Særligt Mærsk kan have mange penge på spil efter en udenlandsk pensionsdom, der truer med at ændre fundamentet under virksomhedernes pensionsordninger. Økonomisk Ugebrevs analyse viser, at selv små ændringer i ordningerne, som ikke er specifikt godkendt af en ekstern aktuar, kan koste store trecifrede millionbeløb for virksomheder som Mærsk, Carlsberg og Arla, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Det er de store tals lov, når ni af landets største virksomheder opgør, hvor meget de samlet set skylder i pensionsopsparing til deres udenlandske ansatte. Det mest friske regnestykke viser 48,5 mia. kr., hvoraf der kun er afsat midler for 44,8 mia. kr., viser Økonomisk Ugebrevs opgørelse.
Der er med andre ord allerede et hul på 3,6 mia. kr. Og det er endda et hul, der kan vokse sig markant større inden for det næste år. Den potentielle pensionsbombe skyldes en nylig dom i den engelske high court. Groft sagt siger dommen, at ændringer i de engelske arbejdsmarkedspensioner ikke er gældende, hvis der ikke er sat en underskrift fra en aktuar i bunden, og det kan blive vanskeligt.
Dommen har således fået flere af landets største virksomheder til at tage forbehold i deres årsrapporter:
Mærsk er en af dem, der kan blive hårdest ramt med en samlet pensionsgæld i udlandet på godt 10 mia. kr. 82 pct. stammer fra Storbritannien. Her oplyser man dog ikke om dommen i årsrapporten, selv om Storbritannien altså er den tungeste post lige som hos de fleste andre virksomheder. En gennemgang af deres regnskaber viser, at bare små ændringer kan få endog store økonomiske konsekvenser for Mærsk.
Er der regnet bare et år forkert på de ansattes levetider, koster det Mærsk 280 mio. kr. Hvis renterne er anvendt forkert, lyder regningen på 832 mio. kr. Og sidst hvis løn og inflation bliver lige så skæv som renten, stiger pensionsordningerne 442 mio. kr. Samlet set kan ekstraregningen løbe op over én mia. kr. alene i Mærsk.
Billedet er det samme i Carlsberg, der oplyser, at storbryggeriet er i gang med at analysere dommens konsekvenser. Carlsberg oplyser i årsrapporten, at det ikke tyder på, at dommen vil have nogen væsentlig økonomisk betydning for Carlsberg. Men det er altså et forhold, der er vigtigt nok til, at det nævnes i årsrapporten.
Underlagt revision
Arla oplyser det også, men kommenterer i årsrapporten ikke mulige konsekvenser af dommen. Og der er også tavshed fra de fleste andre store virksomheder omkring dette. Arla understreger dog overfor Økonomisk Ugebrev, at det kun er pensioner i Storbritannien, der er berørt, og at regningen derfor ikke ventes at blive helt så stor.
Samlet set står en mindre renteændring til at koste 900 mio. kr. for Arla ifølge årsrapporten, men det er for alle udenlandske pensioner. En procent øget levetid eller ændring i den forventede udvikling i lønnen vil øge pensionsforpligtelsen med henholdsvis 276 mio. kr. og 523 mio. kr. – men altså kun den del der vedrører England, oplyser Arla.
Men selskabernes revisorer har med stor sikkerhed haft fokus på problemstillingen. Og der har uden tvivl være svære overvejelser, om forholdet skulle nævnes i årsrapporten:
Pensionsforpligtelserne er jo en del af det reviderede regnskab og derfor underlagt revision. Derfor skal revisorerne naturligvis have en begrundet overbevisning om, at kendelsen ikke har nogen væsentlig indvirkning på Mærsk. Hvis der var tvivl – som i Arla – skulle oplysningen have været med. Omvendt er det lidt mærkeligt, at Carlsberg tager oplysningen med, når de er overbevist om, at det ikke får nogen betydning,” lyder vurderingen fra en revisor i et af de store revisionshuse, som ikke ønsker sit navn frem.
Danfoss, DSV og ISS er andre af de helt tunge spillere, når det kommer til dyre udenlandske pensionsordninger. Danfoss og DSV er dog ikke helt så følsomme over for ændringer i renter, levetider og lønforhold, som Mærsk og Arla er. ISS ligger i den helt tunge ende, men til gengæld er de ikke særligt store i Storbritannien. Størstedelen af deres pensionsgæld hører hjemme i Schweitz.
Carsten Vitoft