Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Netcompany ser fremtid som infrastrukturselskab

Steen Albrechtsen

onsdag 15. oktober 2025 kl. 9:50

André Rogaczewski, CEO for Netcompany
André Rogaczewski, CEO for Netcompany

Med et snarligt regnskab for tredje kvartal og en kapitalmarkedsdag er der lagt op til en spændende afslutning på oktober for Netcompany og selskabets investorer. Efter lang tids kursmæssigt dødvande, kan opkøbet af bankcentralen SDC og entré på markedet for kritisk finansiel infrastruktur medføre markant stærkere perspektiver for Netcompanys forretning. På kapitalmarkedsdagen ventes tal for synergieffekt af SDC-opkøbet og nye storkundekontrakter, herunder opgør med overenskomster, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Spænding, gys og overraskelser i slutningen af oktober er normalt forbeholdt Halloween, men for Netcompanys investorer kan det i stedet være forbeholdt to vigtige annonceringer lige efter hinanden.

Den 30. oktober fremlægges regnskabet for 3. kvartal, for på denne måde at få det aktuelle og historiske af vejen, inden man dagen efter beder investorer og analytikere om at fokusere på fremtiden og se de store linjer frem til 2030.

Den 31. oktober afholder Netcompany nemlig kapitalmarkedsdag, hvor agendaen bl.a. byder på indsigt i strategien frem til 2030, herunder hvordan man kan åbne for vækstpotentialet i Europa. Her tænkes der givetvis på de helt store strategiske linjer, og hvordan Netcompany kan profitere af sine stærke relationer i EU, og hvordan man som dansk og europæisk selskab kan være et alternativ til non-europæiske virksomheder, systemer og platforme med hovedvægt på kritisk infrastruktur og efterretningssystemer.

Der ventes fremlagt nye finansielle ambitioner frem mod 2030, ligesom opkøbet af SDC vil blive præsenteret under det nye navn Netcompany Banking Services (NBS). De forventede synergier vil også blive præsenteret, og det kan blive interessant i lyset af opgøret med Finansforbundet, grundigt beskrevet i Ugebrevet.

Det vil næppe være overbevisende for Netcompany at stå og præsentere NBS og de forventede omkostningssynergier, samtidig med en større strejke truer. Det må antages, at der arbejdes intensivt for at nå en afklaring inden kapitalmarkedsdagen.

Ser vi helt konkret på invitationens formuleringer er der klart lagt op til en præsentation af de store linjer. Med den geopolitiske udvikling, herunder udviklingen i USA og oprustning i Europa, er det åbenlyst, at der kan ligge et meget stort marked i Europa og vente på primært europæiske virksomheder som et alternativ til globale tech- og defencegiganter.

På telefonkonferencen ovenpå 2. kvartal blev et nyt begreb Digital sovereignty bragt på banen, og det kommer vi nok også til at høre på kapitalmarkedsdagen.

De seneste tre-fire år har reelt set budt på stilstand i aktien, og investorerne mangler stadig at se egentligt bevis på, at de mange opkøb, herunder nylige SDC og Intrasoft-opkøbet i 2022, kan spille sammen i stor skala og skabe en solid platform for vækst i både omsætning og indtjening. Også i form af skalafordele, der vil bringe forretningen væk fra groft sagt bare at være en timebaseret-forretning.

Helt overordnet handler det om, at investorerne gerne snart vil se, hvilket projekt de store anstrengelser egentlig munder ud i. Og ikke mindst hvilke samfundsmæssige behov, projektet kan opfylde i fremtidens Europa?

Hvad kan Netcompany Banking Services?

Idet strategien rækker helt frem til 2030, og man tidligere har sagt, at SDC-opkøbet vil have en væsentlig effekt på indtjeningen per aktie i 2028, kan vi udlede, at Netcompany også bør kunne fremlægge meget mere om planerne for NBS, herunder forventninger til omsætning og indtjening på sigt. Og ikke mindst hvad der skal drive den forbedring i SDC, der implicit ligger og venter, hvis opkøbet skal give mening.

Den ulmende arbejdskonflikt kan dække over mere grundlæggende langsigtede ændringer – og effektiviseringer – i omkostningsstrukturen i SDC, hvor de 600+ medarbejdere også rent fysisk flyttes fra Ballerup til Netcompanys hovedkontor på Christianshavn.

Den gennemsnitlige løn i SDC er på over en mio. kr., og selvom lønforholdene i it-sektoren også generelt er gode, synes det at være et oplagt område at finde synergier eller omstruktureringsmuligheder og arbejde på samme måde som Netcompany med en overvægt af yngre og nyligt uddannede medarbejdere.

I 3. kvartalsregnskabet vil Netcompany fremlægge flere detaljer om SDC-købet, herunder de forventede omstruktureringsomkostninger. På kapitalmarkedsdagen vil der blive talt mere om integrationen af SDC ind i NBS, hvilket bør dække over høstningen af synergier på omkostningssiden, men især også på salgssiden.

Steen Albrechtsen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank