Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nets’ pres virker: Banker sikrer nu dankortets overlevelse

Henrik Denta

onsdag 27. november 2024 kl. 11:55

Nets’ pres virker: Banker sikrer nu dankortets overlevelse

Nets, der står bag Dankortet, slækker nu på kravet til den deadline ved årsskiftet, hvor bankerne skal have lagt Dankortet ind på en iPhone. Lempelsen kommer efter, at Nordea i denne uge også åbnede for, at deres kunder nu kan bruge deres iPhone til at betale kontaktløst med Dankort. Dermed er presset på andre banker øget maksimalt. Adgangen til iPhonen er Dankortets vej til overlevelse, skriver journalist Henrik Denta.

Med Nordeas beslutning i denne uge om, at deres 1,3 mio. danske kunder nu også kan lægge deres Dankort ind i Apple Pay på deres iPhone, har begge de to største danske banker åbnet for, at deres kunder kan bruge deres iPhone og betale med Dankort i stedet for f.eks. VISA-kortet.

Dermed er Dankortets vej til at bremse en hastigt nedadgående spiral i Danmark nu åben. Det får Nets, der står bag Dankortet, til at slække på kravet til de andre banker om, at de skal have åbnet for, at deres kunder også kan betale kontaktløst med Dankort på en iPhone.

Nets har hidtil truet med sanktioner, hvis ikke bankerne havde løsninger klar fra årsskiftet. Bankerne har arbejdet meget langsomt med Dankort-løsningen til iPhone, men efter Nordea har åbnet for dette, er der lagt maksimalt pres på de andre banker, og det har Nets også taget notits af.

”Vi er i god dialog med alle de øvrige datacentraler, og vores forventning er, at de øvrige banker vil komme på i løbet af 2025. Men vi har processer for at håndtere en eventuel overskridelse af deadline, som kan have flere årsager. Er den enkelte bank aktuelt i en god gænge med at implementere Dankort i Apple Pay, tager vi naturligvis bestik af det,” siger direktør i Nets Esben Torpe Jørgensen til Økonomisk Ugebrev.

Nordea åbner

Dankortets andel af transaktioner er faldet med over 20 procentpoint i perioden 2018 til 2022, således at internationale kort nu bliver mere benyttet end Dankortet i Danmark, dokumenterede den seneste undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

En af årsagerne var en stor fremgang for netop Apple Pay. Men selv om mange danskere havde lagt deres VISA-Dankort ind på deres iPhone, var det kun Danske Banks kunder, der betalte i forretningerne med Dankortet på deres telefon. Alle andre betalte med VISA-delen af kortet. Og de færreste var klar over, hvilket kort der blev brugt.

Det var og er forretningerne til gengæld ikke. Dankortet er lovreguleret og den billigste måde for forretningerne at modtage og håndtere betalinger på.

Det er to år siden, Danske Bank åbnede for brugen af Dankort i Apple Pay. Økonomisk Ugebrev har spurgt Nordea, hvorfor det skulle tage dem to år, før de gjorde det samme.

“Vi har hele tiden mange forskellige udviklingsprojekter kørende. Nu var efterspørgslen og tiden rigtig til få Dankortet ind i den digitale pengepung, og derfor giver vi nu vores kunder den mulighed,” lyder det fra Mads Skovlund, landechef i Nordea Danmark.

Har det haft betydning for jeres beslutning om en løsning med Dankort til iPhone og hastigheden med at gennemføre denne løsning, at NETS har stillet krav om, at en løsning skal være på plads inden 2025?

“Vores beslutning sker på baggrund af en efterspørgsel fra vores kunder – især fra vores erhvervskunder. Den vil vi selvfølgelig gerne imødekomme, og derfor er vi også glade for, at vi som lovet nu har en løsning klar – endda inden julehandlen for alvor sætter ind.”

Hvad er Nordeas egne forventninger til, hvordan kunderne vil tage imod det?

“Vi kan se, at der er blevet taget rigtig godt imod nyheden om, at man nu kan betale med Dankortet i Apple Pay, og at en del kunder allerede har valgt at indrullere Dankort-siden af deres Visa/Dankort i Apple Pay de seneste dage.”

Apple dominerer

Når Nordea i dag taler om ”efterspørgsel fra vores kunder” bygger det på en undersøgelse fra Yougov, som Nordea selv har fået lavet. Ifølge den er andelen af danskere fra 2023 til 2024, der indenfor den seneste måned har brugt mobilbetaling med f.eks. Apple Pay, steget fra 21 til 31 pct.

I samme periode er antallet af personer, der svarer, at de den seneste måned har betalt med et fysisk Visa/ Dankort faldet fra 79 til 69 pct.

Nordea har dog ingen tal for, hvor mange af deres kunder, der har en iPhone. Konkurrenten fra Google Pay spiller ingen rolle, dels er det ikke teknisk muligt at lave samme løsning med Google Pay, og dels har Google Pay en forsvindende lille markedsandel i Danmark.

Henrik Denta

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank