For to af de tidligere lysende stjerner på den danske C25-himmel har de seneste år været en kedelig affære, når det gælder aktiekursudviklingen i forhold til konkurrenterne. Både Chr. Hansen og Novozymes har tydeligvis tabt markant momentum de seneste år. Og de bliver begge overhalet indenom, både på ét års sigt og på tre års sigt, af Kerry Group.
Chr. Hansen lå ellers rigtigt godt indtil juli, hvor en nedjustering ødelagde hele det positive billede. For året lå aktien i plus 27 procent, men den ser ud til at slutte omkring minus 10 procent. Novozymes har over de seneste tre år ligget underdrejet. Men aktien har siden august klaret sig flot med en positiv vending fra minus 9 procent til plus 12 procent for året. Dermed kommer Novozymes til at slutte året betydeligt bedre end Chr. Hansen, og det er første gang i flere år.
Novozymes fremgang skyldes ikke mindst forventninger til, at den nye CEO, der tiltræder 1. februar 2020, kan gøre det betydeligt bedre end afgåede Peder Holk Nielsen. Analytikerne har dog fortsat store forventninger til begge selskaber, der hører til blandt børsens dyreste aktier: På forventet 2020-overskud handels Chr. Hansen til 37 gange overskuddet, og Novozymes til 31 gange overskuddet. Kerry Group handles til 27 gange overskuddet.
MWL

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her







