet af forsvaret, men også større udgifter i det øvrige offentlige forbrug.”
Nationalbanken skriver videre, at ”hvor stor aktivitetsvirkningen af de øgede udgifter til forsvaret vil være på dansk økonomi, afhænger i sidste ende af, hvordan midlerne udmøntes. Finansministeriet opgør i år og næste år den etårige finanseffekt til henholdsvis 0,5 og 0,2 procentpoint (på BNP-væksten. Red). Hertil kommer eventuelle virkninger af den såkaldte Accelerationsfond (som er ekstrainvesteringer i dansk forsvar på 25 mia. kr. i år og næste år. Red)
Nationalbanken river faktisk selv plasteret af og skriver direkte, hvordan virkeligheden ser ud: den indenlandske aktivitet kører i slæbespor. ” Dansk økonomi har været karakteriseret ved en todeling siden begyndelsen af 2022. På den ene side har de fleste dele af dansk økonomi været igennem en vækstpause, mens der på den anden side har været betydelig fremgang inden for især industrien og produktionen af medicin, som i høj grad er blevet produceret på udenlandske fabrikker.”
Videre hedder det fra Nationalbanken: ”Målt ved BNP er dansk økonomi vokset med lidt over 8 pct. siden begyndelsen af 2022, men ses der bort fra produktion i udlandet under dansk ejerskab, vurderes aktiviteten inden for landets grænser kun at være steget med ca. 2,8 pct. i samme periode. Vækstafdæmpningen inden for landets grænser har betydet, at presset i dansk økonomi er aftaget betydeligt, og dansk økonomi vurderes aktuelt at være i en neutral konjunktursituation.”
Nationalbanken nedtoner også betydningen for dansk fremstillingsindustri af en eventuel ekstratold.
”USA aftager ca. en femtedel af den samlede danske eksport og er dermed et af Danmarks vigtigste eksportlande. Nogle forhold kan dog afbøde konsekvenserne. Hverken tjenesteydelser eller danskejet vareeksport, der produceres og sælges i USA, forventes i praksis at blive underlagt told. Den del af vareeksporten til USA, der produceres i Danmark, udgør blot 3 pct. af den samlede danske eksport.”
Lægges på ugebrev.dk – og linkes til i artiklen
Kilde: Finansministeriets indsamlede prognoser fra de professionelle prognosemagere
