Nordea støtter kritik af tilsyns håndtering af nedsparingslån

Finanstilsynets påbud til Realkredit Danmark om at stramme op for de kunder, der kan få et nedsparings­lån, har sendt rystelser gennem realkreditsektoren. Nordea bakker nu op om kritikken af tilsynets for­tolkninger og kalder dem ”uhensigtsmæssige”. Finan­stilsynet afviser i en ny redegørelse at have stram­met reglerne, men i Ældresagen kalder de tilsynets begrundelser for ”helt på månen,” skriver journalist Henrik Denta.

Nordea Kredit bakker nu op om kritikken af den forvirring om nedsparingslån, som flere aktører mener, Finanstilsynet har skabt med sit nylige påbud til Realkredit Danmark (RD).

”I langt de fleste tilfælde, hvor vores kunder ønsker et nedsparingslån, drejer det sig om, at de vil blive boende i deres nuværende bolig. Her mener vi at have klare regler og et godt udgangspunkt for at finde en god løsning for kunden,” siger Morten Boni, adm. direktør i Nordea Kredit.

Han tilføjer: ”I de tilfælde, hvor pensionister ønsker et nedsparingslån med henblik på at købe en ny og mindre bolig, mener vi, at det er uhensigtsmæssigt, hvis det ikke kan lade sig gøre for kunder med stor friværdi og mindre løbende indtægter.”

Sælg din bolig

Ifølge Finanstilsynets påbud til RD er det ikke nok, at kun­derne har en stor friværdi. Kunderne skal stadig have en indtægt svarende til, at de kan betale et lån med fast rente og afdrag. Men vil kunderne bruge friværdien til at købe en ny og måske mindre bolig i stedet for at forsøde tilvæ­relsen i egen bolig, bliver det først rigtigt besværligt. Det finder Nordea uhensigtsmæssigt.

Finanstilsynet skriver i sin redegørelse fra denne uge, at reglerne kan fraviges, ”men ikke til at flytte i en nyere og måske mindre bolig”.

”Nedsparingslån skal ikke bruges til at købe en bolig eller et sommerhus, som man normalt ikke ville have råd til,” skriver tilsynet.

Vil kunderne bruge friværdien til at finansiere ny bolig, skal de først sælge den nuværende bolig, købe en ny kon­tant og så optage et nedsparingslån i den nye bolig. Det med, at boligkøberen skal have alle pengene kontant, ses som en dealbreaker.

I RD arbejder man videre efter påbuddet med at finde et helt klart grundlag for, hvornår man må yde et nedspa­ringslån. Men forvirringen er ikke blevet mindre af at læse erhvervsminister Morten Bødskovs svar til Morten Mes­serschmidt fra Dansk Folkeparti i december.

”Ved lån med nedsparingsformål fraviger man ud­gangspunktet om, at låntager skal have økonomi til at kunne servicere et lån med afdrag og fast rente for at kun­ne optage afdragsfrie lån, så længe belåningsgraden er under 60 pct.,” skriver ministeren. Han synes her at være mere enig med realkredit-sektoren i, at når bare der er friværdi nok, så er der sikkerhed for lånet.

Ældresagen forvirret

Påbuddet til RD har også sendt rystelser gennem Ældresa­gen. De oplevede, at Finanstilsynet med sit påbud stram­mede fortolkningen af reglerne på en måde, så deres rådgivning nu var misvisende. Den nye redegørelse fra Fi­nanstilsynet har dog på ingen måde beroliget Ældresagen.

”I sin nye redegørelse skriver Finanstilsynet nu plud­selig et helt nyt kriterium ind i deres fortolkning af regler­ne for nedsparingslån,” siger økonom i Ældresagen Claus Blendstrup.

Han henviser til, at tilsynet nu skriver, at ”personer, der har boet i deres hus i mange år, kan nedspare i dette hus og på den måde spise deres mursten.”

”Der har aldrig nogen sinde før stået et eneste ord om, hvor mange år man skal have boet i sit hus, før man kan få et nedsparingslån. Det er helt på månen, at tilsynet be­gynder at bestemme, hvor længe man skal have boet i sit hus, før man kan få et nedsparingslån, der ligger inden for en belåningsgrad på 60 pct. Det har intet med finansiel sikkerhed at gøre,” siger Claus Blendstrup.

Finanstilsynet finder, at der ikke er tale om lån til nedsparingsformål, når kunder køber ny bolig, selv om belåningsgraden er 60 eller derunder. Det vil sige, at kun­der, der ønsker lån med afdragsfrihed i forbindelse med køb af ny bolig, skal kunne godkendes til et lån med fast rente og afdrag. Dog med en eventurel undtagelse, hvis f.eks. kunden er i stand til at købe boligen kontant, men vælger at optage et lån på f.eks. 40 pct. af boligens værdi, oplyses det.

Henrik Denta