Fra fredagens udgave af ØU Ledelse
Kære læser
Efter tidligere Novo Nordisk chef og formand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, fik smidt tidligere CEO Lars Fruergaard Jørgensen på porten, og efterfølgende også det meste af bestyrelsen for Novo Nordisk med formand Helge Lund i spidsen, har der været tiltagende kritik af Rebien i erhvervsmedierne.
Udrensningen i bestyrelsen var på ingen måde en overraskelse, men en naturlig konsekvens af, at Fondens formand havde overrulet bestyrelsen for Novo Nordisk og dermed indirekte udtryk mistillid til Helge Lund. Allerede den 19. juni skrev ØUs fagredaktør Morten Sørensen under overskriften ”Novo Nordisk: Nu må kuppet føres igennem” (link-https://ugebrev.dk/life-science/novo-nordisk-nu-maa-kuppet-foeres-igennem-2/ ) følgende:
”Novo Nordisks bestyrelse er blevet desavoueret uden at have taget den oplagte konsekvens: At protestere og gå af. Når Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden ”overtaler” Novo Nordisks bestyrelse til at fyre topchefen – åbenbart mod bestyrelsens overbevisning – så må man tale om noget i retning af et kup.
Sagen er naturligvis både bemærkelsesværdig og opsigtsvækkende, og det er let at påstå, at al god corporate governance er blevet tilsidesat i den gennemførte paladsrevolution. Jeg mener bestemt ikke, at Lars Rebiens ageren som enehersker i Novo-universet har været køn. Men hans fremgangsmåde har tilsyneladende været helt nødvendig.
Hvis det ikke var for Fondens stemmeflertal via stemmetunge A-aktier, er det givet, at de store danske og udenlandske aktionærer i Novo Nordisk havde forholdt sig langt mere kritisk til udviklingen i Novo Nordisk det seneste år til halvandet. Som tidligere beskrevet i ØU (https://ugebrev.dk/formue/store-aktionaerer-i-kaempesvigt-under-novos-nedtur/) var der ikke et pip fra de store aktionærer på forårets generalforsamling i Novo Nordisk.
Hvorfor? Antageligt fordi fonden sidder på stemme majoriteten, og bestyrelsen for Novo Nordisk har derfor med stor sikkerhed følt, at den var urørlig – ”vi har fonden i ryggen.”
Det er lige præcis den situation, hvor A- og B-aktieklasser med fondsejerkontrol, kan gå helt galt. Det naturlige eksterne ejerpres fra aktionærerne bliver nemlig sat ud af spillet, og de tror måske, at fondens og selskabets bestyrelsen er rationelle og samarbejder for at gribe ind, når tingene udvikler sig skævt – også selv om de ofte én familie, med nære personlige relationer.
Det skete så bare ikke i Novo Nordisk, og det fik Lars Rebien til at trække i håndbremsen. Ja, det var nødvendigt, men ikke kønt. Det er naturligvis det rene vrøvl, når erhvervsmanden Jørgen Huno Rasmussen kritiserer Rebien for at ”spiller hasard med Novo Nordisks egenkapital.”
Ja, det kan godt være, at Rebien ene mand sidder med magten over Novo Nordisk. Men det er sket i nødværge, fordi de sædvanlige governance systemer ikke fungerede. At Rebien nu indsætter sig som ny bestyrelsesformand for Novo Nordisks nye bestyrelse må ases for at være en overgangssituation. Der hviler et gigantisk ansvar på den nye bestyrelsesformand for medicinalselskabet, der de seneste år har løftede den danske BNP-vækst med flere procent årligt. Derfor er det ikke en let rekrutteringsproces, hvor en helt ny bestyrelse også skal køres ind.
Hvad var der sket, hvis Rebien ikke havde trukket i håndbremsen? Det kan vi kun gisne om. Men man kan frygte, at der ikke var tage de dramatiske tiltag i tide, blandt andet fyringen af 6000 ansatte og andre nødredninger for føre selskabet tilbage til succesvejen.
Status er, at Novo Nordisk aktien er blevet beskåret med to tredjedele siden toppen for et år siden, og den ligger på laveste niveau i næsten fem år. Aktieanalytikerne ser ikke ud til at være færdige med at nedjustere deres estimater for Novo Nordisk overskud næste år og året efter. Så problemerne er set ikke slut.
Men først skridt er også at erkende, at der er krise – og så agere på det. Var det sket, hvis Rebien ikke havde gennemført sin paladsrevolution? Måske, men vi ved det ikke.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
Økonomisk Ugebrev
——————————————
Novo Nordisk: Nu må kuppet føres igennem
Morten Sørensen
torsdag 19. juni 2025 kl. 17:55
Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden har desavoueret Novo Nordisks bestyrelse ved at fyre Novo Nordisks topchef og dermed også kuppet virksomhedens værdier. Nu fremstår den fyrede topchef og Novo Nordisks formand Helge Lund som lame ducks, skriver journalist Morten Sørensen i denne kommentar.
Novo Nordisks bestyrelse er blevet desavoueret uden at have taget den oplagte konsekvens: At protestere og gå af. Når Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden ”overtaler” Novo Nordisks bestyrelse til at fyre topchefen – åbenbart mod bestyrelsens overbevisning – så må man tale om noget i retning af et kup.
Novo Nordisks officielle kommunikation omkring fyringen indeholder smukke ord om det fremtidige samarbejde mellem de tunge lag af topchefer og bestyrelser, der i tidens løb er bygget oven på den store pharmavirksomhed.
Men som det ser ud, har Lars Rebien Sørensen som formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings klart tilsidesat Novo Nordisk bestyrelse og især formanden Helge Lund. Det må få følger. Ikke blot fordi følelser også er en del af spillet i topledelse: Forløbet må jo efterlade en stærk følelse af frustration hos Helge Lund og hans meningsfæller i Novo Nordisk-bestyrelsen.
Men især fordi formanden og bestyrelsen stort set har mistet deres autoritet. En bestyrelses vigtigste opgave er vel netop at ansætte (og fyre) topchefen. Helge Lund er formand for de centrale udvalg i Novo Nordisk-bestyrelsen, der skal tage sig af vurderingen af topledernes performance. Med fyringen er der skabt et klart indtryk af, at de opgaver har Helge Lund (og resten af bestyrelsen) ifølge Novo Nordisk-fonden og Novo Holdings ikke løst tilfredsstillende.
På den baggrund skal Lars Rebien Sørensen fremover deltage i Novo Nordisk-bestyrelsens møder som observatør. Novo Holdings har i forvejen to repræsentanter i Novo Nordisks bestyrelse: Det er Novo Nordisks næstformand Henrik Poulsen, der også er medlem af Novo Holdings bestyrelse, og Kasim Kutay, der er adm. direktør i Novo Holdings.
Kan disse to anerkendte erhvervsfolk ikke ”observere” godt nok eller i tilstrækkelig grad sætte ejerens interesser igennem? Set udefra er der meget at undre sig over.
Lars Rebien vil efter magtdemonstrationen med fyringsforløbet blive den, der i sidste instans skal nikke beslutninger igennem i Novo Nordisk bestyrelse. Helge Lund vil derimod være en lame duck som formand, indtil han forlader posten. Samtidig har Lars Fruergaard Jørgensen også fået markant mindre indflydelse, fordi alle ved, at han er fyret.
Svækkelsen af Novo Nordisk-toppen kommer i en situation, hvor virksomheden har mødt uventet hård konkurrence, og aktiekursen ligger underdrejet. Samtidig skal bestyrelsen nu finde en ny topchef, som ikke må være den, som den (nuværende) bestyrelse åbenbart synes er bedst, nemlig Lars Fruergaard Jørgensen.
Så kuppet får herefter sin egen indre dynamik. Det må føres videre i næste fase: Der må etableres en bestyrelse, der kan genskabe den tabte autoritet. Det kræver en ny, stærk formand, der kan demonstrere integritet, når det er nødvendigt. Men det kræver også, at Lars Rebien Sørensen snarest genovervejer sin rolle i Novo-sfæren, hvor han er formand for både ejerfonden og for holdingselskabet og – ser det ud til – nu også i realiteten er blevet fungerende formand for Novo Nordisk.
På lidt længere sigt kan det blive nok så væsentligt, at Lars Rebien Sørensen med sin pludselige fyring af topchefen og desavoueringen af bestyrelsen også har kuppet Novo Nordisks selvforståelse.
Det er jo fair nok, at ejerfonden og holdingselskabet ikke synes, at ledelsen af Novo Nordisk gør det godt nok. Men det forbløffer, at man bruger den rå magt til at skære tværs igennem omhyggeligt etablerede strukturer og mindre end to måneder efter generalforsamlingen tilsidesætter mennesker, der er valgt til vigtige tillidsposter. Ligesom det må forbløffe, at disse mennesker foreløbig ikke har taget konsekvensen.
Novo Nordisk har gennem årtier arbejdet på at skabe en kultur og et omdømme med lige så meget fokus på mennesker og miljø som på indtjening. Der er skabt et billede af en ”renfærdig” virksomhed, som er krævende, men er ledet hensynsfuldt, ordentligt og regelret – samt ved at ledelsen med udgangspunkt i stærke værdier snarere overbeviser end gennemtvinger.
Det har naturligvis aldrig været hele sandheden. Kulturen har været stærk og har kunnet rumme en del. Men hvis der bliver slået for hårdt til billedet, kan det gå i stykker.
